1. DIVISION HERRER - (ARKIV) NYHEDER

 

15/2 - KRISEN KRADSER LIDT HOS DE GAMLE

Femte nederlag i træk blev en kendsgerning, da vi lørdag måtte se os slået af et særdeles velspillende Odense-mandskab med hele 80-108. Ovenpå en rigtig god efterårssæson må vi konstatere at starten på anden sæsonhalvdel har været temmelig sløj. Skader, sygdom og arbejde har betydet, at vi i en del kampe blot har kunnet stille til start med 6-7 mand.

Lørdagens kamp hjemme i Fire Arena bar atter en gang præg af en del afbud, og således var vi blot fire en halv mand en 20 minutter før tip-off. Den halve var Henrik, der havde rejst sig fra sygesengen. Miv blev overtalt til at trække i spillertrøjen, og Bogdan dukkede op, så vi endte med at være seks en halv mand.

Starten gik fint, og første quarter var en ganske lige affære, men i løbet af anden periode begyndte Odense at skyde den i ude fra, og vi havde samtidig svært ved at stoppe dem under kurven. Ved halvleg var vi således nede med hele 39-57. Vi kunne alle blive enige om, at forsvaret ikke havde været det bedste, så det var vores fokus til anden halvleg.

Tredje quarter startede godt set med høbas-øjne og i løbet af de første fem minutter får vi skåret lidt af Odense-føringen, men det var en stakket frist. Bogdan røg ud med fem fejl og en syg Henrik måtte træde på banen. Der var dog ikke meget at stille op, og Odense vandt kampen med 80-108.

Vi har nu fem kampe tilbage, og som stillingen i første division ser ud, har vi ikke råd til at smide mange flere kampe, hvis vi skal holde fast i vores nuværende sjette-plads. Næste kamp er ude mod ALBA onsdag den 3. marts klokken 19.00

Point for Høbas: Per 38, Carsten 26, Mads O 8, Dan 6, Bogdan 2.

Per


7/2 - Lemvig – Høbas (1. div. herrer)

Klokken er 20:30. Vi sidder i toget med pizza, vand, øl og chokolade og der er langt hjem. Der er dog masser af mad og plads. Vi havde booket til hele holdet med coach og holdledere, men noget må have gået galt for vi er kun 6 spillere inklusive Thomas, som med kort varsel har efterladt Sanne Salomonsen og Nikolaj Steen uden mandsopdækning i Kolding.

Dan er i gang med Pizza nr. 2 og klager over mavesmerter. Waseem: ”Jeg ved ikke hvad der er værst – krampen i mit højre ben eller efterveerne af den  2 kgs Obelix karrygryde Dan spiste på udturen”. Krampen kommer fra 4x10 min og 5 min. overtime.

Nogle timer tidligere ankom vi til Lemvig og vi anede et komplot da taxachaufføren smilende mødte os ved toget og spurgte om vi også skulle tabe denne gang og om hvorfor vi gad at tage helt til Lemvig for at få klø. Næste stød i leveren fik vi da vi læste dagens kampprogram: ”I denne sæson har spillere som Henrik Norre og Lars Bæk nærmest fundet deres 3. , 4. eller 5. ungdom”. Enig - Vi kunne godt have brugt Henrik – men han er købt fri til at deltage, som wild-card, i All Star kampens 3p. Shootout. Og Lars savner vi helt sikkert også da han ikke har spillet endnu i år.

Det var et andet Lemvig hold end det run-and-gun hold vi plejer at møde. Lemvig startede i zone og fokuserede meget på at spille bolden ind  til deres nye canadiske Bigfoot – Jaan Montgomery. Vi var på den anden side klar over at vi skulle spille klogt hvis  vi skulle holde hele kampen.

Lang historie kort – vi taber i overtime efter at havde ført med 1 p. 8 sekunder før tid. Vi bliver fejlet og får bolden i siden. Vi afleverer bolden ind til Morten som skyder straffe. 1. brændt og 1 scoret. Lemvig har 6 sekunder til at udligne – og det gør de.

I OT åbner vi op med at føre med 3 og fører efter 4. min. med 1p. Vi taber dog de sidste minutter og må se os slået 101 – 94.

Vi er skuffede – ikke så meget over Mortens straffe – men mest over Per Hjorth. Efter 48 point i ordinær tid, scorer Per kun 2p. i OT – langt under gennemsnittet for kampen.: Per Hjorth ”Jeg startede OK i dag. Lemvig leder i starten af kampen efter Lars og Henrik men derefter går det galt. Mine ex-holdkammerater gav mig simpelthen ikke bolden og jeg måtte skabe det meste selv. Den eneste assist jeg kan huske jeg får er da Due bliver låget og jeg opsnapper bolden. Jeg kan helt klart score meget mere, hvis bare de andre forstår at basket er et hold-spil.”

Per sidder i skrivende stund i en kupé for sig selv og har det helt klart ikke godt: Waseem udtaler. ”Per må tage sig sammen. Han var nærmest usynlig i store dele af kampen og han har fået noget at tænke over. Det er simpelthen ikke godt nok!”.

Næste uges kamp er mod Odense. Vi lægger vores play-book på Face-Book. Vær især opmærksomme på Low.

Efter redaktionens slutning er Miv trådt i karakter og har valgt side. Michael udtaler: ”For at skabe ro på holdet har jeg valgt at sende Was og Due på vinterferie. Jeg har haft en lang snak med Per og vil lade tvivlen komme ham til gode. Per må så tilgengæld gribe chancen og spille i HELE kampen og leve op til sit potentiale”

Høbas: Per Hjorth 50p, Due 15p, Morten Doc. 14p., Was 10p, Thomas 3p. og Uzi 2.
Lemvig: Collin 32p. Ditlev 24p.

/Due m.fl.


1/2 - HØBAS - VÆRLØSE (1. div. herre)

Weekendens kamp lå sent – så sent at det var langt over sengetid for flere af vores yngre spillere. Samtidig spiller vi i januar og lidt ind i februar traditionen tro vores dårligste kampe. Kombinationen af manglende træning fra den 20 december til den 5 januar, een ugentlig træning og meget julemad gør at vi bare må se i øjnene, at vi simpelt hen er i for dårlig kampform.

Vi var mødt 7 mand op til dagens opgør: Max, Sporten, Janus, Schwartz, Uzi-Dan, Doc-Morten og Due. Værløse stillede med 11 inklusive Niels Bjerregaard som efter en gæsteoptræden til Høbas, hvor han lærte alle vores 2 systemer, nu er vendt tilbage til rødderne.

Vi startede fint med fast breaks og scoriniger både indenfor og udenfor, og samtidig var opdækningen OK. Efter 9 minutter i første periode står den 18-17 til Høbas. Vi slutter perioden med et 7-2 run og fører 25-19.

Anden periode er Værløses bedste. De vinder perioden 34-16 til stillingen Høbas-Værløse 41-53. Vi taber for mange bolde og lader os frustrere over stepdans og langtids camping i feltet. Især Pape har en god periode og scorer 14 point. Det eneste lyspunkt er, at vi får gode chancer ud af vores in-bounce systemer. Vores almindelige angreb fungerer dog ikke godt.

Tredie periode er mere lige. Dommerne begynder at fløjte lidt mere, hvilket holder scoringerne nede. Vi skifter forsvar og får stresset afleveringsbanerne. Det giver stjålne bolde, og 6 minutter inde i perioden har vi kontakt og er kun bagud med 5. Niels Bjerregaard kommer ind og splitter vores high-post, hvilket giver mere ro i Værløses angreb. Det giver bonus, og Værløse vinder de sidste 4 minutter 10-3. Perioden ender 16-16, og Værløse fører med 12 ved indgangen til fjerde periode.

Vi skiftes til at score, og Værløse fører med mellem 10 og 14 point igennem perioden. Vi prøver med full court press, men kræfterne rækker ikke til et rigtigt stressende pres. Værløse sætter en 3er til sidst og vinder 96-81Værløse skifter bredt ud og kommer derfor hele tiden med nye kræfter på banen. De presser os full court, hvilket egentligt ikke giver så stor effekt i form af point overskud men det er helt klart med til at trætte os igennem kampen, og med 96 point scoret imod os gør presset også, at vi ikke er skarpe nok i opdækningen. Vi begår samtidig nogle urutinerede fejltagelser såsom at fokusere for meget på forkerte dommerkendelser. Vores spil bliver også for statisk i perioder, hvilket i andre perioder får os til at gå 1 mod 5. Værløse spillede godt og fortjente sejren.

Værløse: Pape 32, Abdel 16, Gary 13, Niels B. 12
Høbas: Per H. 32, Due 21, Carsten S. 15, Janus 9, Max 2, Morten 2

Due


18/1 - HØBAS vs VIRUM  87 - 98

Med to træninger på en måned under vesten, skulle man da mene at vi var klar til at tage imod dagens modstander fra Virum.
Der var på forhånd lagt op til en lidt vanskelig opgave, da vi var ramt af mange afbud fra sædvanligt velspillende karakterer.
Waseem tilbringer weekenden i Nordjylland, i et noget ejendommeligt ærinde. Han blev til årets julefrokost, helt i tidens ånd, tilmeldt en talent konkurrence for truckere – her vil han imponere mangen en gæv jyde med sine evner som Mårhund jonglør. Julen er blevet tilbragt i Thailand, hvor friske Mårhunde er blevet indfanget og medbragt til Kræmmer-markedet.
Max skulle klippe negle og Per havde en aftale med sin gruppe af fly entusiaster. Den stod på furtere ved flyvergrillen og ankomsten af en særlig jubilæums udgave af en Boeing 777, håndbygget i flamingo – spændende.
Sidst, men ikke mindst, var vi desværre også uden Carsten – der skulle se genudsendelse af X-faktor.
Der var derfor hentet forstærkninger i form af koryfæ Peter Damm og 79`ers benhårde Ass.Coach Bogdan.
Men nu en lille smule om kampen.

1.periode
Kampen starter i et højt tempo, hvor Virum kommer bedst fra start med 2 hurtige scoringer. Nok!! råber David og kvitterer med en herlig 3`er. Perioden bølger frem og tilbage – Henrik sætter fart på og lander nogle fine flyve 3`ere.
For Virum er Joe Benjamin svær at håndtere, for at stoppe blødningen sættes Dan på banen – han kvitterer med godt forsvar på Benjamin og et par gode scoringer i den anden ende.
Vi spiller en udmærket periode der slutter 25-19

2.periode
Vi får etableret noget godt inside spil og dominerer deres felt med mange angrebsrebounds – David omsætter sine til point, hvilket var rart. I den anden ende fortsætter Benjamin det gode spil og vi har svært ved at holde ham inside. Virum har desværre (for os) mange dygtige skytter og de sætter ligeledes 3 lange i perioden.
Vi går en smule i stå, men er stadig godt med da perioden slutter. 42 – 46
Første halvlegs store spiller er Virum`s Benjamin med 18-point

3.periode
Er ikke altid vores stærkeste periode – ventetid og dårlige undskyldninger er oftest grunden. De kunne dog ikke bruges, da den venlige Hr. Krone havde indvilliget i af afkorte pausen til 5.min.
Selv vores bedste vilje var ikke nok da vi i 3 minut bliver outscored 13-0. Noget skal ske og vi går i Zone – det er benzin på bålet og Virum begynder at hælde 3`ere i. Heldigvis får vi også gang i scoringerne i den anden ende. En lidt sur periode der ender 59 – 73.

4.periode
Nå men! Skindet er som bekendt ikke solgt før den fede ål er fløjet. Så vi bakser på med krum hals – men på trods af fire 3`ere i perioden, en af Bogdan og tre af Norre bliver kampen aldrig tæt. I et sidste forsøg på at komme tilbage hælder Due 6 hurtige point i, men det er for sent.
Virum spiller godt, et vel coached hold med mange dygtige unge spillere – det lykkes dog at holde Benjamin på 4-point i anden halvleg.
Bortset fra det ærgerlige, men fortjente, nederlag var det en fornøjelse at spille mod Virum – god hård kamp uden svinestreger og med en fin stemning hele kampen.

Point fordelingen:
Janus 26, Henrik 22, David 18, Due 12, Bogdan 5, Dan 4

Mvh
Den lange ranglede, nu med tatovering – UHHH !


13/12 - ABF-HØBAS (1. div. herre)

December, udebane, lageroptælling, Tatoo-jack,  julefrokost ….. Turen var kommet til Århus og med mange gode og mindre undskyldninger, bl.a. fra ham den lange ranglede med alle tatoveringerne som skulle ned og have en ny en, havde 7 af os givet blods-ed på at møde op på Københavns Hovedbanegård søndag morgen 8:30. Dvs. det troede vi. Aftenen inden kom bomben. Fru Henrik Norre Nielsen lægger en blid føler til MIV – øhhhh – Henrik har det ikke så godt. MIV svarer iskoldt: Det ved jeg da godt – han har jo været til julefrokost siden kl. 14. Om natten ticker en SMS ind – Henrik er desværre så syg at han ikke kommer i morgen. Uden at antyde at vi ved om Henrik havde slemme tømmermænd eller om det var et sent udbrud af H1N1 så var faktum, at vi tog 6 mand afsted til Århus for at spille mod vel det yngste hold i ligaen.

Kære Henrik – vi håber du har fået det bedre. Tamiflu hjælper ikke  – prøv  med forårrsuller, cola og et big-mac meal.

Turen derover gik fint. MIV havde sendt vores LOW system over een uge inden, og Århus havde øvet opdækningen igen og igen..

Kampen starter fantastisk - Was bringer os foran med 2-0. LOW kører forrygende, og vi scorer efter behag inside. Vi holder føringen indtil slut i 1. periode. De unge Århusbjørne får pludselig gang i skuddene, og med tre treere kan de gå ind til anden periode foran med 31-23. Schwartze er ved at være varm og sænker point i en lind strøm på den ene no-look-pass fra Was efter den anden. Ved halvleg har vi hentet forspringet og samtidig bragt os foran med 46-45.

Fire hurtige point lige efter pausen bringer os foran med 50-45 – det tegner godt, men så løber bjørnene et 9-0 run på os, og vi må se os bagude med fire. Begge hold scorer treere på skift, men det er århusianerne, der kommer bedst ud af perioden med en føring på 66-70. Der er ved at være udsolgt i Høbaslejren, og selvom LOW stadig kører fantastisk, så mangler vi point ude fra. Værterne fortsætter deres gode spil i fjerde quarter og i løbet af fire minutter har de bragt sig foran 70-85. Det ser rigtig skidt ud. Eneste opløftende i denne fase er de unge bjørnes frustration over, at de endnu ikke kan finde ud af at stoppe vores LOW-play. Det viser sig nemlig, at århusianerne har trænet hele ugen op til kampen på at stoppe netop det play. Vi prøver ihærdigt at vende kampen, men må forgæves erkende, at tavlen til sidste viser 77-95 i værternes favør.

Her i toget på vej hjem fra Århus må vi konstatere, at fraværet af både ”Ham den ranglede med tatoveringen”, Mad Max, vores spanske cykellæge Doktor Død og en ”julefrokostramt” Norre gjorde det svært at nappe en skalp i Århus. Vi glæder os til at se Janus nye tatovering, og er spændte på at høre om Max´s tur i byen med Tiger Woods. Så håber vi at Morten ”Doktor Død” Hougaard er vågnet op fra hans skønhedssøvn på toilettet i Hørsholm Hallen, og at Norre har fået gang i cola- og forårsrullekuren.

Vi er nu klar til den årlige juletræningslejr med både styrketræning, løb og ikke mindst lækker julemad. Vi satser på at være i topform, når vi tager hul på kampene igen efter nytår. Her venter Virum den 16. januar i Hørsholm Hallen.

Pointene i Høbaslejren fordelte sig således:
Schwartz 25, David 18, Was 14, Due 12, Hjorth 8

Was


9/12 - UNDERHOLDNING OG SPÆNDING I HØRSHOLM HALLEN

En klog græker sagde engang ” De, der drikker vin, falder med ansigtet først, mens de, der drikker øl, falder med nakken først. Af vin bliver man nemlig tung i hovedet, af øl bliver man let”.  Høbas havde grundet det hårde program i 1. div valgt at droppe den ugentlige træning for at være toptunnet til lørdagens kamp mod Solrød. Det skal siges, at når man taler om et hårdt program, så er det på baggrund af holdets julefrokost lørdagen forinden, som blev totalt domineret af Team Centerpk i alle discipliner med undtagelse af Was´s noget komplicerede drikke spil. Julefrokosten blev efterfulgt af en kamp mod Stevnsgade som gik i overtid, hvilket dermed udgør størstedelen af det hårde program. Julefrokosterne havde også denne lørdag sat sit præg på Høbas holdet, da Was, Max, Bæk og Scharwtze havde været ude dagen forinden. Max virkede frisk og det samme gjorde Bækken som havde været ude med Was, mens både Carsten og Was ikke virkede helt til at være på toppen. Was kunne ikke forstå, at Bækken var så frisk, hvor til Bækken bare svarede ”jeg gik hjem, da jeg var fuld”. Det var noget Was ikke helt kunne forstå, men havde ikke noget comeback til Bækken.

1. periode.
Ham den lange ranglede med tatoveringen starter perioden med 4 hurtige point efterfulgt af David aka Rød Romario med 2 point. Jeff fra Solrød viser, at han stadig er stærk under kurven og lægger Solrøds første 7 point i kurven. Perioden byder ikke på de helt store udslag. Høbas spiller fornuftigt forsvar og det lykkes at holde Jeff nede på 9 point ud af Solrøds 19 point i første periode. I første periode er det Per aka Sporten aka ”The Hoff” (kært barn har mange navne) og ham den høje ranglede med tatoveringen som leverer pointene. Første periode slutter 30-19 til Høbas. På vej ud til bænken er der frustration at spore hos Solrød, hvor en af spillerne råber ”kom nu, de er 100 år gamle”, hvilket kun fik grinene frem hos Høbas spillerne og deres tilskuere som var mødt talstærkt frem i anledningen af klubbens fødselsdag. For lige at slå det fast en gang for alle, så er vi kun 41 år i gennemsnit.

2. periode.
Jeff indleder perioden med at trække en fejl og scorer to sikre straffe. Høbas kører derefter et trick play som man ville kalde det i amerikansk fodbold, hvor Jeff bliver total sat og David scorer sikkert. Solrød kommer bedre med i perioden godt ført an af Fenger som vælger at spille noget klogt basket. Samtidig er Thomas aka Big Pappa kommet ind og har rigtig godt fat i Jeff. For Høbas er det Norre og Sporten som leverer pointene. Norre har tre treer i denne periode. Stillingen ved pausen er 54-46 til Høbas.

I pausen virker det som om at Scharwtze er ved at komme sig, mens Was kæmper med sin fysiske tilstand.

3. periode.
Høbas starter perioden med fornyet kræfter og lægger ud med at spille godt forsvar og får derfor et 9-2 run. Solrød har problemer med deres forsvar. De har i starten af perioden problemer med at løse Høbas mange angrebsåbninger fra deres 150 sider store playbook samt mange års erfaring. Høbas er i midten af perioden oppe med 17 point. Rød Romario og Sporten leverer pointen. Norre stikker lige hovedet frem og leverer endnu en treer til samlingen, før han bliver skiftet ud med Duen som starter med at baske med vingerne og laver sine første tre point. Solrød tager timeout og skifter forsvaret til zone. Høbas går i stå i angrebet og kan ikke rigtig finde en løsning til zoneforsvaret. Solrød får hentet lidt af det tabte og er kun bagud med 13 før 4. periode.

4. periode.
Solrød fortsætter i zonen og det giver pote. Høbas kan ikke score. Solrød tager derfor et 9 points run så forspringet er nede på 4 point før Rød Romario viser klasse og sætter to straffe. Kampen spidser til, men Høbas nægter at give op. De forsvarer deres føring ved hjælp af scoring fra Rød Romario, Ham den høje ranglede med tatoveringen og Norre som igen lige stikker hovedet frem med en treer, hvilket fik nogle af tilskuerne til at åbne deres sjette øl i henhold til deres drukspil. Med 3 min tilbage kommer Solrød for første gang foran med 87-85, hvilket tvinger Høbas coach Miv til at tage en strategisk timeout for lige at sætte det sidste træk ind. Timeouten forvandles til en 2 point scoring af Rød Romario og dermed en udligning. De næste to minutter er der ikke nogle af holdene som kan score. Det sidste minut giver spænding for alle pengene. Was scorer en 2´er. Jeff bliver derefter fejlet. Høbas tager den sidste timeout. På vej ud til bækken bliver Jeff snakket ned af Friis aka den fortabte søn og da han skal skyde de to straffe bliver der råbt og skreget vel anført af Høbas egen Peter Damm aka Damse. Det hele giver resultat, da Jeff brænder den første og scorer den anden. Høbas kaster bolden ind til Was som bliver fejlet. Was sætter sikkert de to straffe og øger forspringet til tre point. Høbas fejler Sidner som rammer den første og brænder den anden i forhåbning om at kunne tage rebounden, men den har Sporten luret og hopper højt og piller bolden ned kun for at blive fejlet og skyder derefter to hele usvigelig sikker straffe i. Høbas giver derefter en fri treer til Solrød som de brænder og kampen ender med en dejlig sejr til Høbas på 93-89. Det var en dejlig sejr som giver nogle point på kontoen. Stor cadeau til Solrød som kom tilbage efter at have været bagud med 17.

Point fordeles således:  Sporten 25, Ham den høje ranglede med tatoveringen 22, Rød Romario 15, Norre 15, Was 7, Duen 5, Scharwtze 4.


5/12 - STEVNSGADE - HØBAS: 102-100 (spillet 1/12-09)

En tur til Nørrebro kan være en grufuld og skrækindjagende oplevelse for en pæn Hørsholm dreng – derfor var en fortrop bestående af Stevnsgade legende Waseem ”The dream” Ahmad og undertegnede taget i forvejen for at rydde de værste forhindringer af vejen.
Det var meget sigende at lyset i hallen valgte at gå ud ca. 5 min efter at Waseem var trådt ind – nærmest i ærefrygt over at den gamle Mester var vendt tilbage.

Takket være dygtige og snarrådige elektrikere fra Dong var strømmen tilbage i løbet af 25 minutter, hurtig service og skattekroner ”well spend”, som man siger.

Stevnsgade er et godt hold og et af de hold der bejler til oprykningspladsen. Derfor var det ikke nogen let opgave der ventede os. Med 6 sejre i træk under vesten, var tilliden til at det kunne lade sig gøre bestemt til stede.

1.periode
En ikke særligt velspillet periode. Som to sværvægtsboksere kredser vi om hinanden og afventer at stikke som en bi – der var dog ingen der fløj som en sommerfugl, så vi blev ved med at kredse.
Det er Stevnsgade der kommer bedst ud af perioden. De gør alt for at stresse Was ved konstant at smide friske unge smidige guards i hovedet på ham. For Stevnsgade er Martin en konstant trussel og i posten er det den bomstærke Phillip Jørgensen der sætter vores store folk på overarbejde.
Perioden slutter 25-20

2.periode
Nørrebrohallen er som altid beredt på fremtiden og har derfor i virvaret af stregerne fra
109 forskellige sportsgrene fået malet et gigantisk 3-sekunders felt og en ½ NBA 3-points linje. Max starter perioden med, hånligt at fnyse af den gamle linje, træde et skridt længere ud bag den nye og sænke en klokkeren 3`er (manden har Mad Range). Ellers følges vi ad indtil det 4.minut, hvor vi tager et lille run og bringer os foran 36-32. Vi finder den åbne mand og angrebet begynder at flyde lidt bedre – det kniber dog stadig med at holde Stevnsgade i den anden ende.
Vi lukker perioden godt med en 3`er af Norre og et vel eksekveret 3-point play af Carsten, efter en dejlig aflevering af David.
Perioden slutter 45-44

3.periode
Pausen mellem anden og 3. periode er altid en joker når man lider af kronisk dårlig ryg og urinsyre gigt – derfor var vi ekstra opmærksomme på at være klar da perioden starter. Vi var klar, det var vi, i hovedet ihvert tilfælde. Stevnsgade sænker 3 lange de første 4 minutter og øger føringen til 10-point.
Vi henter et par point og perioden slutter 71-63.

4.periode
I denne periode er det Per alias ”The Hoff” der tager over i angrebet, hele 9 point i crunch time bliver det til – inden han desværre fejler ud.
I den anden ende viser den rutinerede Todd Anthony klassen og sænker 2 stk fra 3-point land.
Ved stillingen 88-88 og ca.30 sek tilbage har Stevnsgade bolden – de brænder og vi får trukket rebounden ned med ca. 20 sek tilbage. Hvad der sker de næste 14.sek kan jeg ikke huske, lim – men det ender med indkast til Høbas og en timeout - 5,9 sek tilbage.
Man kan næsten ikke få luft – den tilspidsede situation taget i betragtning, gør at vi reducerer antallet af hjælpetrænere til 2 og èn headcoach. Slutteligt siger Was den berømte Doug Collins sætning ”Get the ball to The Dream and everybody else get the F… out of the way”.
Bolden bliver spillet ind i posten til Carsten, der hurtigt giver den tilbage til Was – baseline drive og næsten frit lay-up, game……… nej den sniger sig ud igen OT.

Overtime
Stevnsgade starter overtiden som lyn og torden, særligt Martin beslutter sig for at vise klassen og laver 8 point i træk, heraf to 3`ere. Vi er lynhurtigt nede med 9 point og det ser mildest lidt småsort ud – men så viser den sig, klassen, rutinen, vinderinstinktet. Med to gode scoringer af Carsten og fire sikre straffe af henholdsvis Was og David, er kampen lige pludseligt inde for rækkevidde igen. Samtidig bliver der lukket ned i den anden og Stevnsgade bliver holdt fra at score.
Med ca. 20-30 sekunder igen har vi bolden og er nede med to, angrebet bliver sat op – det kører ikke helt på skinner og lidt tilfældigt ender bolden hos Due i hjørnet. Som en iskold Gordon Gekko sænker han baseline 3`eren og pludseligt er vi oppe med 1 – 7.9 sekunder tilbage og Stevnsgade tager timeout.
Spændingen er enorm, jeg har ikke været så spændt siden jeg ventede backstage til en Erik Grip koncert i 84 – det var sandhed intenst.
De smider bolden ind og hugger en 3`er i et par meter fra linjen – godt sat 

Kampen slutter 102-100

Set i bakspejlet var det fantastisk homogen holdpræstation, hvilket også afspejler sig i pointfordelingen. Vi er ikke slået ud og glæder til at tage imod rækkens Numero Uno på lørdag.  
Pointene fordelte sig således:
Janus 21, Waseem 15, Henrik 15, Per 14, David 13, Carsten 11, Due 8, Max 3
 
Med venlig hilsen
Ham den ranglede med tatoveringen og det smukke platinblonde hår.


24/11 - HØBAS MOD SKT. KLEMENS

Efter pokalexit om mandagen havde Høbas drengene taget en afslappende træning med diverse old-school øvelser som blev afsluttet med en lang gang lightning. Her måtte vi erkende, at Due tog førstepladsen, men det var ikke uden en kamp. Dermed var stilen lagt til dagens kamp mod gæsterne fra Skt. Klemens.
Herrernes kamp forinden havde nær sendt David og Bækken tidligt i seng, mens Norre fik adskillige drop af kaffe for at holde sig vågen. Bækken vågnede dog op med en hurtig kommentar til Friis ovre på herrernes bænk, og så var han klar.
Høbas har en tradition som går på, at man skal møde op til kamp med afslappet maner, så i vanlig stil ankom Høbas holdet en efter en til Hørsholm hallen, selv om gæsterne havde været der i mere end en time.
Efter en stille og rolig omgang V fra højre og venstre var det tid til at levere en basket oplevelse til de mange fremmødte fans.

1.periode
David aka Rød Romario ligger hårdt ud med en treer for derfor at pege ud på Friis. David leverer de 7 første point og dermed et 7-0 run til Høbas før Skt. Klemens kommer på tavlen med en treer. Stillingen er dermed 7-3. Holdene deler point i det meste af perioden som ikke var plaget af mange fejl kald, hvilket gav en vis rytme i spillet som nogle gange kan udeblive grundet mange fejlkald. Schwartze kommer på banen og kvitter med 6 hurtige point og nogle gode rebounds. Høbas spiller simpelt angrebsspil og lader bolden gøre arbejdet. Was tager sig af en masse assists og styrer angrebsspillet med hård hånd. Dette er med til at splitte Skt. Klemens forsvar så Sporten aka Per Hjort, Duen og Janus bedre kendt som ham den høje ranglede med tatoveringerne får nogle nemme scoringer under kurven. Perioden slutter med en føring til Høbas på 32-20.

2.Periode
Schwartze har stadig ilt i sine lunger og starter med at lave 9 ud af Høbas første 11 point. Skt. Klemens kommer til linien for at skyde to straffe efter at nummer 88 har kørt forbi Den lille Terrier aka Max, men Den lille Terrier giver dog ikke op og tager revanche ved at tage den til kurven i den anden ende og bliver fejlet og sætter derefter sikkert to straffe. Den lille Terrier leverer også en del assists i denne periode.
Schwartze må sætte sig for at luft i lungerne og Rød Romario finder vej ind på banen igen. Samtidig kommer Big Pappa aka Thomas ind for give noget fysik til et ikke så fysik Høbas hold. I denne periode af kampen er det nummer 88 Jesper og nummer 24 Ryan som holder Skt. Klemens inde i kampen. Rød Romario leverer 14 point, mens Big Pappa hælder 4 point i kurven.
Stillingen ved halvleg er 64-40.
I pausen er humøret højt, og der kommer mange bud på resultatet. Man kommer frem til nogle tal som betyder at der skal dækkes op i forsvaret. Forslaget til stillingen kommer vi tilbage til sidst i referatet.

3.Periode
Høbas var ikke helt vågne efter pausen, og det udnytter Skt. Klemens til at lave et 10-2 run. Høbas svarer dog hurtigt igen ved at give bolden inside til Rød Romario og Ham den høje ranglede med tatoveringerne. Sidstnævnte er usvigelig sikker på sin fire straffekast. Høbas kan i denne periode ikke få rigtig fat i forsvaret, hvilket gør at forspringet kun er 19 point. Men så tager Duen og Schwartze over og sikre dermed Høbas en føring på 92-63.

4.Periode
Starter med en udveksling af point før Skt. Klemens laver 18-4 run, hvor der er scoret 5 treer. Det gider Norre ikke at finde sig i og sætter sin første treer og sit femte point i kamp. Det skal siges, at indtil da har Skt. Klemens siddet på Norre like white on rise, (da Norre skød 9-10 treer i hovedet på Skt. Klemens ude til Herlev Cup, så måtte de hjem og google Norre) men de kan ikke holde ham længere. Det ville være som at holde en gammel cirkushest fra at optræde foran publikum. Den sidste del af kampen står der Henrik Norre på, kun afbrudt af scoringer fra Sporten, Big Pappa og Ham den høje ranglede med tatoveringerne. Norre viser klasse med 5 treer i kampens sidste 4 minutter.
Høbas vinder kampen 126-95. Endnu en sejr til samlingen og dermed avancement i tabellen. Nu ligger vi nummer 3 (det er indtil Stevnsgade har spillet mod Herlev).
Kampen var en velspillet kamp og fair spillet kamp, hvilket 13 fejl til Høbas og 13 fejl til Skt. Klemens vidner om. Pause forslaget var at stillingen skulle være 115-70, men sådan gik det ikke.
Høbas kan nu nyde en velfortjent fri weekend med en dejlig julefrokost. Den kan følges live på Åbyhøjs forum.

Høbas point fordelte sig således: David 33, Schwartz 23, Janus, Ham den høje ranglede med tatoveringerne 18, Norre 17, Due 12, Sporten 7, Max 6, Thomas 6, Was 4.

For Skt.Klemens: Ryan 30,  Jesper 21.

p.s. Vi takker dommerbordet for deres indsats, men vi sender lige Line på et matematik C-kursus.


18/11 - POKALEXIT MED ÆREN I BEHOLD

Mandag aften måtte Høbas strække våben i årets pokalturnering, da holdet indkasserede et hæderligt kvartfinalenederlag til Team Fog Næstved på 78-109.

Det er ikke tit Høbas kan fylde de bløde træbænke i Fire Arena med tilskuere, men mandagens pokalkvartfinale var en undtagelse. Koner, kærester, børn og andre basketentusiaster var troppet talstærkt op og gjorde deres til at skabe KB-hal-stemning, som man kendte det fra 80´erne og de tidlige 90´ere.

Op til kampen havde Høbas været i hård træningslejr med en nådesløs onsdagstræning og en frisk sejr over Falcon i lørdagens kamp. Det var således en gruppe toptunede høbasdrenge, der startede kvartfinalen som skudt ud af en kanon.

Tip-off og 5-0 i løbet af kampens første minut bliver til 10-4 og efter fem minutter viser tavlen 19-13 til de lokale helte. Stemningen i Fire Arena er på kogepunktet, og det er høbasgutternes puls også. Først efter otte minutter lykkedes det de sydsjællandske favoritter at komme foran 21-22.

Første periode slutter 25-30 til gæsterne, og det er især bomstærke Peter Johansen og atletiske Mickey Dennis, der fører sig frem i Næstvedangrebet med henholdsvis 8 og 11 point.

I høbaslejren bliver den korte periodepause brugt til at få pusten og snakket om, hvad der lige skal gøres for at holde Store-Peter fra fadet. Nødplanen, bedre kendt som ”The Israeli Undertaker”, bliver diskuteret, men efter nøje overvejelse udsætter trænerteamet (hele holdet) den.

Trods fortsat stor opbakning fra de medlevende tilskuere starter anden periode lidt skidt for de gamle drenge, der må se Geoff Kotila og hans tropper bringe sig foran 25-35. Høbas har det svært med at komme uden om de hårde Næstved-screeninger, og Big-Pete kaster stadig rundt med David i posten. Janus, ham den høje ranglede med tatoveringen, holder Høbas inde i kampen, og sænker fire sikre straffe i træk. Duen finder også vej til kurven og Waseem tager Næstveds unge guard kortvarigt i skole.

Scoretavlen viser en halvlegsføring på 44-59 til CDL-favoritterne, men stemningen i høbaslejren er i top. Gameplanen bliver nøje gennemgået, nødplanen overvejes endnu en gang og sukkerdepoterne fyldes godt op.

Anden halvleg starter med to straffe til gæsterne på grund af en fejlkendelse i slutningen af anden periode. Det er hårdt for Høbas at få gang i benene efter 15 minutters pause, og gæsterne tager glædeligt imod gæstfriheden i Høbasforsvaret. 48-68 bliver til 51-80. Høbas er sat, gået sukkerkolde lige inden toppen af bjerget, og der er ingen hjælperyttere i sigte. Nødplanen, ”The Israeli undertaker,” gør sin entre og viser straks sit værd. To point, et par rebounds og et killer instinct gør, at Høbas kan holde gæsterne til et hæderligt forspring på 56-84.

Det er pustet nyt liv i høbaslejren og scoringskrisen er overstået. Fjerde periode bliver en jævnbyrdig affære, hvor holdene skiftes til at score. Janus, ham den høje ranglede med tatoveringerne, er varm igen og sænker 8 point i perioden. Kampen slutter 78-109 til Canal Digitalligaholdet fra Næstved, og trods pokalexit kan Høbas veltilfredse nyde den sædvanlige post-game-beer.
Høbas point fordelte sig således: Janus, ham den høje ranglede med tatoveringen, 19, Hjorth 14, David 11, Was 10, Schwartz 8, Due 6, Norre 3, Carsten K 3, Uzan 2.

For Næstved scorede: Store Peter 19, Mickey Dennis 14, Alanas Dzera 14, Mads Rasmussen 12.

- Per Hjorth


13/11 - REFERAT FRA FALCON-HØBAS, 1. DIV. HERRER

Hurra. Vi er inde I en god stime. Udover de små skavanker der kommer, når man prøver at spille semi-elite bold, når man træner een gang om ugen og er tættere på de 50 end de 40, så er vi for første gang i mange år næsten skadesfri. Janus har smidt sin ’Deer Hunter’ hovedforbinding efter sidste week-ends blodstyrtning og har til trods for mange Frankenstein lignende sting henover panden meldt sig klar. Vi savner derfor kun Bæk, og stemningen er derfor god under opvarmningen, da det sker som lyn fra en klar himmel. Kurt, som udover vistnok er holdets ældste spiller og helt sikkert er verdens bedste, og muligvis universets bedste holdleder, meddeler lidt underspillet men med tydelige smerter, at han har pådraget sig en grim tommelfinger skade. Dommen fra eksperterne er at det sandsynligvis er en slem seneskedehinde betændelse forårsaget af overdreven håndtering af køletasken med øl og vand til træninger og kampe. Som Kurt udtrykker det – ’The show must go on’ så med hjælp fra holdets spanske cykellæge konsulent er Kurt mødt op. Selvom vi ved kampstart var chokerede over denne udvikling, så lovede vi hinanden at vinde een for Kurt, og da Max samtidig spotter køletasken gemt under Kurts lange frakke kunne vi gå fokuserede ind til 1. periode.

Kampen startede allerede kl. 14:00 – meget tidligt for et Høbas hold, der er vant til at spille noget senere. Vores fokus på at vinde een for Kurt gjorde dog, at det var hjemmeholdet, der så mest søvnige ud, og efter 6 minutter stod det 16 – 4 til David – the Superman from Søborg, idet han udover 12 point også får smidt 2 assists til Janus.  Falcon kommer ikke rigtigt igang, og det er vel kun Søren der med 7 point, inside og outside holder gang i hjemmeholdet. 27 – 15 til Høbas.

2. periode bliver mere lige. Søren D og Nathan bringer stillingen på 23-30 til Høbas og det er kun Per, som internt kun reagerer på kælenavnene Sporten eller Smoothie, der scorer i de første 3 minutter for Høbas. Høbas bruger føringen til at prøve et par zoner af uden at de rigtigt virker, og perioden vindes af Falcon 24-21. Høbas fører 48-39 ved halvleg. Sporten laver halvdelen af Høbas point i perioden.

I 3. periode skifter Høbas mellem personlig og zone og får stjålet bolden en del gange i et 19-5 run i de sidste 5 minutter af perioden som Høbas vinder 27-12. Norre er i sit es i zonen hvor han kan spille afleveringsbanerne, stjæle bolden og gemme energi til angrebet. Resultatet er 11 point og vel nok 3-4 steals fra Norre i perioden. Høbas fører 75-51. Her vil det være tarveligt af mig at nævne Norres øgenavn, så det vil jeg ikke gøre udover at sige at det starter med ’Sl’ og rimer på taske. Det har IKKE noget at gøre med Norres kampvægt.

I 4. periode tager Nathan over som point guard og får sat Falcon godt op mod Høbas zoneforsvar. Samtidig får de stoppet os i den anden ende. Føringen skrumper ind til 82-74 med 3 minutter tilbage af kampen. Nathan og Morten scorer de fleste af hjemmeholdets point. David har indtil nu afleveret bolden ud igen fra highpost imod Falcon’s zone – men efter utallige opfordringer begynder han at vende sig om og tage den til kurven. Samtidig sætter Sporten en vigtig 3’er til 86-75 til Høbas. Kampen er nu reelt afgjort og med scoringer fra David og Janus slutter kampen 91-77 til Høbas.

Der er en ulige fordeling af fejl i kampen med 23 til Falcon og 11 til Høbas. Høbas spiller bolden mere inside og Falcon dækker helt klart mere aggressivt op, også fordi de er bagud i hele kampen, og begge dele resulterer i flere fejl. Om fejlfordelingen er den rigtige kan jeg som subjektiv part ikke vurdere, men når forskellen er så stor hører det med i et referat. Faktum er dog også, at vi havde lovet hinanden at fokusere på spillet i dag og ikke på dommerne, og det hjælper vores spil.

Til trods for god opbakning fra holdet er kampen efter fintællingen nok ikke på top 10  listen over undertegnedes bedste kampe nogensinde, og jeg påtager mig frivilligt rollen som skribent, selvom den ikke prangende straffe% på 50% - og det indrømmer jeg - ikke er holdets dårligste.

Vi har nu en tiltrængt hviledag inden pokalkvartfinalen mod Næstved mandag i Hørsholmhallen. Kun en lokalt accelereret svineinfluenza epidemi eller en forværring af Kurts skade kan bremse os i den formkurve som nøje planlagt af MIV vel nok kulminerer mandag 19:30 i Hørsholmhallen. Mød op og støt holdet og dermed ældresagen.

God bedring til Kurt.

Høbas: David 20, Hjorth 19, Norre 18, Janus 14, Schwartz 7, Was 6, Due 5, Carsten K 2,

Falcon: Rokas 17, Nathan 15, Thomas L. 14, Morten P. 11, Søren D. 10, Emil 6, Steffen 2, Andreas 2 

Due


9/11 - I TORSDAGS FYLDTE VERDENS BEDSTE HOLDLEDER, KURT BÆK - 70 år
Inden kampens start mod ALBA bad Henrik Norre alle i Fire Arena om opmærksomheden.
Ved denne lejlighed hyldede samtlige tilstedeværende i hallen, verdens bedst holdleder Kurt Bæk - som fyldte 70 år i torsdags.

Endnu engang et stort tilllykke Kurt –

Slaget om Nordsjælland - HØBAS vs. ALBA
Trenden i 1. Division i denne uge, er åbenbart at udråbe sine egne kampe til slaget om et eller andet vigtigt.
I så tilfælde er kampen Høbas vs. ALBA hermed udråbt til kampen om Nordsjælland.
Tidligere på sæsonen tabte ALBA til Høbas i pokalen, og de senere år har de to hold haft mange tætte kampe – for det meste med Høbas som vinder.

Til Høbas hjemmekampe ses ofte repræsentanter fra andre hold i divisionen på tilskuerpladserne, og ALBA er ofte repræsenteret i denne sammenhæng. De mere end 50 medrejsende fans fra ALBA, fik en super kamp med masser af spænding , intensitet og flotte scoringer. Gæsterne  startede bedst og lagde ud med scoringer fra holdets 2 topscore Kjøller og Vad.
MEN enten har de ikke fulgt med, eller også havde holdet glemt deres strategi. For inden de havde set sig om, havde gode gamle Norre ’gunnet’ et enkelt skud og to tre’ere – og så var kampen igang.
Resten af perioden udveksles de to hold scoringer, som ender  med en føring på 26 – 21 til værterne fra Høbas.

2. periode starter hvor holdene slap inden pausen. De første fire minutter skiftes holdene til at score, inden Høbas for alvor begynder at hælde bolden inside til Janus, Carsten og David. De næste tre minutter laver Høbas et 9 points run og fører nu 41 – 31. Resten af perioden spilles med høj intensitet - omend spillet er noget fysisk og dog alligevel præget af flotte frispilninger på div. set plays og 3 points scoringer.
Stillingen ved halveg ender med en føring på 54 – 44 til Høbas.

De omkring 50 medrejsende tilskuere fra ALBA brugte pausen til, at forberede sig til det der senere skulle vise sig, at være en super intens 3. periode.
Høbas brugte pausen til, at få startet iltmaskinen og gennemgå samtlige 8 forskellige meninger og holdninger til hvordan kampen spilles hjem og vindes.

3. periode startes med et sandt arbejdsrasseri fra ALBA’s side, som også giver pote i det gæsterne laver et flot 11-3 run i de første fire minutter. Specielt Kjøller er hot og starter perioden med 7 point heraf en flot 3’er. Due starter perioden for Høbas og sænker en flot 3’er. Med flotte gennemspillet systemer, får Høbas atter gang i spillet, og pusher spillet inside – hvor ALBA trods deres store spillere ikke kan holde rutinen og viljen fra at score. ALBA har igennem kampen begået en del fejl, og nu begynder det at kunne mærkes. Nørskov  og Nielsen er i fejlproblemmer og Høbas går til straffelinjen.
Perioden ender med en flot 16-24 score til ALBA, hvilket gør kampen fuldstændig åben.
Stillingen er nu 70 – 68 til Høbas inden 4. periode.

I 4. Periode bølger kampen frem og tilbage, og ingen af holdene formår at ligge endelig afstand til modstanderen. Først i 7. minut får Høbas de 8 forskellige strategier fra halvegen til at gå op i en højere enhed. Hjemmeholdet skifter imellem inside scoringer og flotte afslutninger fra distancen, og dette medfører et run på 9-0 til Høbas, som reelt afgør kampen.
Selv ikke 2 flotte 3’ere fra gæsterne i det døende minut, kan ændre på slutstillingen og endnu en sejer til de gamle drenge fra Høbas, som vinder kampen 93 – 85.

De indbyrdes kampe de to hold imellem er kendetegnet ved hårdt spil og stor intensitet. Dramaet udeblev da heller ikke denne gang. For to år siden måtte en ALBA spiller til tælling i gulvet, efter en uheldig albue. Sidste år måtte ALBA køre en spiller på sygehuset, efter et flot dive der dog endte med sammenstød i en anden spillers knæ, og en tur med ambulancen og en grim hjernerystelse. I år var det så hjemmeholdets tur, da Janus modtog en angrebsfejl ved, at blokere en ALBA spillers albue med hovedet. I bedste Morten Wighorst stil spillede Janus kampen til ende, men måtte efterfølgende på skadestuen og syes for en 5 cm lang flænge i panden.

Ros til de to dommere Sørensen og Frydendal, som var sat på en hård opgave med at afvikle en til tider meget intens og tempofyldt kamp.

Høbas:
David 34, Norre 14, Due 14, Janus 13, Carsten Kristensen 10, Max 8, Thomas 0 og Morten 0

ALBA:
K. Kjøller 20 og J. Vad 15

(For Høbas var Waseem, Per Hjort, Lars Bæk, Carsten Schwartz, Jonas D., Mads O, Dan, Damse og Steen Sørensen ikke udtaget til dagens kamp)


2/11 - FJORDAGER BK ODENSE vs HØBAS  85 – 111

”At rejse er at leve” – var der engang en stor forfatter der sagde, det var jo sande og vise ord.
Det var derfor meget passende at lørdagens eventyr for Høbas var en rejse til H.C. Andersen hallen, hvor Odense var klar til at sætte os på prøve.

Det var tæt på stærkeste Høbas opstilling der dukkede op til denne kamp, sjovt nok samme opstilling som sidste sæson fik en ordentlig ørefigen af Odense i Fire Arena.
Ønsket om revanche var derfor stort og fokus var særligt rettet mod den dødsensfarlige Michael Guldbæk, der i ovennævnte kamp scorede hen ved 100 point (heraf 25 tre`ere, det var ornligt sygt ).

Kampen starter og Henrik sætter os i gang med en dejlig 3`er. Vi har fordelen inside og Was sørger for at vi sætter spil op der giver gode skud inde under kurven. Når vi ikke scorer inside, hælder Per 3`ere i kurven. Det går fint i angrebet, desværre også for Odense i den anden ende – det kniber med at få lukket ned i forsvaret.
Perioden ender 25 – 23.

Vi fortsætter med at pumpe bolden inside i 2.periode og Odense har svært ved at holde os – der fejles meget og det udmønter sig i fejlproblemer til Odense. Alle bidrager med scoringer for Høbas – det er et velfungerende kollektiv og særligt en sekvens har fastbrændt sig på nethinden:
Odense tager den til kurven, utroligt hårdt pladelåg af Carsten K., de tager rebounden men endnu et låg af Carsten K. , der hustles om bolden - Max kaster sig og får puffet bolden frem til Due der sætter et sikkert hopskud. Det var ren poesi.
Vi får lidt bedre fat i forsvaret og perioden ender 45 – 49.

I 3.periode fortsætter vi med at gå inside og de mange fejl begynder at give matchup problemer for Odense, hvilket elegant udnyttes af trioen Schwartz, David og Carsten K. Udefra sætter Per og Due vigtige 3`ere som betyder at vi langsomt trækker fra. Fra 3.periode huskes særligt Waseems fullcourt ”no look” bounce pass til Per, der giver et frit lay-up. Ja Ja, cirkus var kommet til byen.
Perioden slutter 71 – 81.

DE –FENCE, lyder det fra de mange tilrejsende Høbas fans da 4.periode starter og det får de. Odense scorer 2 point de første 5 minutter – med 3`ere af Due og Carsten K. og scoringer inside af David og Schwartz i samme periode er kampen reelt lukket. Vi øger forspringet til 25 inden Odense får deres anden scoring. Resten af tiden bytter vi scoringer.
Kampen slutter 85 – 111.
Vi scorer for anden kamp i træk over 100 point, så optimismen er stor inden pokal ¼ finalen mod Næstved. En kamp hvor vi må indrømme at favorit værdigheden er på vores side, nu gælder det om at holde koncentrationen til vores ugentlige træning og ikke tage en sejr for givet – men det er svært.

Janus 27, Per 22, David 21, Due 14, Schwartz 8, Henrik 8, Carsten 8, Was 3


Mvh
F. Dyremose


28/10 - HØBAS vs LEMVIG  109 - 80

Lørdag aften midt i den Forlorne Hare var scenen sat til anden akt i den double header mange har valgt at kalde ”slaget om kongeriget” – med reference til den geografiske bredde der var repræsenteret i disse to smukke gladiator kampe.

Sejren fredag aften var blid og behagelig som forårs solen efter en lang vinter nord for Svalbard - måske var det derfor at ordet Zone-pres noget kækt blev nævnt under opvarmningen.

Fløjten lyder og vi starter i et enormt Zone-pres, som adrætte katte fyldes hele banen af Høbas spillere og størrelsen af Fire Arena virker til tider ikke større end en volleyball bane. Satsningen giver pote og efter 5 minutter fører vi 27-3, en udmærket start.
Lemvig virker lidt usikre på hvordan de skal angribe zone presset og tager nogle sløje skud – der resulterer i en del fast breaks og 5 tre`ere i perioden ( leveret af David og Henrik ). Fra bænken kommer Due og Morten med god energi. Big Uzi er som altid den store mand i midten der rydder op med gode rebounds.
De adrætte katte begynder at ligne Garfield mod slutningen af perioden og Lemvig finder ud af at presset ikke så frygteligt farligt.
Perioden ender 35 – 12

I 2.periode læner vi os op af den store føring og det begynder at halte i forsvaret. Det er Lemvigs periode og de vinder den med 11 point.
Det lykkes Due og Morten at holde gang i scoringerne, men det er tydeligt at justeringer i forsvaret er påkrævet.

Miv leverer et dunder af en halvlegs tale i omklædningsrummet!! den ville antageligt få Pat Riley til at bede om et par friske underbenklæder.
Således opmuntret og nervøs var det et noget andet Høbas hold der kom ud til 3.periode. Der bliver arbejdet særdeles fornuftigt i zonen og det overføres direkte til angrebet. Was dirigerer som altid angrebet med hård hånd og sørger for at vi får de rigtige skud
Badehelten fra fredagens kamp havde ført en anonym tilværelse i første halvleg – men jeg skal love for at denne vågnede op til dåd, 14 point i perioden fik os tilbage på rette kurs.
Vi vinder perioden med 12 og perioden slutter 84 – 60

I 4. periode beslutter Henrik at give en lille opvisning i langspyt, små 5 tre`ere hælder han i. Det affødte en del smil og fnisen fra Kurt og undertegnede på bænken, da de blev ved med at sejle i kurven. Ellers skiftes vi til at score og kampen ender 109 – 80.

Og så tilspørger jeg dig, Dan ! er 3 for 5 dårligere end 1 for 2 ??

Henrik 28, David 21, Per 16, Janus 16, Morten 9, Due 12, Was 6, Dan 1 (1/2 på straffe) 

Mvh
Janus


26/10 - HØBAS. POKAL 1/8 FINALE MOD LEMVIG

Fredagens kamp var den første af 2 kampe mod Lemvig - henholdsvis fredag og lørdag.
For Høbas spillede: Carsten K., Was, Per, Norre, Dan, Janus, Due, Mads-O og Max.
1. & 2. periode: Her var der ikke meget at råbe hurra for for nogle af holdene. Lemvig så ud som om de ikke rigtigt havde fået rystet køreturen ud af benene, mens Høbas slet ikke var oppe i gear. Dette medførte en lav scoringsprocent og et hav af missede skud fra begge hold, hvor især Høbas missede usædvanligt mange helt fri 3’ere. Efter de 2 perioder var Høbas nede med 2 pinde.
3. & 4. periode blev spillemæssigt en del bedre. Her var det Høbas, der fra 3. periodes start fik åbnet et hul på 5-8 point, som aldrig blev lukket af Lemvig. Dette skyldtes, at Norre og Per begyndte at ramme deres 3’ere - og når de ikke gjorde det, tog Janus arbejdshandskerne på og sparkede røv inde under kurven. Så Høbas sejr var aldrig rigtig i fare, og kampen sluttede 92 – 85 til Høbas. Sejren blev fejret i sædvanlig stil med en kold pilsner og historier fra dengang, hvor vi var unge og spændstige!
Topscorer fra Lemvig blev 2 x kaner med hver 21 pinde.
Høbas pointene fordelte sig således: Per (direkte hjemvendt fra stranden i Thailand) 30 (!), Norre og Janus 21, Carsten K. 14, Was 3, Dan 2 og Due 1.

Carsten K.


23/10 - VÆRLØSE - HØBAS: 98 - 76

Høbas løb igen ind i et nederlag. Denne gang til Værløse, der stillede med et fuldt motiveret og veltrænet hold.
Høbas er plaget af skader og kom ikke op i gear eller tæt på sejren på noget tidspunkt.
Manglende præcision i afleveringer og afslutninger var udslagsgivende fra starten.

Værløses scoringprocent lå meget højt under hele kampen og stor cadeau til Værløses spillere får at holde dette høje tempo og niveau.

Som set mange gange før i sportens verden er succes i pokal turneringen ikke altid garanti for succes i ligaen.

Der blev dog som vanligt vist flere lovende takter fra Høbas og de skal nok komme efter det i turneringen.


13/10 - HØBAS vs HERLEV  75 - 100

Det blev ikke denne gang at Høbas fik revanche mod Herlev.

Høbas var op til denne kamp plaget af ærgerlige afbud. Lars, David, Per og Due kunne ikke hjælpe til, men dette gav til gengæld plads til henholdsvis comeback og debut til C&C (red; Carsten og Carsten).

Herlev kom med det vi regnede med – inklusiv en masse styrke og vilje.

Første periode blev således et eksempel på hvad tempo forskel kan gøre. En scorende indsats af Was og Schwarts gav 15 på tavlen – men med Herlev, der løb ca. 4 nemme lay-ups samt 3 x 3 pointer – så lukkede de første Q med 29. !!

2Q – blev nu et forsøg på at kæmpe sig ind i kampen – Schwarts, Was og nu Morten fik hældt point i – samtidig med at vi fik lidt glæde af et zoneforsvar, hvor kun en rigtig godt skydende Christoffer fra Herlev ( 3 x 3 pointer) hold Herlev oppe.

Høbas vinder Q2 med 21-15 og går til halvleg med stillingen 36 – 44  til Herlev.

Første halvleg, var godt styret af Andreas H – fra Herlev, der fandt de rigtige muligheder i angrebet, med 15 point og mange assist. For Høbas trak Was et stort læs, godt hjulpet af Max med at sætte plays op.  Schwarts, der er kommet tilbage efter ca 3 mdr pause – spillede fantastisk, og havde hjulpet med 13 point. Janus kom godt med i 2Q – mest forsvar, men også en del uro i angrebet, der gav Schwarts skuddene. Norre, var vist til fodboldlandskamp – han spillede som Jon Dahl; masser af rutine og opbakning – men ingen mål. Norre skal oppe sig, hvis han skal med til Sydafrika.

3Q -  Holdene følges pænt ad – og veksler faktisk scoringer – i 5 min , ved stillingen 45-55 får Norre første gang fat i noget, en 2`er og en 3`er – bringer Herlevs føring ned til 5 point.  Andreas vælger at tage den til kurven og lykkes med 2 ”And1” spil - - halvlegen glider videre og lukkes med 2 energi scoringer fra Debutant Carsten & Max – så stillingen inden 4Q er 62 – 73 i Herlev favør.

4Q – alt energi skal ind, hvis den skal lukkes – Problemet var at Herlev havde den samme taktik, og de havde bare lidt mere energi. De laver et run over 3 min. på 10-0 og lukker næsten det sidste luft ud af trætte Høbas ben. Stillingen 62-83 med 6 min igen er ikke umuligt – men Herlev har det fysiske overtag og kan spille sejren hjem uden at gå i panik.

Slutstillingen blev 75 – 100,  en rimelig score for Høbas – der bare ikke kunne dæmme op for Herlevs angreb.

Fuld fortjent sejr til Herlev, der altid er en udfordring at spille mod.

Vi slikker sårene, strækker ud og ser frem mod næste weekend i Værløse – og ikke mindst vores kamp hjemme mod Lemvig i pokalturneringen.

Schwarts 21, Was 15, Max 11, Morten 10, Janus 9, Norre 5, Thomas 2, Carsten 2 Andreas Herlev 35

 -Norre – 0/2 straffe (sidst sket I 1981)


30/9 - VI LIGGER NUMMER 1!!

Vi ligger nummer ET

De toptunede høbasdrenge skød sæsonen i gang med en flot og rutineret sejr på 102-85 over de unge bjørnebanditter fra Århus.

Klokken var lidt over 15 og der var en time til kampstart, da den århusianske bjørnebande fyrede kanonen af med lay-ups, fletløb, slideøvelser og vilde råb. Århus Bears havde indtaget Fire Arena, og de vilde blikke i de unge bjørnes øjne vidnede om, at de var klar til et ægte røvertogt. Dan Uzan, bedre kendt som ”Agenten fra den hemmelige israelske efterretningstjeneste,” befandt sig på tilskuerpladserne i færd med at pumpe sig op til dagens mission. Langsomt sivede resten af Høbasmandskabet ind i Fire Arena og klokken 15.45 havde selv David fået snøret sine snørebånd. Opvarmningen kunne begynde, og det så godt ud. Først dunkede Jonas, så fulgte Mads O. trop og Henrik brændte endnu flere huller i nettet med sine velkendt lange treere.

Sidste sæson bød på to nederlag til Århus Bears, men i år har sæsonoptakten for Høbas båret præg af en seriøs gang ”sommergrill-intervaltræning,” og med en frisk pokalsejr over ALBA, var der lagt i kakkelovnen til en sejr.

Høbas vandt tip-off og i løbet af et øjeblik bragte Janus, aka ”Lefty,” hjemmeholdet på 4-0. Århus-gutterne havde brændt al energien af i opvarmningen, og Høbas kunne øge til 9-2. Første periode sluttede dog med en snæver føring til de gamle på 24-20.

De gode høbastakter fra første periode fortsatte i anden og i løbet af de første fire minutter kom føringen op på hele 36-23. Bjørnebanditterne viste dog tænder og med elastik i benene hoppede de henover de gamle til stillingen 46-42. Henrik viste dog om altid, at han er giftig i slutningen af en periode og med en velkendt treer fra hans brændvarme højre hånd kunne Høbas gå til pause foran med 49-42.

Den lange pause plejer at være lidt af en akilleshæl for de aldrende Høbasser, men da både Århusgutterne og dommerne gerne ville tidligt hjem, blev pausen ganske kort, og hjemmeholdet øjnede sejren forude. Det skulle dog vise sig at blive en svær periode. Was trådte forkert efter et af hans berygtede glidende drives og måtte humpe ud på bænken, og samtidig kunne gæsterne bringe sig foran for første gang i kampen. Trods tungen hængende ud af halsen fornægter rutine sig dog ikke og med et par vigtige scoringer kunne de gamle gå ind til fjerde periode foran med 69-65.

Fjerde periodes første halvdel blev en sejr affære, og ved stillingen 81-81 med fire minutter igen var intet afgjort. De århusianske gæster blev ved med at springe henover de gamle værter, der dog hele tiden svarede igen med rutinerede fastbreaks og special plays. Was, der var blevet kampdygtig igen, iscenesatte og sekunderet af Lars på bænken, var det til tider en flok rundtossede bjørnebanditter, der ikke opdagede, hvad der ramte dem. 15 point i træk på tre minutter afgjorde kampen, og som et slag med en våd søndagsberlinger sænkede Henrik kampens sidste tre point på en buzzerbeater næsten fra midten af banen.

Med sejren kunne Høbas nyde den sædvanlige iskolde øl, smågrine lidt om kampens sjove episoder og samtidig konstatere, at de efter første spillerunde indtager førstepladsen.

Pointene fordelte sig således:
Per 33, David 28, Janus 17, Henrik 17, Jonas 3, Thomas 2, Mads O. 2


22/9 - POKALBRAG - HØBAS vs ALBA: 93 - 83

Efter et par udmarvende uger med interval træning på Hørsholm stadion, godt hjulpet på vej af et par bidske kamphunde, var vi klar til at tage mod Alba klokken 2130 en onsdag aften.
Weekenden havde budt på nogle gode kampe i Herlev, hvor vi var et mulehår fra at prygle Amager i kvartfinalen (oppe med 1 med 40 sec. tilbage).
Så det var med hatten på sned da vi ankom til Hørsholm hallen for at tage imod et vældigt forstærket Alba hold.

Kampen starter udmærket med at Per lige hakker en 3`er – derefter skiftes vi til at score de næste 5 minutter. Respekten for Dan`s dræber highpost skud er ikke tilstede og han kvitterer med særdeles stilsikker scoring.
Men det er tydeligt at der stadig sidder noget Herlev bly i Høbas benene og vi har lidt svært ved at komme op i gear, langsomt sætter Alba sig på perioden. Per fortsætter dog sit gode arbejde og det stopper delvist blødningen, perioden ender 16 – 21.

Anden periode bølger frem og tilbage, der kommer godt gang i 3-point scoringerne – desværre fra begge hold.
Vi står i en nådesløs 2-3 zone der kontrolleres af Dan,Thomas og Mads O, der langsomt men sikkert tager kontrol over rebound spillet.
I angrebet styres systemerne med hård hånd af Was, der disher til højre og venstre.
Henrik måtte efter lørdagens vidunderlige kampe på brandsårs afdelingen med 3-grads forbrændinger. Hånden havde tilsyneladende fået det bedre, men var stadig brandvarm, for han lukker perioden med at sænke 3 af de lange på 1,5 min – incl. en buzzerbeater, perioden slutter
48 – 46

I 3.periode er vi ved at være varme og der bliver lukket ned i forsvaret – vi holder dem på kun 5 scoringer i perioden, desværre er 4 af dem 3`ere.
I angrebet kommer der godt gang i scoringerne og der bliver bidraget bredt fra hele holdet.
Waseem har indtil videre nøjes med at levere assist – men i denne periode flyver han forbi de unge Alba spillere.
De forsøger gennem hele perioden at overtage kampen ved hårdt fysisk spil, fejlagtigt kommer de til at mosle Mad Max Gringer ned, der næsten kvitterer med at foretage en akut organ operation – han besinder sig dog og sætter sikkert 2 straffe.
Det var en god periode der slutter 74 – 60.

4.periode starter med 6 hurtige scoringer fra Høbas og føringen er 20. Nu forholder det sig således at når man fører med 20, så kan man godt slappe lidt af og det vælger vi så at gøre.
Alba tager de næste 3 minutter et run på 11-0 og det er i reglen nok til at gøre selv de mest garvede ål i rusen lidt små nervøse. 
Det er dog meget vanskeligt at ryste en så erfaren Guard line-up som Was, Henrik og Per og vi trækker sejren sikkert hjem. 93 – 83.

For en god ordens skyld skal det nævnes at dette referat er skrevet under protest – da der var tale om Remi mellem Waseem og undertegnede. Men mage til langt ude Lystfisker, gøgler historier har man sjældent hørt for at slippe for et referat - men da klokken hastigt nærmede sig midnat var lysten til at indlade sig et større disput herom ganske lille.

Per 26 , Henrik 24, Janus 21, Was 14, Dan 4, Max 4

Mvh
Janus


31/3-09 - Høbas - Værløse

Så er det næstsidste kamp I sæsonen. Efter en winning streak på seks kampe er vi midt i en losing streak, hvor vi har tabt til Odense, Herlev og Ålborg. Værløse havde slået os knebent i den første kamp, så på papiret var vi opsatte på at få revanche. Desværre er vi p.t. ramt af skader og arbejdsrejser, så vi stillede igen kun med 7 mand, hvoraf nogle ikke havde spillet og trænet i de sidste par uger.

Det blev en tæt kamp med otte lead-changes og intet hold var foran med mere end 9 point på noget tidspunkt.

Første quarter: Begge hold starter i mand-mand og fortsætter hele kampen i dette forsvar. Vi lægger godt ud, kommer foran 6-0, 8-2 og ender perioden på 16-12. Det er godt at have Schwarz tilbage. Han starter kampen med en assist til Due og scorer herefter 6 point. Janus og Yugi markerer sig også flot i perioden. For Værløse er det især Christian Dissing der markerer sig her.

Andet quarter er en ren krig. Der er intet hold der scorer mere end to scoringer i træk, og 9 minutter inde i periode er stillingen 31-31. Vi slutter dog stærkt og går til halvleg med en føring på 38-33 og vinder dermed også andet quarter 22-21. Schwarz har nu scoret 14 point. Ellers er scoringerne pænt fordelt på holdet bortset fra Henrik Norre, som kun har 3 point efter to perioder med godt defensivt arbejde. Hos Værløse har 6 spillere scoret 4, 5 eller 6 point hver hvilket gør Værløse svære at stoppe.

Tredie quarter: Yugi må have sagt et eller andet til Nathan, for han åbner periode med at sænke 8 point på ham i træk kun afbrudt af 5 point fra Due. 5 minutter inde i perioden er stillingen 43-43. Janus, Norre og Due har en god periode. Hos Værløse er scoringerne stadigvæk jævnt fordelt. Tredie quarter vinder Værløse 30-22, og stillingen er dermed 60-63 til Værløse ved starten af fjerde quarter.

Fjerde periode: Anders B fra Værløse starter stærkt og 4 minutter inde i perioden, efter en straffefejl og en teknisk fra Høbas, fører Værløse 70-63. Vores eneste scoring er en 3-p fra Norre. Schwarz og Yugi bringer os op på 67-70. Værløse bringer sig igen foran 76-67 med 3½ minutter igen, og herefter tager Norre og Schwarz over. Med to minutter igen fører Værløse 76-74. Herefter er vi svine uheldige: Yugi dribler. Bolden rammer en Værløse fod og ryger ud. Værløse får bolden. Schwarz spilles helt fri under kurven og omfavnes bagfra af Dissing. En prof (ingen chance for at nå bolden) men bestemt  ikke en hård fejl. Der dømmes dog almindelig fejl og ikke overlagt. Værløse har bolden og laver i samme angreb skridt, tre sekunder og fod. De får dog alligevel scoret. 1½ minut tilbage fører Værløse 79-74. Schwarz sætter et straffe til 82-75. Nathan sætter en feber 3’er til 82-75 og Schwarz sætter to straffe i den anden ende. 1. minut tilbage er vi nødt til at sætte Værløse på linien. Vi gør det rigtige. Fejler hurtigt. Værløse sætter 2 straffe til 84-77. På en hurtig aflevering fejles Norre i et 3-point forsøg og sætter 3 straffe. 84-80 til Værløse. Niels B. foreslår høfligt sine holdkammarater at de skal skifte på de screeninger vi sætter for Henrik. Vi fejler hurtigt og de konverterer 1 af 2 på strafffe til 85-80. Norre spilles hurtigt fri igen, skyder et par meter inden screeningen sættes og sætter en 3’er til 85-83. Vi fejler og Værløse konverterer 1 af 2 på straffe til 86-83. Der er nu 18 sekunder igen. Vi fokuserer på vores ’go-to guy’ Henrik men får i kampens hede misforstået hinanden og smider bolden væk på en aflevering ind under kurven (det er charmen ved holdspil). Vi fejler hurtigt (og ryger derrmed ned på 4 mand). Værløse konverterer til 87-83. Vi brænder endnu et forsøg og fejler igen og Værløse scorer her 2 for 2 til slutstilling 89-83.

Fed kamp. Værløse er godt organiserede og spiller god hold-basket. Deres mange plays er opkaldt efter stater i USA – vi savnede kun North Dakota og New Hampshire), og de er sjove at spille imod. Sejren kunne have gået til begge sider. Vi blev klart frustrerede over manglende held på dommerkendelserne, men sådan er det nu engang imellem. Det var godt at have Schwarz igen, men det ville have været rart, hvis David ikke havde brækket foden mod Ålborg. Norre spiller en fantastisk anden halvleg og scorer på 3-points og drives OG dækker op i den anden ende. Norre nærmer sig med 25 point (22 i anden halvleg) de 30 han har lovet os i een kamp i denne sæson. Der er kun een kamp tilbage nu og vi glæder os til Lemvig kampen.

Høbas: Norre (25), Schwarz (20), Due (13), Janus (12), Yugi (11), Max (2)

Værløse: Nathan (22), Anders B. (18), Christoffer V. (12) Christian D. (11), Bjørn H. (10), Niels B. (9), Oliver M. (6), Karolis M. (1). 

Jens Due Olsen


1/3-09 - HØBAS - ODENSE, 1. DIV. HERRE

Med 6 sejre I træk var det med god selvtillid vi snørrede skoene til kampen mod Odense. Vores eneste ugentlige træning var tidligere på ugen blevet aflyst på grund af mandefald, så selvom det på papiret var et stærkt hold stillede med i dag, var det ikke et top-tunet hold, der gik på banen. Vi mindede dog hinanden om inden kampen, at vores winning streak ikke kom af sig selv, og at vi skulle være klar til kampstart.

Første quarter: Odense starter som lyn og torden. Vi får egentlig de rigtige chancher inside, men Odenses double og triple teams virker, og vi får ikke smidt bolden i kurven. 0-7 til Odense, 3-15, 5-19 og 7-24. Det er for dumt at være bagud med 14 efter 8 minutter, og resten af kampen blev præget af, at vi skulle forsøge at grave os ud af dette hul. 1. quarter ender 17-30 til Odense efter en sidste sekunds 3’er af Hjorten.

Andet quarter: Guldbæk har en stærk første halvleg med 21. point og sikrer, at Odense stadigvæk har kontrol med kampen. Schwartz, David og Waseem har dog mange assists til undertegnede som træder ind i de huller der opstår, når Odense double teamer. Vi vinder andet quater 25 - 22 og er dermed kun nede med 10 ved halvleg. Vi er inde i kampen igen.

Tredie quarter: Vi starter med en fokuseret forsvarsindsats og efter 2 scoringer af Waseem, er vi 4 minutter inde i perioden kun nede med 6. Herefter går det galt. Vores skift til zone fungerer ikke da Jakob P. fra Odense, som indtil nu har været ret anonym, sætter 2 dybe 3’ere fra baseline – det værste sted at dække op i en zone. Samtidig får vi ikke scoret nok i den anden ende. Vi taber perioden 14-21 og er nu bagud med 17.

Fjerde periode: Vi skifter mellem at dække helbane, zone og personlig og er efter 5 minutter kun nede med 12 point. Jakob P. fortsætter dog sin hot streak og scorer i alt i løbet af 10 minutter (fra 7. minut i 3. periode til 7 minut i 4. periode) sine 19 point. Vi vinder fjerde periode 24 – 22, men Odense har egentligt på intet tidspunkt tabt kontrol med kampen, som ender 80-95 til Odense.

Med 80 point scorer vi nok til at vinde, og vi vinder da også 2 perioder  – men Odense scorer 95 og heraf 15!!! 3p. De skyder fantastisk men Guldbæk, Jakob P. og Greven bliver ikke dækket godt nok op. Vi har en katastrofal start, men Odense spiller en god kamp i begge ender. De hustler, scorer inde og ude og på fast-breaks, og jeg kan ikke forstå, at de ikke har vundet flere kampe. De spiller dog som regel altid godt mod os, og det gjorde de som sagt også denne gang.

Status er at vi blev slået af et bedre hold. Vi skal nok også erkende, at det ikke er en god ide at aflyse den ugentlige træning.

Høbas: David 25, Due 23, Waseem 11, Schwartz 11, Janus 4, Hjorth 3 og Bæk 3

Odense: Guldbæk 32, Jakob P. 19, Andrey K. 13, A. Christensen 9, Mads M. 8, Greve 8, Anders P. 4, Rune S. 2.

Due


24/2-09 - JONSTRUP vs HØBAS. 1. DIVISION

Jep! det er fine tider at være Høbas spiller i. En promenade ned af Hørsholm strøg udløser mangen en kippen med hatten og tilråb som ”Godt skuldret gutter”.
Med otte sejre i træk var det en tung byrde der hvilede på de 8 Høbas krigere der søndag drog til Jonstrup for at kæmpe for den sjette. Vi var Lars, Was, Carsten, Morten, Mads O., Per, Janus og Hindrik.

1. periode
Kampen starter fint og Per viser at han er kommet for at spille ved at sænke kampens første 3`er .
Der er godt gang i scoringerne og der bliver taget mange angrebs rebounds, desværre i begge ender. Det er hovedsageligt den 210 cm store, 130 kg tunge Jonstrup amerikaner der volder vanskeligheder, han skubber og maser – dette fremkalder mange skingre lyde og højtlydte ytringer fra den hårdtarbejdende Schwartz.
I angrebet bidrages der bredt til scoringerne – Lars og Per sætter 3`ere, Schwartz cutter og Mads O kommer kold fra bænken og sætter et baseline jumper. Perioden ender 24-24, der er lagt op til en gyser.

2. periode
Per er fortsat ikke tilfreds med stillingen og lægger ud med at sænke to 3`ere. Jonstrup er ikke til at hægte og de fortsætter med at angrebsrebounde og sænke skud udefra.
Ellers huskes perioden mest for Hindriks respektløse afvisning af deres amerikaner i form af et fluesmækker låg - der medfører at bolden skal lirkes ud af hallens væg med et skohorn. Også Lars noteres for en uovertruffen blokering på en af Jonstrups meget træfsikre 3-point skytter. Carsten fortsætter med sædvanlig træfsikkerhed i feltet. En spændende afslutning indeholder – aflevering – steal – dribling – skud – swiish og det alt sammen på 1,2 sek.(desværre udført af Jonstrup). Joo det var med til at gøre det til en meget seværdig kamp for de 1000 fremmødte.
Perioden slutter med en snæver føring til udeholdet 44-45. Per slutter halvlegen med 18 point og ifører sig i pausen nogle særligt varmebeskyttende Grillvanter, af sikkerheds hensyn simpelthen.

3. periode
Det besluttes at den store Amerikaner skal stoppes, ved hård mandsopdækning og dårlig ånde – taktikken lykkes delvist men det åbner op for andre spillere og Jonstrup fortsætter med at score. I den anden ende går det hele lidt i stå og holdes kørende i tomgang af Carsten og Per.
Alt i alt en sløj periode for Høbas der nu er nede 66-59.

4. periode
Man kunne mærke energien og fornemme de mange mesterskabsmedaljer, da kampråbet lød inden 4. periode.
Med tanke på Motor City Bad boys kom Høbas ud i en hård men retfærdig mand/mand – Waseem the Dream viser at det er hans Quarter og tager sammen med Per over i angrebet. I forsvaret holdes Amerikaneren i en skruestik og nægtes bolden – med 10.4 sek tilbage står kampens helt store oplevelse Per på linjen med 2 stk, stillingen er 79-80. Første straffe brændes, andet straffe swiish 79-81. Jonstrup angriber med 10.4 sek igen og mødes af en mur af kraftfulde brystkasser lige meget hvor de prøver at drible hen. Det ender med et brændt skud og rebound – kampen er slut 79-82

Jeg tror vi var mange der ikke havde bøjet benene så meget i årtier, men det blev 6 i træk og legenden lever.
Lars 5, Wassem 14, Carsten 22, Mads O. 4, Per 28, Janus 9

Janus


13/2-09 - ENDNU EN LØRDAG I HØRSHOLM HALLEN

Høbas havde besøg af Stevnsgade i weekenden og det blev til en spændende afslutning i en kamp, hvor coach Miv grundet en masse afbud selv var trukket i uniformen....

Læs mere


2/2-09 - FALCON - HØBAS 1. DIV.

At spille Søndag aften kl. 18.30 passer samtlige af Høbas spillerne super fint. Dermed slutter kampen kl. 20.30, hvilke betyder at børnene er blevet hjemme og kan ikke forstyrre spillet. Netop dette bliver afgørende for denne kamp ( Og så er børnene endda lagt i seng når vi kommer hjem:-)
 
Vi stillede med 8 spillere.
Høbas startede småt med Norre, Bæk, Per, Was og Janus og det viste sig hurtigt at vi ville få det svært at holde Falcon i en mand til mand, så taktikken blev hurtig ændret til en klamhugger 1-2-2. Selvom vi havde svært ved at holde Falcon i den ene ende havde de ligeså svært ved at holde os i den anden ende. Som jeg læste på Åbyhøjs hjemmeside har disse drenge ikke set basket i 80èrne og kender helt sikker ikke en vis Hr. Norre som starter kampen med 3 af de lange, 9 pinde til stillingen 7-15. Dette åbner op for vores inside spil hvor Janus skoler drengene med sine post-moves. Første periode ender 25-29, og Høbas har scoret 6 3- point scoringer.
 
Anden periode kommer Falcon godt fra start med 7 hurtige point og fører så 36-29, men kommer så ind i en stille 4 minutters periode uden scoringer, her viser Due tænder og scorer 9 point og vi kommer igen foran 36-44, en periode hvor undertegnede har mange synsforstyrelser og er 2-6 på straffe, hvilke også følger mig resten af kampen. Nu hvor Friis ikke er der til at skrive disse flotte indlæg må en anden jo træde til. Vi går til pausen med en lille 3 points føring. ( 48-51)
 
Efter pausen følges begge hold ad, Due er så varm at han løber ud i kiosken og køber en lottokupon under kampen. Per dukker gang på gang op når vi skal bruge en scoring ( dog havde Per lige bagt smørboller og havde svært ved layups) og Janus fortsætter sin up and under træning. Stillingen inden 4 periode er 67-72.
 
Sidste periode står der Høbas på programmet. Vores islandske klippe og Mads O. bevæger sig over ringhøjde og får clearet alt hvad der hedder rebounds. Vi øger til stillingen 68-80 efter 5 minutter og Falcon går i zone. Stor fejl når man har Bækken til at ligge sukkerbalder til Henrik som straffer dem med 3 af de lange igen. Og hvis nu at Falcon ikke har fanget det endnu så løber Norre altså kun fra 3 point linje til 3 points linjen. Som han siger " det er spild af kræfter at løbe længere".
 
Det skal dog siges at Falcon spillede en god kamp indtil der mangler 5 minutter men de formår kun at scorer 8 point i sidste periode. Både Michael og Darko spiller en god kamp, er konstant en trussel men mangler lidt hjælp fra de andre.
 
Norre 27, Per 18, Due 18, Janus 16, Was 7, Henrik 6, Bæk 4, Mads O. 3
 
" Who the f... is Friis?"
 
Was


24/1-09 - HØBAS ON THE ROAD AGAIN

It seams that the great plan, Coach Miv had for his team during the break in season is now paying off. Høbas was the only team in Denmark without an actual break during Christmas. New type of practices, a lot of running and weights. Finally giving the good results in the second part of the season. Second game and second win for our young team from Hørsholm.

The gym in Allerød was full 30 min before tip-off. I mean, almost full because Hjorth was almost late for the game. A lot of roudy fans in front the gym tried to stop his car, so it was really hard to come in.

In the beginning of the game, we could see that the Høbas team had a big advantage in the paint (when I say BIG, I don't mean David). But a different way of refereeing and the home court advantage for Alba, made sure that the Høbas team could not take a lead. First quarter ended 20-19 to Alba.

In tha start of the second quarter it seemed that all things were coming together for Høbas. Norre had warmed up his hands (3x3-points), but strong defense from home team kept Alba in the game. 40-40 at half time.

Third quarter of the game will not be a nice memory for any of us!. In a situation that happend 100 times during the game, one of Alba players ( I'm sorry - I don't know the name and number) fell down on the ground.. It seems that he seriously injured his neck, so he was taken directly to hospital! We all hope that everything will be ok!

Referees made the decision to proceed with the game, but it seemed we were still thinking about the accident.

I have to mention good inside game from the Høbas team in this period. 8 points (out of 13) from the paint ( Carsten & David). Yugo young gun brings some energy on the court, but not the brain! One turnover and a technical foul puts him on the bench again... and Alba back in the game...

A very important part of the game. Hjorth scores 3 times three points in a row ( wow!)... For the lead 55-54!

When everybody thought the game was over for Høbas (3 points down, 4 minutes before end), Norre makes three, for the tie, and then Carsten has 8 of the last 10 for Høbas. Most of them on assists from great David "the king of the paint", and Lars "I can pass anywhere, anytime."

Sometimes Høbas needs to play hard for 40 minutes to win.. This time it was enough to play the last 4 minutes, from -3 to + 4 - final score was 71-67 to Høbas

If Due was 100% healthy and Mads-Ole in his shooting form, this game would be finished much before. To underline, great finish with great coaching and support from the bench!

Fans have stayed in the gym to celebrate the win with their team with a clear note: " we want re-match against Falcon, we want re-match against Falcon."

 

Carsten 19
Norre 18 ( 6x3)
David 17
Hjorth 9 (3x3)
Lars 0 (9 assist, I don't know... do we count assist when the defense didn't see the ball at all?)

 

- Jogy-Yugo young gun


18/1-09 - CIRKUSHESTENE FLYVENDE FRA START

Klapsalverne regnede ned over Fire Arena lørdag eftermiddag, da Høbas stod klar i kulissen til at indtage den brændvarme bane. Publikums ovationer forstummede dog hurtigt, og Høbas måtte sande, at bifaldene ikke handlede om den forestående førstedivisionskamp, men om 79ers storsejr over Roskilde. Duften af savsmuld i manegen forsvandt dog ikke lige med det samme, og for de gamle høbascirkusheste var det mere end rigeligt til at sætte dem op til dagens kamp mod Virum.

Høbas startede i højt tempo og bragte sig hurtigt foran med 21-11. De unge Virumknægte, der siden de to holds første opgør har fået tilgang af Quade Milum og Lopeta Giedrius, var noget overraskede over denne start. Gæsterne kom dog bedre med i kampen i anden periode, hvor Quade Milum viste at han faktisk kunne flyve. Først med et par monsterdunks, hvor det ene dunk blev presset gennem kurven efter afsæt uden for tresekundsfeltet. Siden måtte Waseem indkassere et megablok fra Quades fluesmækker. Det slog dog ikke Was ud af kurs, og han tryllede sig gennem første halvleg med 14 point. David var også ”flyvende” (svært at flyve med en kampvægt på 115 kilo ;-)) og sænkede 16 point de første 20 minutter.

Ved pausestillingen 46-38 til Høbas havde Virumtræner Igor Gavrilovic travlt med at diskutere med dommerne, mens Høbasdrengene gjorde alt for at holde dampen oppe til anden halvleg. Tredje periode plejer at være en hård fase for høbasdrengene, og lørdag var ingen undtagelse. Virum fik således reduceret forspringet til blot to point inden fjerde quarter, og de gamle Høbasser så en anelse trætte ud.

Yugo-Young-Gun-Nemanja trådte i karakter i starten af fjerde, og med syv point i træk bragte han Høbas foran med 69-62. Efterfølgende sænkede Hjorth, David og Lars hver en treer, hvor Lars´ treer blev smidt i kurven tre meter bag trepointslinien. Ved stillingen 78-65 med tre minutter igen var løbet kørt for Igor og hans unge tropper, og trods endnu et par vanvittige monsterdunk af Quade Milum vandt Høbas en sikker sejr på 90-76.

Topscorere: David 28, Waseem 20, Hjorth 20, Yugo-Young-Gun-Nemanja 11, Janus 6, Bæk 3, Dan 2.

P.S.: Referatet er skrevet under protest. Både David og undertegnede skød 10 for 11 fra straffelinien, og da David er yngst, var det jo klart, at han skulle skrive. Jeg påtog mig imidlertid opgaven, da David havde ondt i armen efter at have leget ”Sheriffen skyder på det hele” og ikke kunne få limen af fingrene.

P.P.S.: I vores livlige argumentation for at slippe for at skrive referat overså vi imidlertid, at Yugo-Young-Gun-Nemanja kun skød to ud af tre fra straffelinien og i virkeligheden skulle have skrevet.

P.P.P.S.: David og Yugo skylder et referat.

// Hjorth


13/1-09 - AN ORDINARY SATURDAY IN HØRSHOLM HALLEN

Place: Hørsholm Hallen
Time: Our regular game time on Saturdays
Who: David and some friends
Why: Winning is all we care about

The loudest gym in Denmark and Høbas fans had mad another great atmosphere before the game started.
Most of our players had been invited to represent Høbas in the All-star game in Solrød (Lars and Was playing for Øst, Norre in the 3pt competition, Hjorth in the dunking-competition), so we had just 7 players for the game. Sometimes, that is enough.
Miv was ready to step on the court (he had equipment, jersey and the shoes), but it was not needed.
 
Great scouting and preparation for this game was done by the coaching staff. Høbas looked like they knew exactly what they needed to do to win this game. They controlled the game with a full court press and smart defense, which in the end game them the win.
 
Carsten wanted to show us that we can score of the pick and roll and also in the low post, so he had fist 10 points in game for us. After the first quarter we're behind 13-17.
 
Second quarter started with 7 points in the low post ( David 4, Due 2-and one!)...together with Jogy young gun 7 points in row...gave Høbas the first lead of the game.
Høbas controlled the game from that period, but two turnovers in the last minutes of second quarter takes Stevnsgade to 32-38 before halftime.
 
Max and Due started a scoring spree in the third quarter. The lead changed between the two teams -  from + 7 to Stevnsgade to + 2 for Høbas. End of quarter 53-57.
 
It is not easy for any team if you come into a tie end with Høbas, especially on their home court. Strong defense kept the away team on just 2 points in 7 minutes.
Amazing zone defense that closed all entrance to the paint and rim, incredible cooperation and communication (Christian-Max-Due-Nemanja), perfect boxing out (Morten-David-Carsten) took Høbas to 70-59 with 3 min to go. In this period David scored 11 pts in row, most of it on assist of Jogy young gun. 
 
When everybody thought that the game was over with a big win for the home team, Stevnsgade forced some turnovers with a full court press, and got back in game with 1 min left. David's technical foul didn't help Høbas. 
 
Score is 73-70 with 23 sec left and Jogy on the free throw line – he scores 1 and brings the score to 74-70. Time out Stevnsgade. A fast offense from the sideline - 3 points and 74-73 with 15 sec left .
Time out Høbas. Foul on David, who makes two:76-73. Time out Stevnsgade, 12 seconds to go. Høbas fouls and put Stevnsgade on the line: 76-75
Time out Høbas, 7 seconds left. Stevnsgade fouls David, who makes both free throws 78-75.
Stevnsgade has the ball on the baseline with 5 seconds to go .Max STEALS the ball and scores...end of game! A 80-75 win for Høbas!

David: 26 pts (17 in last quarter, 4 touch-down passes, one technical foul),
Carsten: 16 pts
Due: 15 pts (235 yards and 1 touch down pass),
Jogy young gun: 12 pts (two touch-downs, 321 yards )
Max: 10 pts (one touch-down....one, just one, steal...)


Comments from the players after the game:
Max: I could steal the ball much more, but this was more fun for us and the fans!
Due: You should have given me the ball on the last offense.
David: Nemanja, can you write the game report?
Nemanja: ?


30/11-08 - HØBAS - AALBORG. REFERAT AF LØRDAGENS 1. DIV. KAMP

Dagens trup: Dan, David, Due, Friis, Max, Norre og Nemanja og coach Miv.

Til trods for vi forsat er skadesplaget og afbudsramt, kæmpede vi hårdt mod divisionens tophold – men desværre forgæves.

David har stadig problemer med foden, så hans minutter ville være forholdsvist begrænsede, selvom han åbnede med kampens første scoring. En noget rodet affære i 1.periode, hvor vi misser mange layups, og engentlig står meget overfor Aalborg. Vi er bagud med en enkelt.

Midt i 2. periode begynder gæsterne at ramme udefra, og sætter tre 3points scoringer i på række, hvilket åbner kampen, til en pausestilling 34-44.

Vi har fornemmelsen af at vi godt kan stoppe Aalborg, der ikke virker særligt velspillende, i hvert fald taget i betragtning af at de har slået Amager og Hørsholm fra Canal Digital Ligaen. Vi har godt fat i deres amerikaner som scorer hovedsagligt på fastbreaks, så der er stadig massere af gå-på-mod.

3. periode starter ikke helt efter planen, hvor vi kommer bagud med 16 pinde, og der virker lige pludselig langt til en tæt kamp. Vi kæmper med alt hvad vi har resten af vejen, men Aalborg viser at selv på en offday, kan de tage til nordjylland med en komfortabel sejr i posen. Et frækt bud er at med en spiller mere i truppen, havde vi givet Aalborg kamp til stregen. Selvom de stadig mangler Christian Rom og Lasse, så vil jeg påstå at vi er noget hårdere ramt. Men sådan er det at være gammel.

Due har hele kampen igennem dommerne på nakken, og mangler lidt  medvind, idet han adskellige gange driver og får kontakt, men uden nogle fejl....Netop derfor har jeg valgt at skrive referatet til trods for Due var 2/4 på straffe. ..det er jo snart Jul. Glædeligt at Max spiller sin klart bedste kamp i denne sæson, og vi håber han forsætter og får pakket Wasseem til træning onsdag. Was skylder et referat fra Herlev kampen...

Efter tre nederlag på stribe, kunne det være rart at slutte første halvdel med to sejre i Værløse og hjemme mod Lemvig. Lettere sagt end gjort, idet Værløse er inde i en god stime og Lemvig netop har slået Stevnsgade.

Vi stiller garanteret med fuldt hold til Værløse kampen, da der er efterfølgende julefrokost hos Due. Så mon ikke vi giver os selv chancen denne gang. Der er brug for point på kontoen!

Score: 70-97 (34-44)

Høbas: Friis 32, David 15, Due og Max 7, Norre 5, Nemanja  4.

Aalborg: Thomsen 27, Vance 18.

 

Friis – 8/12 på straffe, et stk flækket øjenbryn og tre sting.


16/11-08 - AARHUS BF vs HØBAS 1. DIVISION

Dagens trup: Was, Norre, Lars, Due, Friis, Mads Ole, Dan - og holdleder Kurt Von Bæk.

Friis lignede ikke sig selv da vi mødtes på Københavns Hovedbanegård kl. 08:30. Vi troede det var fordi han havde været i byen - men det viste sig at det var noget med maven. I hvert fald så han noget bedre ud da han efter et besøg på DSBs toilet kom stor smilende ud 8 kg lettere. Det skulle senere vise sig at DSB stadigvæk tømmer tanken på banelegemet - til BaneDanmark og vores store fortrydelse.

Helt uvant var der mere end en times opvarmning til dagens kamp. Vi valgte at toppe inden tip-off, vel anført af Mads Ole's windmill dunk i opvarmningen. Vores store folk er desværre stadigvæk ramt af skader - så Due må endnu engang spille inside. Vi følges pænt ad til 5-6 men hjemmeholdets zonepres bringer dem foran med 20-5 efter 5 minutter. Det lugter langt væk af en røvfuld, men vi får samlet os ved en tæt pakket zone, og et lavere tempo. Was holder os inde i kampen med 9 pinde.. 29-15 efter 1. peiode.

Vi fortsaætter vores zoneforsvar og kommer med i kampen igen, og Henrik - velkommen tilbage - sætter et par 3'ere, laver et par steals og leverer en rebound, hvor han både hopper og lander på venstre fod - den eneste der stadigvæk virker. Vi holder kontakten til halvleg kun bagud med 12.

I angrebet får vi skudt os varme: Waseem åbner perioden godt med scoringer ude og inde, Lars og Was sætter Due op til flere korte skud og Friis fortsætter sine blitzes mod kurven. UziDan fylder også godt i forsvaret. Efter 3. periode er kampen helt tæt - det lugter af et upset i Vejlby-Riisskovhallen. Vi går ind til sidste periode kun bagud med 4, og efter Friis scoring til 60-58 har vi flere chancer til at bringe os foran. Det misser vi desværre, og efter et par turnovers, bliver kampen reelt afgjort da Aarhus har et 14-0 run på fire minutter. Man fornemmer her - lidt overraskende og noget uretfærdigt - at træning 5+ gange om ugen også giver lidt mere luft i 4 periode. Vi fortsætter vores fight men opgaven er for stor. Det ender lidt rodet, men vi viser faktisk god moral. Vi leverer en rigtig god indsats, hvor resultatet er en smule misvisende. Vi glæder os til at få ravanche i Hørsholmhallen ;o)

På turen hjem har BaneDanmark fået så mange problemer med banelegemet at farten må sættes betragteligt ned og kørslen er så urolig at al servering standses. Det er godt at Friis har det bedre - men det er alligevel en lidt høj pris at betale.

Score: 88-69 (47-35)

Høbas: Friis 30, Was 16, Due 12, Henrik 6, Dan & Lars 2, Mads Ole 1.

Aarhus: Vang 24, Rasmus D 15.

Waseem 


8/11-08 - ODENSE vs HØBAS - 1.DIVISION

Rutineret slutspurt.

Da 8 toptunede Høbasspillere mødte frem i HC Andersen hallen, var de fast besluttet på at trodse spådommen om nederlag fra diverse hjemmesider. Kampen startede jævnbyrdigt og første periode endte med et 1 point forspring til det gæstende hold. Hjemmeholdet havde dog allerede på dette tidspunkt vist med 4 3ere at skudene nærmest faldt i kurven efter behag udefra. Was fulgte dog også godt med tre lange jumpere. 21-22.

I anden periode trækker Høbes langsomt fra til en 9 points føring i det 8. minut. Den skrumper dog i slutningen efter endnu flere giftige 3'ere fra hjemmeholdet - denne periode dog "kun" 3 stk. Friis varmer op og tager 11 af holdets 20 periode point. 41-47.

Efter pausen kommer Odense ud fyr og flamme. Alt fungerer for dem og 3'erne bliver ved med at hagle ned over Høbaskurven. Hele 6 fuldtræffere blev det til i perioden - Høbas havde stadig sin første til gode! Det er en hård periode hvor Odense henter og trækker fra til et 8 point forspring i 9. minut. Kun én mand for Høbas synes ikke være gået i stå over pausen. Friis dominerer men også godt hjulpet af sin hukommelse. Han havde ikke glemt hvordan David i sidste weekend spillede over midten i kampens sidste forsvar og med et sidste-sekund layup skaffede en smal 2 point sejr over Jonstrup. Samme taktik skaffede Friis 4 af sine 15 point i tredje periode... 73-69.

Odense kæmper videre og tilføjer endnu 3x3 point så de i alt sænkede ikke mindre end 16 stk i kampen fordelt på 7 mand! Det er vist ikke hverdagskost i 1.division - hatten af for det. Det ser sort ud. I 6. minut er forskellen helt oppe på 9 point. Hallen koger og det var oplagt at Hjemmeholdet skulle køre den hjem. Da er det slutspurten sættes ind af Høbas. De sidste 4 minutter bliver et 16-2 run assisteret af Høbas' første tre 3 point i kampen leveret af Was, Lars og David. Endnu engang bliver sejren hevet hjem i sidste øjeblik: 89-94

Høbas: Friis 30, Schwartz 22, Ahmad 17, Meilsøe 15, Bæk 8, Damm 2

Odense: Christensen 21, Guldbak 16, Pedersen 15,

Af Carsten Schwarts


3/11-08 - REFERAT AT 1. DIV. KAMPEN HØBAS vs JONSTRUP

Taktik på højt niveau

Høbas startede som lyn og torden og førte efter de første fem minutter 14-0. Noget man
næsten kunne kalde et rigtigt stærkt forsvar gjorde at Jonstrup havde svært ved at komme til afslutninger og der blev i det hele taget spillet rigtigt flot basket. Carsten havde 6 og Rasmus 7 i perioden. Perioden endte 25-9 og det lignede starten på en sikker sejr til de gamle drenge.
Men som så ofte før ville holdet gerne sikre at tilskuerne fik noget for deres billet - de havde jo dog betalt for at se vores kamp og en opvarmningskamp mellem 79'ers og Bakken. Jonstrup stillede sig ned i en zone og der var ingen fra Høbas der ville ramme udefra. Samtidig begyndte Jonstrup at få mere styr på deres spil og specielt deres amerikaner begyndte at vise sine kvaliteter. Perioden endte 10-19 hvilket betød at vi kun førte med 5 inden halvleg.
I anden halvleg viste Jonstrup rigtigt flot kampgejst og med 13 point fra Dhanjall var de på et tidspunkt foran med 4 point. Sidste periode blev tæt med masser af fight og gejst fra Jonstrup og ikke særligt pænt spil af Høbas.
De sidste tre minutter følges holdene ad. Ved 65-65 brænder Høbas to chancer med 15 sek. tilbage. Jonstrup sprinter ned ad banen og får en halvdårlig afslutning med 4 sek. igen og her er det at David viser sin store rutine. I den taktikbog han har læst står der nemlig at det er taktisk smart at lade være med at løbe med hjem i det sidste forsvar når stillingen er lige og i stedet spille mand over midten. Carsten får rebounden og de fire sekunder er præcis nok for David til at løbe fra midten og lave et elegant layup - næsten i ringhøjde.
Stor respekt til Jonstrup der kæmpede alt hvad de kunne og måske havde fortjent at vinde, men for gud ved hvilken gang blev snydt til sidst i Hørsholm hallen.

Høbas: Carsten 17, Rasmus 13, Due 9, Was 9, Davis 8, Friis 7, Dan 2


26/10-08 - STEVNSGADE - HØBAS

Referat af dagens 1. divisionskampe i Nørrebrohallen.

Første halvleg blev en højtscorende affære.

Vi starter med massere af flow i spillet og er rigtige gode til at holde aftalerne i angrebet, og netter da også 28 point til en lige stilling efter første periode. Claes er brændvarm og scorer 12 point i de første to minutter af kampen. Takterne forsætter i anden periode, hvor Ingen af holdene rigtig kan få lavet et run....lige indtil vores kræfter slipper op i slutning af perioden og vi må gå til halvleg nede 55-46.

Stevnsgade starter 3. periode tungt, og for massere af succes med at spille den indside til Todd som trækker en masse fejl, hvilket resultere i afslutninger tæt på kurven eller straffekast til hjemmeholdet. Vi kommer ikke tættere på end 5 point, inden pusten langsomt men sikkert går af ballonen, desværre allerede i slutningen af tredie periode. Vi kæmper egentlig meget godt for det, men det kniber virkelig med at få skabt noget energi i forsvaret. Næsten alle virke tappet for energi. Det var nu ikke rigtig Stevnsgades pres som tappede kræfterne, måske bare en formkurve der bare ikke bedre. Der skal dog ikke herske tvivl om sejren, der var fortjent som cifrerne antyder.

 Vi håber på oprejsning til træning på onsdag og derefter hjemme mod Jonstrup på lørdag.

Score: 99-80 (55-46)

Stevnsgade: Claes Nørgård 31,Todd Anthony 18, Q. Terry 14

Høbas: Rasmus 20, Friis 15, Schwartz 13


13/10-08 - HØBAS - FALCON

Endnu et fyldigt (2 sider) referat fra 1. divisionskamp.

Læs her...


8/10-08 - POKALKAMP: HØBAS (1. DIV.) vs. BK AMAGER (Canal Digital Ligaen)

Læs referat


6/10-08 - HØBAS - ALBA

Referat fra lørdagens 1. divisions kamp.

Læs her...


30/9-08 - VIRUM - HØBAS

Endnu et udførligt referat fra 1. divisionsholdet. Denne gang fra den første turneringskamp der blev spillet i weekenden.

Læs her...


31/3 - DE GAMLE SLUTTEDE AF MED SEJR

Lørdag eftermiddag spillede de aldrende Høbasdrenge sæsonens sidste kamp i første division. Modstanderen, Stevnsgade, mødte op til kampen med håb om, at en sejr kunne sikre holdet oprykningsspil til Canal Digital Ligaen.

Det skulle dog gå anderledes for Nørrebrodrengene, der blev sendt tilbage til Stenbroen med et nederlag på 90-83.

Stevnsgade startede kampen med at komme foran 4-8 efter en lidt sløv start af Høbas. Hjemmeholdet fik dog hurtigt skabt momentum og kunne efter de første 10 minutter se sig foran med 20-14.

Efter en meget lige anden periode, som gæsterne vandt med 22-26 gik de to mandskaber til pause ved stillingen 42-40 til Høbas.

Stevnsgade øjnede stadig muligheden for en sejr, da halvlegspausen plejer at være Høbas store akilleshæl. Denne gang gik det dog anderledes til. De erfarne Høbasdrenge økonomiserede med kræfterne og beholdt en føring på tre point forud for kampens sidste 10 minutter.

Et run på 8-0 til Høbas i starten af fjerde periode skulle vise sig at blive afgørende for kampens udfald. Foran med 80-70 med fire minutter igen gik Høbas imidlertid en anelse sukkerkolde, og Stevnsgade kom tilbage i kampen.

Hjemmeholdet holdt dog hovedet koldt til sidst, og hev en vigtig sejr hjem på 90-83. Med sejren sikrede Høbas sig med stor sandsynlighed en pæn fjerdeplads i første division, og samtidig sendte de Stevnsgade ud i en afgørende kamp om at spille om oprykning.

Sejren til Høbas og sæsonafslutningen blev fejret på vanlig vis med kolde øl og vand på bænken efter kampen.

Topscorere for Høbas: Jacob Friis 22, Per Hjorth 18, Jakob Larsen 18, Rasmus Møller 9, Henrik Norre 9, Carsten Schwartz 7, Max Gringer 6 og  Peter Damm 4.

- Per Hjorth


9/3 - HØBAS SEJRER IGEN

Kampen om ejerskab af midten af 1. divisionen endte med Høbas som vinder, efter en fornuftig indsats i en meget jævnbyrdig kamp, hvor erfaringen vinder over hurtigheden.

Ja, så sidder jeg igen foran pc’en. Det er typisk når vi spiller en sen lørdagskamp, hvor planen er at slappe af efter en forhåbentlig vunden kamp. Der er normalt tiden til at sidde og nyde holdets indsats og de mange fabelagtige detaljer der jo ofte kommer frem, når de gamle drenge fra Høbas spiller. Nogle gange kan det få smilet frem at de systemer der er spillet på dette hold gennem de sidste årtier….. stadig virker. Egentlig utroligt. Denne kamp var dog lidt anderledes i den sammenhæng, da det ikke var systemernes kamp, men kampen under kurven og forsvaret der blev afgørende.

Og som sædvanlig er det også tilfaldet holdets dårligste straffeskytte i kampen, at beskrive hvad der skete i løbet af de 4 gange 10 minutter, denne gang på hjemmebane i Fire Arena. Og hvem skulle tro det. Det landede igen i Virum, denne gang dog med en væsentlig bedre procent end sidst. Faktisk har jeg forbedret min straffeprocent med 50 %. Fra 2 ud af 6 (33 %) til 1 ud af 2 (50 %). For dem der går op i forbedringsprocenter er det faktisk særdeles flot….. Desværre må jeg også sige at det måske siger mere om hvor jeg kommer fra end hvor jeg er kommet til. Fortsætter denne forbedring dog, er jeg sikker på at det er sidste gang jeg skal skrive i denne sæson. Altså hvis jeg bliver udtaget til at spille, og ikke kun for at skrive referat.

Kampen mod Værløse var en kamp om pladsen i midten af tabellen. Værløse som 4 (24 point) og Høbas 5 med 20 point. Så det handlede om at lukke gabet for Høbas eller at Værløse kunne tage så meget afstand til os at de var sikre på deres 4. plads i 1. division 2008. Holdene stillede begge med fuldt hold og var klar til kamp. Værløse dog med Niels Bjerregaard på tilskuerbænken. Niels er jo gammel Høbas dreng, hvor han i den periode han var aktiv på holdet, udviklede sig mest gennem sin karriere. Faktisk var det sådan at han gentagende gange i den aktive Høbas-tid endte med topscorerrollen på holdet. Vi kender ikke grunden til at Niels ikke spillede, men kan naturligvis kun tro at det skyldes hans angst for at blive pakket ind af de gamle holdkolleger, der kender samtlige moves fra kæmpen Bjerregaard. Vi synes naturligvis det var trist at han ikke var på banen, da vi havde glædet os meget til det personlige møde……..;o)

1. periode starter med Værløse i førertrøjen anført af Anders Sommer der styrer sit hold gennem med et godt højt tempo. I midten af perioden er stillingen således 16 – 24 i Værløses favør og Høbas hænger lidt med næbet, dog uden at være gået i udu. Hvad gør en klog coach så. Ja han sætter så holdet med banen med den ældste erfaring. Norre, Bæk, Due, Hjort og undertegnede. En samlet trup på i alt 220 års levetid og 71 år i elitebasket. Og resultatet er klart, der sættes et par treere og lidt straffe og så er Høbas tilbage i kampen kun bagud med 2. For så lige at gå i stå til sidst måske grundet træthed inden pausen, hvilket naturligvis intet har med alderen at gøre, så stillingen er 26 – 31 Værløse.

2. periode er en meget jævnbyrdig tid hvor stillingen langsomt men sikker bliver helt lige og ender med 44 - 43 til Høbas. I denne periode er den afgørende faktor at Høbas har styr på tingene under kurven. Der samles mange forsvarsrebounds og med Due og Hjorten til at scorer i angrebet er Høbas jo farlige.

Pausen plejer at være et problem for Høbas, der ofte starter med at smide noget væk i begyndelsen af 3. periode. Dog brugte vi denne gang pausen til at skyde og holde gang i cirkulationen så vi kom varme ind efter halvlegen. Egentlig utroligt at denne opdagelse med, at man yder mere når man er varm og koncentreret kommer som en så stor overraskelse for holdet. Men det virker sgu. Plummer tog fat på ordentlig maner. Scorer vigtige point og er med til at Høbas kommer foran 62 – 51. Og så mente vi nok at kampen var ovre. Men Værløse fighter som sædvanlig og med nogle hurtige 2’ere og to 3’ere er de tilbage i kampen og kun Norres 3’er i de sidste sekunder gør, at Høbas går til pause med 65 – 61.

Sidste periode gør Høbas det de skal og ejer næsten alt under kurven i forsvaret og skyder en solid straffeprocent, så da der mangler 3 minutter har specielt Hjorth gjort sit for at kampen er hjemme. Så resten af tiden er bare at pynte på resultatet. Og så er det jo igen at erfaringen fra undertegnede kommer i spil. Det er her at der laves fejl på mig, og jeg skal skyde straffe i sidste minut. Det er her vigtigt at informere eventuelle læsere om at jeg nok i denne kamp har fået mere spilletid end jeg er vant til de seneste år og derfor begynder at mærke det svimler lidt for øjnene, armene er tunge, benene bliver stive men dog er selvtilliden i top. Jeg er for første gang i kampen på linien, og med den fantastiske sikkerhed og professionalisme der kendetegner en god straffeskytte skal man først skyde sig godt ind. Derfor bruger jeg det første skud til at orientere mig om afstanden til kurven. Første skud alt for kort, så jeg ved nu 100 % sikkert at jeg nu skal skyde lidt længere i 2. skud. Jeg indstiller kanonen og med succes sætter 2. skud lige i bulls eye. Altså 1 for 2 i sidste minut af kampen og jeg sidder nu og skriver; referatet blev mit. Det er sgu utroligt hvor langt man kan komme med den rette timing.

Høbas har nu muligheden for at ende med en 4. plads, hvis vi er lidt seje i de sidste 2 kampe og Værløse ikke er toptunet. Så det bliver spændende og se om vi kan kravle lidt op eller i det mindste ende i den bedste halvdel af 1. division. Vi tror på det.

Dagens tal: Per 18, Due, 16, Plummer 13, Norre 12, Larsen 9, Friis 8, Max og Mads-Ole 6 hver, Lars 2


Efterskrift:
Man kan nu fundere over om der skal spindes yderligere historier på straffeprocenterne og årsagerne eller om vi skal direkte til rødvinen. Vi tager rødvinen, da det med undskyldninger ikke ligger til mig. Til gengæld så skal ulykker gerne skyldes efter med noget der giver en oplevelse, så man kan få smilet frem igen. Og som beskrevet i et tidligere referat, så er livet for kort til dårlig rødvin. Det største problem bliver nok, at den personlige økonomi lider under at jeg konstant skal skrive referat. Hmmmm……

Nå, denne gang er vi i Portugal hvor der blev åbnet en flaske Quinta do Noval ”Cedro do Noval” 2004, Portugal. Quinta do Noval er et verdens bedste portvins-huse og Cedro do Noval er deres første årgang af rødvin der sælges ud af huset. Cedro er intens, fyldig og har nuancer som en fuldmoden vintage port uden alkoholtoner. Vinen er meget spændende og yderst sjælden, der kun kommet 150 flasker til Danmark. En specialitet som er sjov at prøve, dog også meget anderledes. God jagt.

- Dagens referat Mads-Ole Astrupgaard


24/2 - ENDNU EN SEJR TIL HØBAS

Høbas holdt presset og tempoet som blev sat i Herlev-kampen og vinder 114-85 over Lemvig. En god performance fra holdet hvor scoringerne var fordelt godt mellem hele holdet.

Så blev det også min tur til at skrive. En ufattelig urimelighed, når man ser på hvordan sæsonen har været for en gammel mand som jeg. I dag er så anden gang i hele sæsonen hvor jeg ikke er den ældste spiller på banen. Tak Snurre…..

Undskyldninger er der heldigvis nok af, og det er også nemt at finde flere jo ældre man bliver, men at skyde 2 for 6 fra straffe er bare ikke i orden. Og alderen er ikke en undskyldning der giver meget credit i dansk basketverden. Netop fra straffelinien, hvor man burde være i fuld kontrol, burde alderen være en fordel. Men ak.

Hmmmmm…… Kampen. Høbas gjorde for anden gang i træk det vi skulle. Vi vandt med solide cifre som 114-85 over vores meget vestjyske kolleger i 1. division. De har som sædvanlig en lang rejse i benene før de kommer til kamp i hovedstaden. Og det må vi også tage med i vores ellers flotte sejr. Hvormange har ikke prøvet at rejse den lange vej til Jylland og spille, for igen at tage retur efter de 40 minutters spil med et nederlag i bagagen. En tur retur til hjemmet der absolut ikke er at misunde. Jeg må sige, at jeg er imponeret over jeres ukuelighed og evne til at stille op og ville vinde også på den anden side af bælterne. Vi er naturligvis rigtig tilfredse med at det ikke blev jeres sejr, men samtidig er vi fulde af respekt for jeres vilje og indsats i divisionen.

Kampen i korte træk er som følger. Høbas kommer foran 13-2 efter en start hvor begge hold smider en del væk i de første angreb, men hvor Høbas kommer først ind i rytmen og får sat nogle gode scoringer, specielt inside hvor der domineres af vores kæmpe Steen og den lidt mindre David. Resten af halvlegen fortsættes lige og der scores jævnt fra flere spiller på Høbas´ hold og fra Lemvig er det som tidligere Corrie Sutherlin og Miceail Coghlan der holder Lemvig inde i kampen. 2. periode tager Høbas yderligere afstand specielt fordi Schwartz tager sig kærligt af alt det løse under kurven og Due er kommet i gear. Høbas vinder perioden med 5 og går til halvleg med en føring på 60-44.

Efter pausen er det Lemvig der kommer bedst fra start men med Friis og Schwartz til at sætte tempo og samle op og lægge i, ender perioden med at Høbas alligevel holder en føring på 82-70. Derefter går det hurtigt og 4. periode sætter Høbas tingene på plads. Der sættes tempo på og der løbes flere fastbreaks i netop denne periode. Lemvig er blevet trætte og orker ikke at kæmpe som tidligere, så Høbas tager afstand specielt gennem solidt spil af David, Due og Schwartz. Vi ender kampen med en sejr på 114-85. Velfortjent med et godt tempo som har været det udslagsgivne i de sidste 2 kampe som er vundet.

Næste uge skal der spilles mod Roskilde som fører 1. division, så det bliver en stor prøve for holdet fra Høbas. Alt kan lade sige gøre, hvis viljen er der…..

Efter denne utrolig ringe straffeprocent, som gjorde at jeg vandt referatet mente jeg, at en Amarone burde være på sin plads til at kvæle sorgerne. Det blev dog til 1 franskmand som jeg kun kan anbefale. En Bourgogne Morey St. Denis 1. Cru fra 1997. Fantastisk til at dvæle lidt ved, når staffeprocenterne kommer under 50…

Schwartz 23, Friis 22, David 17, Plummer 14, Due 12, Mads-Ole 10 (og 2 for 6 fra linien), Bæk 9, Was 4, Max 3 og Snurre 0 (aldrig før set).

Med håb om bedre vejr.
Dagens referat af Mads-Ole Astrupgaard


14/2 - HERLEV BLEV PAKKET IND 

Dagens trup: Steen, Møller, Carsten, Mads Ole, Byrgesen, Larsen, Due, Friis Per & Max

Det er altid en fornøjelse for os at spille i Herlev. Det er der vi hvert år leverer det ene upset efter det andet til preseason stævnet, men udover det, er det nok den klub med de bedste faciliteter i divisionen.

Vi starter lidt langsomt, men Friis scorer de første 6 point og smider en assist til Per og så er vi i gang. Vi har noget overraskende valgt at lade Steen dække Herlevs bedste angrebs-es Jens Bisgaard?! Godt nok har Jens også taget et par kilo på i forhold til sidste sæson, men det var måske lige munden for fuld for den noget tungere Hr. Sørensen. Det skal så lige nævnes at Steen faktisk gjorde det ganske godt, han er jo lidt tung at danse med, så man bliver hurtigt lidt træt af at løbe ind i ham…Vi fører 14-18, og Steen holder Jens på 4 point i perioden.

Der bliver skiftet hyppigt så vi kan holde tempo (eller måske rettere undgå at blive trætte) og vi holder afstand på 6 p i anden periode. Vi har fornemmelsen af at Herlev ikke rigtig har mere i posen, og der bliver skruet op for forsvaret, og med et par forsvarsstop er vi foran med 11 med et minut til halvleg. Hjemmeholdet får dog lukket hullet med et layup og en treer, så vi kun er oppe med 32-37 efter at have kontrolleret første halvleg.

Der blev kæmpet godt i forsvaret og Herlev fik ikke mange angrebs rebounds, og med Larsens 8 point i træk (11 i perioden) åbner vi kampen med 48-60 efter tredje.

Herlev scorer de første to point i sidste periode, derefter laver vi et 19-0 run på 5 minutter, hvor vi afgøre kampen.

Lige et par hurtige observationer…

Indbyrdes er vi nu 55 point bedre end Herlev. Et hold vi ikke slog i forrige sæson, Herlev betaler for deres smalle trup, men det er bestemt ikke forskellen på os og dem. Begge kampe spiller vi mod dem uden to af deres vigtige indestartere, så vi glæder os til at plukke dem næste sæson når de forhåbentligt er ved fuld styrke.

Der bliver skudt rigtige mange straffe, noget kunne tyde på de tre dommere blæste lidt for meget i fløjten, Herlev var 16/32 mens vi var 25/27…, så er det vel ingen skam at være dårligst til straffe.

Vi har klart flere spiller der kan score point, og vores bænk score næsten lige så mange point som vores startere.

Der blev faktisk dækket rigtigt godt op i anden halvleg, om det var fordi vi kunne slippe for Lars og Was i forsvaret eller om det var indstillingen der har ændret sig, må vi vente med svar på til Lemvig kommer på besøg. Her har vi revanche til gode.

PS Hvor er referatet fra Jonstrup kampen – kan vi kun skrive når vi vinder??

 

Score: 57-83 (32-37)

Point Larsen 25 (11/11), Carsten 18 (6/7), Friis 14 (2/3), Due 8, Max 6 (4/4), Per 4 (2/2), Steen, Møller, Mads Ole og Byrge alle 2 point.

- Jacob Friis


30/1 - SKAL HØBAS SPILLE OM NEDRYKNING?

Dagens trup: Møller, Mads Ole, Larsen, Due, Per, Friis, Max, Was og Lars.

En søndag aften i Büllen er ikke hverdagskost for Høbas holdet, og det er en røvfuld på +30 så sandelig hellere ikke – men er det hvad der venter I det nye år?

Humøret er fint under opvarmningen, men i baghovedet lurer den dårlige samvittighed og manglende træning. En samvittighed der byder på 2 træninger siden nytår – mit bud er at de unge frederiksberg løver har trænet tæt på dobbelt så meget på én uge. Der var også kontant afregning - men det startede godt.

Vi åbner kampen med et par steals og en føring på 6-0. En rimelig rodet affære ender 14-14. I anden peiode går det galt. Hjemmeholdet åbner med et flot 15-0 run, og panikken er ved at brede sig hos Høbasserne. Pludselig er perioden gået og halvlegsstillingen på 48-27 puha! Er det virkelig hvad som venter i det nye år?

Vi prøver at etablere lidt tro og energi i pausen, men der er udsolgt. Falcon forsætter ufortrødent deres høje tempo, og åbner 3. periode med 8-0 run – vi er knækket. Det bliver ikke pinligt for vi fighter videre, i hvert fald med det vi havde tilbage. Vi taber med 33 point - et fortjent nederlag, og et fint øjebliksbillede af dagsformen for Høbas. Ros til Falcon for at gøre tingene simple og holde et højt tempo. En fortjent sejr.

Score: 95-62 (48-27)

Point: Friis 17, Per 16, Larsen 12, Was 8, Due 3, Møller, Mads Ole og Max alle med 2.

 

Et par rystende observationer fra aftenens kamp…

… Falcon skyder dobbelt så mange straffe som os, og det hjælper ikke Friis er (1/5)!

… Kun Jacob Larsen kan ramme fra treeren (2 stk.), hvor Falcon scorer 7 i alt.

… Vi kan ikke dække en simpel pick n’ roll.

…Til trods for Falcon åbner 2. periode med et 15-0 run, og vinder perioden 34-13, bliver der ikke taget nogen Høbas timeout??

Har vi ikke vilje til mere end 2. Division? Med Vinkel ude resten af sæsonen burde der være flere skud til alle, og det må jo alt andet lige være et plus! Jeg vover pelsen og siger vi højst taber en kamp mere herfra, og det bliver ikke den i Jylland – så med lidt held sniger vi os op i top 3. Den røvfuld var måske i virkeligheden det vi havde brug – et sanity check for en opstramning over hele linien. Mon ikke attituden og arrogancen er til sidesat til fordel for lidt hårdt arbejde og en ekstra løbetur. Det må være opskriften hvis jeg skal kaldes profet i det nye år – og profeten siger Jonstrup løber ind i et nederlag på lørdag, når de rammer et velmotiveret Høbas hold.

Jacob Friis 


10/12 - DE GAMLE FYREDE OP I FIRE ARENA

Lørdag eftermiddag var der dobbeltprogram i Fire Arena. Damerne varmede op ved efter overtid at slå BK Amager med 59-58. Derefter overtog de aldrende høbasdrenge arenaen, og så kan det nok være, der blev tændt op i Hørsholm Hallen.

BK Fjordager Odense var dagens modstander, og ramt af et høbas-syndrom stillede fynboerne kun op med seks mand. De afdankede høbasstjerner var i noget nær stærkeste opstilling, og der blev dunket igennem i opvarmningen.

Første periode blev som så ofte før i denne sæson brugt til at varme op, og hjemmeholdet kunne efter de første 10 minutter tage sig en tiltrængt 120 sekunders pause foran med 21-14.

Med væskedepoterne fyldt op igen kom Høbas ud til anden periode med ild i støvlerne. Med et run på 18-4 i løbet af periodens første syv minutter emmede Fire Arena af brændt gummi, og euforien spredte sig blandt de seks (inklusiv dommerbord, red.) trofaste tilskuere.

Coach Miv og selvbestaltede assistant coach Friis sørgede med gode udskiftninger for at holde alle mand friske. En pauseføring på 45-27, og kampen var mere eller mindre afgjort.

Halvlegspausen plejer at være de gamle stjerners største problem. Den er simpelthen for lang, så de gamle ben bliver kolde. Men efter forhandlinger med udeholdet blev pausen skåret ned til fem minutter. Høbas kunne dermed gå ind til anden halvleg med varme ben.

Det gode holdspil fra første halvleg faldt dog lidt fra hinanden i starten af tredje periode, og der blev leget ”sheriffen skyder på det hele.” Men så trådte coachduoen i karakter og med et par udskiftninger fandt hjemmeholdet ind i rytmen igen.

Perioden slutter 73-45, og Odense er ved at løbe tør for kræfter. Samtidig løber deres største spiller ind i en mindre knæskade og må udgå. Høbas hiver en fortjent sejr hjem på 103-69, og holdet har nu vundet de seneste tre kampe.

Efter kampen blev den obligatoriske iskolde dåsebajer nydt samtidig med at straffekastene blev talt sammen. Med to for fire blev det Steen ”Plummer” Sørensen, der fik æren af at skrive kampreferat. Det plejer at være lig med intet referat, så Sporten nappede tjansen i denne omgang.

Scoringerne fordelte sig således:
Winkel 21, Hjorth 16, David 15, Plummer 12, Byrgesen 12, Larsen 9, Max 7, Due 6, Bæk 6 

-  Per Hjorth


3/12 - HØBAS SÆNKEDE DRENGENE FRA STENBROEN 

Med en solid holdindsats formåede Høbas at vinde over Stevnsgade i Nørrebrohallen 81-92. Om det var Friis i rollen som assisterende træner eller hans fravær på banen der gjorde udslaget skal lade være usagt.

I første periode er det Stevnsgade der lægger bedst ud og lever op til deres daværende 1.plads i divisionen. Høbes er dog lige i hælene og da undertegnede bringer Høbas foran 16-17 i 6. minut bliver føringen holdt til sidste fløjt. Perioden slutter 24-30 hvor især Winkel virker klar fra start med 8 tidlige point.

Anden periode starter med en 10-1 run til Høbas, der på dette tidspunkt udnytter ethvert mismatch i Stevnsgades forsvar til at bringe bolden inside. Larsen fører holdet an med 8 point i denne periode hvor Høbas udbygger forspringet til 20 point ved halvleg. Stevnsgade virker forstenet og har svært ved at finde en rytme.

Ikke overraskende kommer Stevnsgade ud til tredje periode med et fuldbane pres som de lykkedes godt med, men desværre ikke rigtig får omsat til point. Også Høbas kæmper med at få bolden i kurven og det hele ender med en publikumsuvenlig periode med slutcifrene 12-11.

I fjerde periode kommer Stevnsgade ud i samme overlydsfart, men nu begynder boldene bare at falde i. Især den unge komet Mikkel Plannthin tog for sig af retterne og var ustoppelig med 19 point i perioden og 33 point i kampen. Han gav Høbas sved på panden da forspringet i 7. minut var nede på 5 point på trods af et bemærkelsesværdigt benhårdt og bund solidt Høbas forsvar. MEN hvis nogen skulle have overset en meget vigtig detalje, så var Was altså også med. På ”hjemmebane” i Nørren slipper han ikke frivilligt en nærliggende sejr af syne. Rutineret leverer han 9 point i perioden og sørger for en begrænset effekt af Stevnsgades presspil. De sidste par minutter sejles båden sikkert i havn til en komfortabel 11 points sejr.

 Larsen 20, Winkel 16, Was 15, David 12, Max 9, Carsten 8, Byrgesen og Due 3, Per og Steen 2

- Carsten


30/11 - SEJR TIL JULEFROKOSTEN

Det var lidt af en grå lørdag, da Høbas herrer tog imod Vejle. Damerne havde lidt forinden tabt i overtid til Vitus efter, at Mie Burlin havde scoret to super flotte treere (den pointe kommer vi tilbage til senere) for at komme ud i overtid. Miv og Obi Wan Kanobi aka Rasmus Winkel var i Svendborg, mens Sporten aka Per Hjort måtte melde fra. Høbas holdet var derfor hurtig til at rekruttere Steen som ellers var kommet som tilskuer til kampen, til at tage hjem og skifte. Høbas stillede derfor op som følger: Due, Lars, Was, Larsen, Steen, David, Byrgesen, Friis, Dan og så som Coach The Doc aka Morten H. Heppekoret bestod af Mads Ole, Møller, Max og familierne til spillerne og en ramme sort guld. 

1.periode. Det taktiske oplæg var klart. Der skulle en sejr på bordet efter tre nederlag. Det var dog lidt svært at se i kampens første fem minutter, hvor Høbas kommer bagud med 5 til et Vejle hold som ikke virkede mærket af turen over broen i minibussen. Vejles amerikanske spiller Q. Terry havde et pænt dunk i starten af kampen som vidnede om stor springstyrke. Efter 5-6 min bliver Friis skadet og må udgå af kampen. Diagnosen fra Morten var klar, der var noget galt med hans lægmuskel. Friis påtog sig opgaven, at stå for udskiftningen og for at komme med små julefrokost kommentarer til Due. Høbas kommer lidt bedre med, anført af Due, Morfar aka Larsen og Lars med nogle rigtig gode assists til Larsen. Horse aka Byrgesen var tilbage i truppen og kom ind og spillede en god første periode med en sofa treer til at vise, at han var tilbage. Stillingen efter første periode er lige 20-20.

2. Periode. Høbas skifter forsvar til en 3-2 zone med Steen og Dan bagved. Vi får lidt bedre fat i forsvaret i denne periode og angrebet leverer nogle gode scoringer som er assister af Was og Lars. Horse synes på et tidspunkt at tre points linien ligger lidt for kort ude i forhold til kurven, hvilket resulterer i, at han trækker to meter længere ud og skyder kort. Dues backdoor scoring efter en god aflevering fra Was er et studie i, hvordan basket kan være nemt. Morfar har fået bedre fat i Vejles amerikaner, samtidig giver vi ikke mange fri treere væk og dermed tager vi Vejles farligste våben væk.
Høbas går til føring ved halvleg 43-36.

3. Periode. Steen og David laver point under kurven, hvilket får Vejle til at skifte til zone forsvar, som Høbas ikke kan løse, selvom vi gentagende gange selv har spillet zone. Friis kalder en timeout, men det hjælper ikke så meget. I forsvaret holder Høbas godt fat i Vejles skytter og deres amerikaner, hvilket holder Vejle til 12 point for denne periode. Ved et inbound spil fra baseline beslutter David, at det er på tide, at vise drengene, hvordan man gør det. Så han kalder et spil for sig selv, hvor han trækker ud og skyder en treer, det samme sted hvorfra Mie havde scoret tidligere på dagen, dog er resultatet lidt anderledes end da Mie skød. Det kunne også være, at David var i chok, over rent faktisk at få bolden, at han lige skulle bruge noget tid på at sunde sig. Was spiller sig mere med i kampen og laver nogle gode drives til kurven. Stillingen er 59-48.

4. Periode. Vejle kommer bedst fra start med hurtige 8 point. Høbas svarer hurtigt igen med et 6 point run (hvis det kan kaldes et run). På tilskuer pladserne er der nu blevet drukket en halv ramme og humøret er højt. Was laver nogle vigtige point, samtidig finder Morfar og Lars hinanden for 15.gang, hvilket Vejle ikke havde lært noget af i de tre foregående perioder. Sejren bliver ikke for alvor truet på noget tidspunkt. Sejren bliver på 77-69, hvilket ikke er noget prangende resultat, men det er en sejr. Derefter var det tid til sauna og julefrokost. Undertegnede ønsker at sige tak for en fantastisk hyggelig julefrokost og der skal være ros til Due for at lægge hus til og for at arrangere maden. Det er alt for Uzan 0/2 fra linien. Jeg sender en check.

Topscorer: Larsen 20, Was 17, David og Due 15.

- Dan Uzan


11/11 - HØBAS LØB TØR FOR KRÆFTER OG INDKASSEREDE 2. NEDERLAG I TRÆK

Der var lagt op til en spændende kamp i Hørsholm Hallen mellem Roskilde og Høbas. Høbas var i sæsonens hidtil mindste opstilling, da både Møller, Steen og Carsten havde meldt afbud. Heldigvis havde Dan fået sin spilletilladelse, så han i sin debut kunne aflaste David og Larsen under kurven, hvilket der var god brug for mod Roskilde der havde de to rutinerede centere Dean og Njadi med.

1. periode. Roskilde kommer bedst fra start, og kommer foran 7-0. Høbas kommer dog langsomt ind i kampen, men Roskilde virker mest klar, og kan gå til pause foran 17-19.

2. periode. Høbas kommer for alvor ind i kampen. Vi dækker fornuftigt op både i zone og mand-mand, og får reboundet i begge ender. Roskilde tvinges til kun at spille med 1 stor mand af gangen, da de begynder at komme i fejlproblemer. I denne periode får vi ikke helt det ud af anstrengelserne som vi egentlig burde, men ender dog med at være foran 42-35 ved pausen.

3. periode. Roskilde får lavet nogle justeringer i deres zone forsvar, og lidt efter lidt, får de bedre fat i os. Midt i perioden, går de fra 51-41 til 51-53. I denne periode har vi meget svært ved at komme til kvalificerede afslutninger mod zonen, og vi bruger mange kræfter i forsvaret. Perioden ender 57-60.

4. periode starter hvor 3. sluttede. Vi bruger mange kræfter i forsvaret, og kan ikke komme til gode afslutninger i angrebet, hvilket resulterer i at vi efter 6 minutter er bagud 65-76. Pludselig finder vi dog en måde at score på. Giv bolden til Per. Han scorer 3 tre'ere på et par minutter, og da vi får lukket ned i forsvaret, står den pludselig 80-81, inden det sidste minut. Vi får ikke rigtigt scoret og med 11 sekunder igen, er Toke Sinding på Straffelinien. Han misser det andet, og undertegnede fejles i rebounden. 2 straffe for at udligne. Jeg vælger dog også kun at ramme det ene. Og vi er nu bagud med 1, med 7 sekunder igen.  Vi fejler Hermansen der sikkert rammer 2 stk, til føring 81-84. Heldigvis ryster det ikke Lars, Was og David der får aftalt et spil der på 6 sekunder giver David et forsøg fra 3'eren...som han rammer.

Overtid. Der er ikke meget at sige om den. Vi var flade, og havde intet at komme med. Roskilde kører den sikkert hjem og vinder 86-98. Stor ros til Roskilde for både at kæmpe flot, men også lave gode taktiske beslutninger kampen igennem. Også ros til dommerne, der til trods for enkelte svipsere i kampen, formåede at have kampen under kontrol i alle 45 minutter.

Dagens referant: Larsen (3/8 fra linien). Runner up: Friis (3/7 fra linien)

Høbas: Per 25, Friis og Larsen 20, David 13, Waseem 8.
Roskilde: Hermansen 27, Sinding 22


5/11 - MORFAR KOSTEDE SEJREN FOR HØBAS

På trods af topscorerværdigheden, gælder ingen kære mor når straffeprocenten er helt i bund (5/9) og referenten skal udpeges. Derfor kære læser, har undertegnede den kedelige ære at viderebringe lørdagens triste kendsgerninger.

1.halvleg
Kampen starter med god intensitet fra begge hold, men Høbas trækker planmæssigt stille og roligt fra og ender med et 11 points forspring ved periodens afslutning. Anden periode glider også nærmest ubemærket forbi hvor begge hold blot udveksler scoringer. Resultatet er da også status quo – en 11 points føring ved halvleg.

2. halvleg
Der blev slumret igennem på Høbas’ bænk i pausen. Ja, ja, hvem kan fortænke en omgang aldrende (i basket sammenhæng!) mænd der har været tidligt oppe, bumlet til verdens ende og endda går til pause med et behageligt forspring i ikke at snuppe en hurtig morfar? Det var der i hvert fald en enkelt spiller hos Lemvig der så sit snit til at udnytte. Høbas stod det meste af tredje periode og gned søvn ud af øjnene mens Lemvigs Irer, Coghlan mildest talt rundbarberede samtlige Høbas spillere. Det var med 3’ere, rebound putbacks og drives. Han var her og der og alle vegne. 19 point blev det til på 10 minutter og en periode score på 36-16 i hjemmeholdets favør.
Sidste periode bliver en lang kamp for at indhente Lemvig, men det er for sent. De havde lugtet blod og Høbas formår aldrig at få gejsten rigtig tilbage igen. Hjemmeholdet har momentum, et begejstret hjemmepublikum og viljen til at holde Høbas fra fadet. Lemvig snupper en fortjent sejr på 100-94.

Stor ros til Lemvig der aldrig gav op og viste at venter man ikke med morfaren til bumleturen hjem, ja så kører toget før end ventet.

- Carsten

Point fordeling:
Høbas: Schwartz 27, David 17, Winkel 15, Friis og Hjort 13, Max 3
Lemvig: Coghlan 29, Sutherlin 18, Takacs 17


28/10 - HØBAS GIK ALL IN

Efter fintælling af protokollen og en meget tvivlsom tolkning af reglerne måtte der omskydning til før dagens skribent var fundet.
Herlev havde afbud fra to af de bedste spillere i 1.div, men på sædvanlig sportslig vis havde Høbas gjort hvad de kunne for at udligne forholdene. Fem indestartere med en fiber, en dårlig ryg og et opereret knæ på bænken var hvad der kunne skrabes sammen til dagens topkamp og da Herlev har mange gode spillere lignede det på ingen måde en nem kamp.
Det gjorde det bestemt heller ikke 2 minutter og tre Herlev treere senere. 11-2 til Herlev længe inden varmecremen var begyndt at virke. Miv tog time out hvor spillerne igennem fremragende coaching fik forklaret at det handler om at dække op i den ene ende og angribe i den anden. Den nye viden hjalp tydeligt på niveauet hvilket gav 28 point i første periode. Friis kæmpede dog lidt med at forstå forsvarsdelen, men kompenserede for dette ved at forsøge at skyde hurtigere end han selv fik treere i hovedet.
I anden periode forsatte Høbas med at være lidt foran et godt kæmpende og skydende Herlev hold, indtil gartner Bæk for alvor kom på banen. Når man nu har en fiber skade er der ingen grund til løbe længere end til treeren. Fem gange lugede Bækken i baghaven og så var den kamp overstået. Pause stilling 55-41
I starten af tredje periode havde Wong og dommerne en hyggelig debat der desværre endte med at han blev bedt om at gå lidt tidligere i bad. Smart disponeret af Wong der dermed slipper for en tog tur til Jylland. Selvom kampen reelt allerede var afgjort inden denne episode kunne det mærkes at Herlev fra det tidspunkt manglede styring og tro på projektet uden deres guard og coach.
Resten af halvlegen blev til en gang hyggebold med mange spektakulære turnovers og misforståelser.
Vi ender med at vinde 101-72 og topkampen blev nok ikke til det brag der var regnet med på forhånd, men resultatet er også meget langt fra det reelle styrkeforhold mellem holdene og der er ingen tvivl om at vi får en meget svær returkamp i Herlev hallen.

Friis bliver igen den der får lagt flest point i kurven, men det var vand i forhold til hvor meget han måtte lægge i puljen senere på aftenen…

Friis 22, David 17, Møller 16, Bæk 15, Winkel 15, Was 8, Larsen 4, Damm 4,


- Rasmus Winkel – referent under protest


21/10 - ENDNU EN SEJR TIL HØBAS

Høbas kom til Østerhøj hallen med masser af selvtillid efter sidste uges storsejr over Falcon. Denne selvtillid kombineret med et giftigt gammelmands zonepres, resulterede i at Jonstrup måtte kalde deres første time-out efter 2 minutter, bagud 0-6. Lige lidt hjalp det dog mod Høbas-toget, der var kørt. 2-13 og 4-18 vidner om total Høbas dominans fra start. Høbas kunne dog, som mange nok allerede har gættet, naturligvis ikke holde det høje tempo, som vi var startet i, så Jonstrup får pyntet lidt på sagerne til periodestilling 26-14.

I starten af 2. periode begynder Jonstrup at vise at de godt ved hvad der skal til for at, spille basket mod en gang pensionister. De begynder at bruge muskerne, og rebounde med 5 mand hver gang. Det hyler totalt Høbas ud af den, og vi scorer 2 point på 5 minutter. Heldigvis viser Jonstrup sig som gode værter og scorer kun 8 point i samme periode. Eneste lyspunkt i perioden var at vores 2 point blev scoret af en tilbagevendt Rasmus Winkel, der er på vej i topform inden næste uges topopgør mod Herlev. Resten af perioden deler vi bare point med Jonstrup til halvlegsstilling 31-40.

Det eneste der var afgjort på dette tidspunkt var, at jeg med 1/5 fra straffelinien i 1. halveg, skulle skrive dagens referat.

6 Point af Winkel og 4 af Friis i starten af 2. halveg bragte os hurtigt på 33-50, og SÅ skulle den da være hjemme. Men som så mange gange før glemte vi lige at snørre sækken, og bl.a. et par Thomas Schæffer 3'ere bringer Jonstrup tilbage. 48-57 inden de sidste 10 minutter.

Her viste Høbas deres erfaring, og gik til de rigtige spillere i crunch time. Høbas' "Young Guns" trio Friis, Larsen og Winkel laver samtlige 24 høbas point i 4. periode, dog næsten allesammen serveret på et sølvfad af "de gamle guards", Per, Lars og Was. Jonstrup når aldrig rigtig at gøre kampen spændende, og på nær et par giftige låg sidst i kampen, var der langt mellem snapsene i Østerhøj Hallen. Høbas er, med Rasmus Winkel tilbage på holdet, nu helt klar til lørdagens toppogør mod Herlev i
Hørsholm Hallen. For at vi kommer helt op i gear foreslår undertegnede en hård træning onsdag, med masser af løb uden bold.

Dagens referant: Larsen (Der desværre ikke kommer til træning på onsdag)

Score:
Høbas: Friis 28, Larsen 21, Winkel 14, Per 12, Mads-Ole, Max, Møller 2,
Was og Lars 0
Jonstrup: Dhanjal 23, Jensen 10,  Haldbæk, Schæffer 8, Jatta 7,
Bjerregaard, Ottosen 5


HØBAS SENIOR HERRER I 1. DIVISION

Vi har i de sidste par kampe stille med ret få spillere, i Ålborg var vi helt nede på 5 !!

Dette forhold er blevet kommenteret flere steder som om vi er useriøse.

Vores holdning er at hvis vi skal deltage i 1. div så skal vi gøre det med respekt for turneringen og de andre hold og derfor skal vi selvfølgelig ikke bare stille op med 5-7 mand.
Men alle der kender spillet godt ved også at det er svært at rotere 10 mand så alle synes de får en fornuftigt mængde spilletid og samtidig bevare rytme på holdet.
Vi vil nok i de fleste kampe stille med 9 mand, det finder vi mest optimalt.
Og det er svært at kun udtage 9 mand ud af en trup på 20 når de er lige så opsatte på at spille som da de var på toppen….;-)

I de sidste 3 uger har vi dog været meget præget af skader og sygdom så her følger lige en liste over de helt specifikke tilfælde og ud over dem er der et par runde familiefødselsdage mm.

Steen Sørensen har haft en voldsom fiberspringning i brystet efter han skulle ”bokse” med Peter Johansen i Herlev stævnet før sæsonen…….og det tager lang tid for sådan en gammel mand at komme sig, så pt. Ved vi ikke hvornår Steen melder sig klar.

Rasmus Winkel gennemgik en knæoperation i sommer og er lige på trapper til at melde sig klar.

Jens Due er blevet taklet af en håndboldspiller under en sportsferie op til Ålborg kampen og måtte melde afbud dagen før. Han døjer nu med rygsmerter og vi håber snart at han er klar igen.

Mads Ole fik pludselig hævelser omkring højre knæ og måtte melde afbud til Ålborg kampen dagen før……har været ude i 14 dage, men er klar igen.

Max havde maveonde og måtte melde afbud i sidste øjeblik til Ålborg kampen.

Henrik Norre kæmper med ryg problemer og manglende muskelkraft i højre lår, vi ved ikke hvornår vi får fornøjelse af Henriks 3ére
 
Lasse Meilsøe rejser meget og har derfor sjældent mulighed for at spille.

Christian Byrgesen har ikke været så smart at få sin spiller licens inden sæsonen, så han kan først spille om en måneds tid.

Morten Hovgaard er læge og hans vagtplan passer dårligt med vores kampprogram.

Peter Dam prioriterer sit nye job som sportschef så højt at der ikke rigtig er tid til selv at spille.

Waseem Ahmad rejser en del og kunne desværre ikke være med mod Falcon.

Carsten Schwarts har for 3 uger siden fået sit barn nr 3 og derfor vil han misse mange kampe.

Peter Dalum træner 2 ungdomshold i SISU og her derfor været nødt til at melde helt fra i år.


Så glæd jer til at vi kan mønstre fuldt hold…;-)


OLD SCHOOL TAGER YOUNG GUNS I SKOLE

For mindre end 14 dage siden tabte de gamle Høbas-drenge en tæt pokalkamp til de unge turbodrenge fra Falcon. I går havde piben imidlertid fået en anden lyd. Falcon´s Young Guns blev sendt hjem til Bülowsvejhallen med et nederlag på 25 point.

To Falcondrenge har fundet vej til Hørsholm Hallens toilet en halv times tid før dagens kamp i første division. Henover pisserenden udveksler de et par bemærkninger om dagens modstandere – de gamle drenge fra Høbas:

- Hold kæft, har du set, de er kun syv mand i dag. Vi kommer til at løbe henover dem, ha ha ha.

Godt oppe at køre forlader de to Young Guns toilettet. Samtidig skifter det røde optaget mærke på toiletdøren til grønt, og en af de gamle Høbas-drenge træder ud. Falcondrengenes halvarrogante bemærkninger skriver han sig bag øret.

Opvarmningen er så småt i gang, og et kvarter før kampstart dukker David op. Så er Høbas otte mand ved at være klar til at ”blive løbet ned af Falcons turbobasket”

Høbas løb Falcon ned

Første quarter starter jævnt. Høbas bringer sig foran 4-0, men kommer hurtigt bagud 4-7. Carsten sørger for at holde Høbas inde i kampen med 10 point i første quarter, som ender 22-20 til Old School-holdet.

Kampen ændrer karakter i anden periode. Høbas har spillet sig varme og sænker 5 fra down town samtidig med, at de løber det ene fastbreak efter det andet på Falcons Young Guns, der på ingen måde kan svare igen.

En dræber for Falcon i denne periode af kampen er da Mads-Ole kommer ind og sænker to treere i træk. Mærkeligt, at de endnu ikke har lært, at man ikke skal lade Mads-Ole, også kendt som ”the king of down town”,  stå fri.

David og Larsen har fundet vej til kurven og supplerer med henholdsvis 10 og 9 point i et quarter, som Høbas vinder 39-20. Eneste plet på perioden fra Høbas side var da Per reddede sig tre fejl på 37 sekunder. Fantastisk rutineret, og den sidste var endda en teknisk.

- Jeg var træt, og det sortnede for mine øjne, så jeg kunne ikke tænke klart, undskylder Per sig med.

Falcon´s svenske træner, Manne Palmqvist er rasende på sit hold og genner dem på sit bedste amerikansk-svenske ud i omklædningsrummet.

Høbas er klar over, at anden halvleg vil bære præg af et enormt Falcon-pres, så der bliver lige snakket et par ting igennem samtidig med, at de gamle drenge forsøger at få pulsen ned og fyldt væskedepoterne op.

Elementært kære Young Guns

Falcon kommer præcis som forudsagt ud som lyn og torden i anden halvleg, og får i løbet af de første fire minutter skåret Høbas' føring ned til kun 14 point.

Pausen var lidt for lang for Old School-drengene, og benene er blevet kolde, men efter syv minutter er de tilbage og fører med 20.
 
Falcon presser og Høbas trækker den ene fejl efter den anden. De skyder ikke færre end 14 straffekast i tredje quarter, og sænker de 10 af dem. Ganske elementær basketlærdom.

Fjerde periode starter skidt for Høbas, der må se Friis forlade banen med fem fejl. Samtidig kommer Carsten til skade med ryggen, så lige pludselig mangler de lidt inside power.

Falcon får skåret føringen ned til 13 point, men så træder David i karakter. Med lim på fingrene og 14 point i denne periode holder David Young Guns fra at komme tilbage i kampen.  

Høbas hiver en fortjent sejr hjem på 103-78 og får revancheret sig for nederlaget i pokalen for små 14 dage siden.  Den sidste halvanden time har drengene fra Frederiksberg været vidne til en lille lektion i, hvad omtanke og rutine betyder i basketball.   

Høbas point fordelte sig således:
David 26, Carsten 22, Larsen 19, Friis 16, Per 8, Mads-Ole 7, Max 4, Lars 0 

- Per Hjorth


7/10 - FABULOUS FIVE

Dagens starting-five: Waseem, Friis, Larsen, David, Møller
Dagens bænk: Ingen – den kommer vi lige tilbage til!
Dagens Coach: Miv
Score: 97-85 (53-39)
Point: Larsen 24, David 21, The Dream 17, Friis 11, Møller 10 og Miv 2 (for god opførsel)

1 periode:
I lyset af vores smalle trup var taktikken at spille en klamhugger, lade Aalborg vise deres talenter udefra, og så prøve at holde dem til et skud per angreb...
Dette lykkes ok indtil stillingen 11-11, herfra har Aalborg dog fået skudt sig ind og af deres næste 32 points kom 27 fra 3-points-land…
Første periode slutter 23-17 til Ålborg.

2 periode:
Som nævnt var Aalborg godt skydende, og fra stillingen 34-28 midt i perioden, begynder det at se kritisk ud da ABK åbner et 13-2 run til stillingen 47-30.
Vi får dog justeret lidt i vores zone og kan gå til halvleg ved stillingen 53-39.
Ved halvleg var vi godt tilfredse med vores angreb, mens 53 points til Aalborg selvfølgelig var lige i overkanten.
Vi gav hinanden håndslag på at investere lidt ekstra i zonen, og gemme mand til mand forsvaret til kampen sidste minutter, det var jo ikke givet at ABK kunne blive ved med at ramme deres 3’ere…

3 periode:
Trods gode intentioner åbner 2. halvleg ikke helt optimalt, efter 5 minutter er ABK foran 70-51, og kampen er ved at glide fra os.
Endnu en justering af zonen og stærk spil af Larsen giver os et 11-0 run til 70-62, og vi er tilbage i kampen!
Desværre får ABK hældt endnu to 3’ere i periodens sidste minut, og inden de sidste 10 minutter er ABK foran 78-66.

4 periode:
I starten af 4. fortsætter vi med at lukke af for deres 3’ere, og med 5 minutter tilbage af kampen er vi nede med 7 ved stillingen 86-79. 
Vi når desværre ikke helt i mål, symptomatisk for kampen kommer ABK’s sidste 9 point fra 3’ere, og de ender med at vinde kampen 97-85.
I alt rammer Aalborg 18 3’ere…bum bum, vi sætter 7.
Alt i alt en godkendt indsats - omstændighederne taget i betragtning.

/Møller – 2 for 6 fra linjen, 2 for 5 i tasken (jeg vil prøve at huske kontaktlinser næste gang).

 

Efterskrift ved Friis:

Efter en bestemt godkendt indsats mod et veloplagt Aalborg hold, sidder dagens trup med en noget bitter smag i munden.
[… indgreb i Friis ytringsfrihed ved Møller ...]
Vi håber derfor at indstillingen vil blive ændret og afspejles allerede til den kommende træning onsdag og i næste weekends kamp mod Falcon – hvor vi har revanche til gode.

Vel mødt – gamle ********* :o)


HØBAS UDE AF POKALEN

Dagens kamp bød blandt andet på debut til Nicholai Max Gringer samt comeback til Carsten Schwartz der lige er blevet far. TILLYKKE.

1. periode er en rimelig jævn affære. Høbas starter bedst, men Falcon svarer godt igen, og vinder perioden 20-24. Umiddelbart har Høbas måttet slide mest for pointene. Falcon får bolden tæt på kurven, og får mange
rebounds i begge ender af banen.

2. periode. Efter en enkelt Falcon scoring kommer Høbas' bedste periode i kampen. En Max tre'er efterfulgt af 9 ubesvarede Carsten Schwartz point, bringer Høbas foran 32-26, efter 5 minutter af periden. Resten af perioden deler vi point, og stillingen ved halvegspausen er 40-34 i Høbas favør. I anden periode begynder Høbas at spille lidt mere med musklerne, hvilket blandt andet gør at får fat i nogle rebounds, og vi får trukket nogle fejl. Desværre begynder en kedelig tendens i slutningen
af perioden, vi begynder at brænde tæt under kurven.

I 3. periode begynder de unge (og dygtige) Falcon skytter at blive varme udefra. Falcon rammer 4 tre'ere og vi begår en masse personlige fejl, det resulterer i at Falcon kan skyde sig varme fra straffelinien (En evne de skulle få brug for senere i kampen). Høbas holder dog trit med Falcon ved at få en del lette scoringer (kan desværre ikke afsløre hemmeligheden
bag disse scoringer, her i referatet. Det kunne jo være vi fik brug for dem igen, når vi møder Falcon i turneringen om 1½ uge). Stillingen inden 4. periode er 62-58.

4. periode bliver en af de længeste perider jeg nogensinde har spillet. Falcon kommer godt fra start, blandt andet med et par tre'ere i hovedet på undertegnede. Høbas har dog lidt krudt tilbage i bøssen, og på trods af 6-7 brændte højrehåns lay-up's fra Høbas er stillingen med 2 minutter tilbage 76-77 og der er lagt op til en gyser af en afslutning. MEN 22
straffeskud og 4 time-out's på 2 minutter giver bare ikke seværdig basket, så det ender med at det hele bliver afgjort på "fejl-staffe" stuationer i begge ender. Falcon udnytter 11/14 forsøg og vi rammer 6/8 og en plade tre'er (Hvilket var lige ved at få et par Falcon spillere til at give op, med tanke på sidste års gyser i Hørsholm Hallen). Falcon vinder fortjent 86-90, og vi må erkende at, hvis man ikke rammer sine lay-up's, kan man ikke vinde kampe.
  
Men vi er klar til revanche om 1½ uge, hvor vi ikke har tænkt os at tabe.

Point Høbas:
Schwartz 21, Per 19, Friis 15, Larsen 14, Max 6, Møller 5, Lars 2,
Waseem 2, David 2, Mads Ole 0

Point Falcon:
Rottgardt 28, Peters 17, Knudsen 15, Nielsen 11, Jørgensen 10, Rønholdt 9

- Jacob Larsen


30/9 - 2 HÅRDT TJENTE POINT

Når man spiller mod Høbas klokken 19.00 en lørdag aften, så er det ikke altid at vi kan stille fuldt hold. I aften var ingen undtagelse. På trods af en trup på over 20 mand, havde 11 valgt at sidde hjemme eller hos venner og spise og hyggeligt lag.
Dagens hold var så lidt amputeret og vi manglede et par stykker som normalt laver en del point for os.
Men dagens modstandere Alba har vi spillet mod 5 gange inden for det sidste 1½ år og vi har vundet alle.
Lørdag aften var ingen undtagelse, men det var også med nød og næppe. Der er ingen tvivl om at alba ender i den øverste halvdel, og med lidt held kan ende i top 4.
De startede (som de har gjort de sidste 5 gange vi har spillet mod dem) som lyn og torden. De vinder 1 periode 26- 12 og kun Waseem er lidt oppe i gear. Både jeg selv og Waseem bliver presset full court og vi bruger meget energi bare på at få bolden op.

MEN som 2 periode starter er vi ligesom kommet op i omdrejninger. Vi spiller hårdt fysisk og får fuldstændigt overtaget. Lasse  fik 3 fejl på 2 minutter i sin iver for at gå forrest. Der havde ellers været højt humør ovre bag Alba bænken, men det forstummede da Friis, Waseem, David, Møller og Bæk for skovlet 27 point i mens Alba blev holdt nede på kun at score 6 point, og vi kan gå til halvleg med en føring på 39 -32.

På trods af overtaget kunne vi kigge lidt tvivlene rundt på hinanden, og vi havde brug for at 1 eller 2 spillere skulle steppe up, da vi ville løbe tør fra kræfter på et eller andet tidspunkt. Så er det jo rart at Mads Ole ikke tvivler på sine egne evner, og får sænket 3 3ére i 3 periode. Friis beder også om bolden og får trukket en del fejl. Hele 7 gange må han på linien, og han sænker de 6 af dem. Han havde heller ikke tid til at lave referatet i dag. Stillingen inden sidtse periode er 61 – 51 til os.

Til 4 periode begynder både jeg og Waseem at blive godt trætte (Vi er også 77 år tilsammen). Man kan godt se at de andre træner lidt mere end vi gør. Men ikke desto mindre får holdet alligevel lavet 18 point i sidste periode, men Alba stepper up som i 1 periode, og bliver godt varme mod vores zone. De scorer 7 3ére i sidste periode og har faktisk muligheden for at at vinde kampen til sidst.
Der er 4,5 sek tilbage og vi har Timeout, vi sætter et spil op for at få den på banen og holde den da Alba ikke har holdfejl. Men til vores overraskelse får vi bolden på baglinien og ikke på sidelinien som vi lige havde talt om. Jeg forsøger at ramme Friis men Alba får fat i bolden og når at komme lige over midten for at sende en 3er afsted som de dog misser. Vi vinder 79-78

2 point og lidt målscorere blev det til i dag:
Høbas:  Friis 22, Waseem 14, Møller 11, Mads Ole 11, David 10, Bæk 5, Damm 4, Lasse 2 

- Lars Bæk


23/9 - BURGERE, MILKSHAKE OG SEJR

Lørdagsturen til Burger King i Køge
 
Helt uretmæssigt er det blevet min tur til at skrive referatet af Høbas' ugentlige tur til Burger King i Køge. Selvom der var afbud fra flere så stillede vi med den absolut stærkeste opstilling: Mads-Ole, Friis, Larsen, Møller, David, Per Hjorth, Was' og Due. Efter at vi havde bestilt maden meldte Steen afbud efter en nat med stærke smerter og delerium grundet en forstrakt brystvorte og da Friis efter mavebesvær tog sig til takke med en drikkeyogurth blev Due nødt til at redde holdets ære og spise op. Dette ville senere vise sig at være en fatal fejldisposition.
 
Efter en veloverstået frokost kørte vi om kap til Odense og vi var der i god tid. Da Miv også var blevet lagt ned af en ondsindet, fremmedartet virus benyttede vi lejligheden til at køre et par nye systemer igennem under holdmødet inden kampen. David var dog parkeret i et andet omklædningsrum eftersom hans trøje var blevet 'glemt' i tasken ovenpå torsdagens pokalkamp i Ølstykke. Trøjen skulle vise sig at være en strategisk geni-streg af David.
 
Det taktiske oplæg var sublimt. Vi åbnede som lyn og torden: Høbas' eget damp-barn Friis stjal 4 bolde i træk og efter 4 brændte layups stod den 10-6 til Odense 6 minutter inde i kampen. Scoringerne var godt fordelt mellem David, Per og Friis og 1. periode endte 19-22 til Odense.
 
Odense fortsatte i stærk stil i anden periode med disciplineret spil og kamikaze penetrationer af deres guard som scorer 12 point i 1. halvleg kun overgået af Pers 15 point - resultatet af en blanding af 3-point skud og 3-point plays efter silkebløde drives til kurven. Undertegnede havde synsforstyrrelser på straffelinien - og i bagklogskabens klare lys skulle jeg nok ikke have skyllet de 2 sidste burgere ned med en jordbær milk-shake - og derfor må jeg for første gang i karierren skrive referatet for dagens kamp efter en straffe procent der efter fintælling lige akkurat sniger sig op på 0%.
 
Efter loyalt at have kørt Mivs foretrukne system hele vejen igennem utallige gange i 1. halvleg blev vi enige om i halvlegen at prøve et par af de nye ting af, ligesom vores forsvarscoach havde kommet op med nogle kreative skift mellem utallige zone-forsvar på halv og hel bane krydret med periodevis disciplineret personligt forsvar. Det virkede! Vi vandt 3. periode 21 - 14 godt anført af Friis, som scorer 9 point i træk ved at gå højre om hver gang. Odense opdagede efterhånden dette og stillede sig nu på Friis' højre side, hvorfor Friis nu ikke havde andet valg end at aflevere bolden til Was. Denne fejldisposition af Odense var med til at skabe balance i vort angreb og  Was blev dermed lukket ind i kampen og 3. periode ender 59-55 til Høbas.
 
4. periode bliver en opvisning i Østblok forsvar. Godt anført af Møllers opdækning af Odenses nye 2m10 center og Davids stinkende trøje, holder Høbas Odense helt ude af feltet og dermed nede på 2 point og Was' scorer 6 af Høbas' 12 point. Kampen, som ender 71-57 til Høbas, blev reelt først afgjort i 4. periode.
 
Vi spiller hurtigt og flydende spil og dækker frem for alt disciplineret op. Scoringerne var ikke jævnt fordelt idet Friis, Was' og Hjorth står for 53 af holdets 71 point. Vi har dog en god balance mellem scoring på fast-breaks, skud og drives til kurven.
 
Klog af skade bliver der kun drukket milk-shakes på vejen hjem over broen. Davids trøje hænger ude på bagklappen af Mads-Oles Passat og Davids nummer 9 bliver på denne måde ætset ind i bagklappen på Mads-Oles bil. Hvilket trofæ!
 
Sæsonens første sejr er hjemme. Med Herlev stævnet i sidste uge har vi nu spillet 6 af de sidste 9 dage og formkurven er klart for opadgående. Truppen er bred og hvis Steens forstuvede brystvorte kan tapes forsvarligt op har vi p.t. ingen skader.
 
Høbas: Per Hjorth 20, Friis 17, Was' 16, David 9, Larsen 5, Mølller 2, Due 2
Odense: J. Pedersen 16, A. Kazankov 12

- Due


11/9 - VÆRLØSE SATTE HØBASSERNE PÅ PLADS

Dagens trup: David, Schwartz, Mads Ole, Per, Due, Friis, Peter, Norre, Bjørn og Wasseem.

Dagens Coach: Miv :o)

Overraskende nok var der dukket 10 mand op i Søndersøhallen en sen mandag aften, så der var udsigt til at få tiltrængt pusterum. Værløse stillede i stærkeste (dog uden selvudnævnte topscorer Lars Abat), og efter et veloverstået weekendstævne i Solrød, var hjemmeholdet klar til at tage imod Høbasserne. Ifølge mine kilder er der blevet trænet og spillet kampe ude ved Hareskoven til den helt store guldmedalje som optakt – og det vidner da også om at Værløse har ambitioner og at spille med i toppen af divisionen.

Værløse starter stærkt anført af Sommer’s to tre’ere i hoved på Friis, og kommer hurtigt foran med 10 point. Coach Miv reagerer hurtigt og sætter hurtigt mere rutine på banen i form af Per og Norre – som begge svarer igen med en tre’er hver, så perioden slutter 20-14.

Denne gang er det os som starter et lille run, med en sprudlende Due suppleret med endnu en tre’er, denne gang af the Falcon Killer aka Mads Ole.

Flashback: Sidste kamp i forrige sæson. Mads O bliver skiftet ind med 15 sekunder igen, og sender kampen i overtime med en pladetre’er midtfor! Der af navnet – eller blandt venner headhunteren.

Anden periode er faktisk den eneste hvor Værløse ikke sætter minimum mindst tre tre’ere. Per sørger for vi lukker hullet med et 8-0 run, og går til halvleg nede med 3.

Efter halvlegen følges begge hold, og som om Mads O ikke havde nok selvtillid åbner han sæsonen med 2 ud af 2 fra trepointland, hvilket umiddelbart burde være godt, men set i lyset af en endnu større selvtillid (om muligt?!), betyder det bare endnu et sort hul på banen (pt. nyder vi jo alle godt af at Vinkel ikke er med, og når Per, Due og Friis for mere luft bliver der ikke delt mange assists ud på banen, så en stopklods mere er ikke for smart.) Men Mads O skulle du på egen opfordring hurtigt gøre tankerne til skamme? Efter at blive spillet helt fri, svinger han til alles forbavsning bolden videre til Henrik, som febrilsk får kastet en tre’er af sted, der var ukarakteristisk langt fra. Henrik må dog siges at være lovlig undskyldt, da episoden faktisk rystende hele bænken :o)

Inden sidste periode er vi bagud med en enkelt pind, og anført af endnu et godt run til at lukke tredje periode, vælger Coach at skifte alle mand ud ??? De fem unge løver på banen var derfor nu Wasseem ”quick feet” Ahmad, Bjørn, David, Due og Mads O. Coachens genistreg koster et 8-0 til Værløse på under 2 minutter. Bænken tilsviner fortjent Coach Miv på det groveste, i mens vi alle kan se på hjemmeholdets tre points show med 4 tre’ere på de næste tre minutter. Der var ikke meget quickfeeet tilbage i Was, hvor folks undren over om den lille runde mand kommer i form i år. Han har i hvert fald travlt hvis han skal nå det til weekendens Herlev Stævne. Vi holder dog moralen og slutter stærkt, godt anført af Schwartz.

Det blev ikke til det forventede blodbad (læs: Virum referat), men bestemt en fortjent Værløse sejr, da de klart havde mest energi. Til trods for begge hold brugte alle spillere, er der forskel på de to hold, dog ikke så stor som redaktionen havde forventet.

Vi glæder os til at møde Værløse igen, når vi er en smule bedre forberedt, som så forhåbentlig giver et andet udfald. Men en god træning mandag aften – og endda en sjælden en af slagsen.

Score: 73-80 (37-40) i Søndersøhallen.

Høbas: Schwartz 18, Due 15, Per 9, Friis 9, Mads Ole 8, David 5, Was 4, Norre 3 og Peter 2.

Værløse: Sommer 18, Niels 10 og Tony 8


6/9 - HØBASSERNES FØRSTE TRÆNINGSKAMP MOD VIRUM 

Når man spiller første træningskamp, kan der vel forventes at der er en del rust i de gamle ben – og tro mig det var der. Dagens fremmøde var Steen, Møller, Carsten, Due, Friis, Per, Morten og Bjørn – alle spillende trænerer :o)

Ideen var at starte med dem som havde været til træning – det var svært så der blev næsten trukket lod. Lidt skræmmende i starten af september.

Jeg tror måske at vi alle blev overraskede over, hvor dårlige vi egentlig var!

Vi kommer bagud 3-9 efter et par minutter, og må kæmpe for at aflevere til hinanden. Intet hænger sammen i en meget uskøn træningskamp. Som kampen skrider frem, bliver vi bedre til at finde hinanden. Der bliver sågar spillet et par systemer, de indeholder dog ikke mere end en enkelt screening – for ikke at teste vores basket intelligens (som om vi ikke var pressede nok på vores kondi i forvejen). Vores hjælpeforsvar blev bedre i løbet af perioderne, og det er vel det eneste vi kan tage med fra den kamp, udover at vi har fået et par kilometer mere i benene. Underligt nok føltes vi ikke så tunge som hold som vi plejer. Tror det eller ej, er vi faktisk blevet mindre og hurtigere i forhold til sidste år. Med tilførslen af Carsten Schwartz og Per Hjorth, burde vi matche bedre op med små hold, og få to spillere der reelt kan gøre en forskel i begge ender. Det gjorde de i hvert fald i går med hhv.17 og 14 point. Der er også et par andre nye ansigter, som har vist sig til den ene træning det er blevet til – men om de får debut må vise sig. Jeg kan dog afsløre at det er et par som var de bedste i deres egen årgang. Vi venter i spænding…

Efter pausen får vi vendt kampen efter en noget rusten start og lukker kampen i midten af tredje periode, hvor vi fører med 15. Til sidst tester vi en zone med Steen, Møller og Schwartz i bunden – hvilket lukkede af for alt hvad der hedder rebounds – bare synd vi ikke havde benene til at løbe fastbreak ud fra zonen. Vi holder afstanden på 15-20 point til slut.

Efter kampen var vi enige om, at det trods alt var godt at der var endnu 10 dage til Herlev Stævnet. Med andre ord betyder det en enkelt træning, og en tur i manegen mod Værløse og Niels Bjerregård på mandag. Det lugter langt væk at et blodbad til de gamle, mod de formodede favoritter til titlen i 1. Division.

Vi må erkende at det bliver meget svært at følge op på de seneste års succes i Herlev, da vi er kommet ALT for sent ud af starthullerne – og med en øget spænding i divisionen skal der kæmpes for at blive sæsonklar. Der er desværre meget langt igen.

Score 62-76 (32-33)

Høbas: Friis 18, Schwartz 17, Per 14, Due 13, Møller 8, Steen 4, Morten 2 – og Bjørn næsten 2…

Virum: Richard 23 – gjorde det godt men fik ikke meget hjælp af sine medspillere. Igor gjorde ellers et ihærdigt forsøg fra sidelinien.

 - Radiosporten.


5/4 - SÅ ER DET "SGU" SJOVT AT SPILLE BASKET

Som bekendt vandt Høbas deres sidste kamp i sæsonen over Falcon efter overtid.

Coach Miv har skrevet årets sidste referat af den spændende kamp


5/3 - SÅ ER DET SGU SJOVT AT SPILLE BASKET

Sæsonens sidste kamp blev en super spændende og underholdende kamp…Meget stod på spil for Falcon og for os handlede det om at få en god afslutning på en god og udfordrende sæson.
1. periode vandt vi 25-19 stærkt anført af Niels (11) og Friis (8), Friis var 4 for 4 på straffe hvilket har fritaget ham fra at skrive referat…men bare vent han skal nok være på banen igen i næste sæson, den statistik holder han ikke og jeg taler af erfaring…;-)
I 2. periode kommer Falcon tæt på ved stillingen 29-26 men 2 3ére fra Mads Ole er stærkt medvirkende til at vi bringer os foran med 9 ved stillingen 37-28 i 5. minut. Derefter scorer vi kun én gang mere i perioden !! Falcon får 12 straffekast i de sidste 5 minutter og bringer sig foran ved halvleg med 39-43…
I 1 halvleg scorer Falcon´s amerikaner Mark 15 point, men det blev ikke ved.
3. periode har i flere kampe været vores dårligste, men denne gang går det helt anderledes. Vi skifter forsvar og dækker ”triangle and two” og det holder bl.a Falcons amerikaner Mark nede på 1 point fordi Winkel sidder fuldstændigt på ham. Vi vinder perioden med 21-7 og det på trodes af at vi kun er 1 for 8 på straffe….Steen som ellers plejer at være sikkerheden selv fra linien havde smørfingre og brænder 4 ud af 4 mulige….
Så ved starten af 4. periode er udgangspunktet for at køre sejren hjem ganske godt, men i 7. minut bringer Falcon sig foran med 69-70 og føringen holder de næsten kampen ud….;-)
Da der er 20 sek tilbage har Falcon staffe, de scorer på begge og bringer sig foran 74-77.
Vi har timeout og skal sætte et spil op for en 3ér…..vores hotteste 3ér hånd, Mads Ole, har siddet ude hele halvlegen…men en hot hånd er jo en hot hånd, så vi skifter Mads Ole ind og sætter spillet op til ham. Falcon får dækket ham op i første om gang, men den rutineret herre kender sin besøgstid og tager en dribling for at give sig lige præcis nok plads til at få bolden skudt af….og bank via pladen og iiiiii….Man kender vel sin besøgstid….;-) Falcon havde svært ved at på proppen på Champagnen igen.

Kampen går i overtid og det skulle jo komme de unge ben til gode, men men….
Vi følges ad frem til 4. minut hvor Falcon bringer sig foran med 3 point, Waseem har virkeligt sat den i gear i overtiden med drives, 4 point, plus med en lang 3ér udligner ham igen. Falcon bringer sig dog foran igen med 4 point og under et minut tilbage.
Vi tager timeout.
Det efterfølgende spil går ikke helt som planlagt men Lars ender med bolden i hjørnet og scorer sine første og eneste 3 point i kampen, endnu engang kender rutinen sin besøgstid….nu er vi kun nede med 1.
20 sekunder tilbage, Falcon spiller bolden på banen, vi presser og får dem til at smide bolden ud af banen på deres egen bane halvdel. Vi har ikke flere timeouts, men har i den tidligere aftalt at vi skal gå til Waseem og Niels. Så vi ender med at de 2 spiller ”pick and roll” og det giver Niels et lay up…..scoring og vi vinder med 1…!!!! STOR STOR kamp

Før sæsonen blev det drøftet om vi kunne holde til 1. div. niveauet over en hel sæson, mit eget bud var at vi skulle være glade for en top 4 placering og vi ender 4´er á point med AUS og Roskilde, så det må betegnes som bestået og at vi bestemt hører til på dette niveau.
For mig selv har det været et comeback til at coache og selv om jeg er langt fra min tidligere form, så kan man godt mærke at det tænder lidt i sådan en kamp.
Vi vil gerne takke alle vores modstandere for nogle gode kampe og glæder os til at møde jer igen til næste år.

Niels 25, Friis 18, David, 14, Was 12, Mads Ole 9,  Winkel 7, Møller 4, Lars og Steen 3 hver

Ref. Miv


31/3 - HØBAS VANDT EFTER OVERTID

Det unge mandskab fra Falcon med spillende coach Mark Linebaugh i spidsen var på besøg i Hørsholm Hallen for at spille sæsonens sidste kamp mod Høbas.

Efter en kamp fuld med spænding, dramatik og god basketball formåede Høbas at hive en sejr på 95-94 hjem, men det skete ikke uden drama. Inden sidste periode er Høbas foran med 10, men Falcon får langsomt spillet sig tilbage i kampen og er oppe med 3 i den ordinære kamp, men Mads Ole kommer ind og sætter iskoldt en plade-3'er og giver hjemmeholdet mulighed for at hive sejren hjem i overtiden. Overtiden skulle vise sig at blive lige så dramatisk, da Falcon var foran med 1 med ca. 15 sekunder tilbage. Rutinen blev dog den afgørende faktor i denne kamp, da Falcon smider bolden væk og Høbas sætter et spil op, hvor bolden ender i hænderne på Niels Bjerregaard i feltet, der sætter trumf på sejren!

Mere fra kampen følger.

Tillykke med sejren til hele holdet og tak for rigtig god underholdning i denne sæson!


19/3 - HØBAS INDTAGER 2. PLADSEN

Høbas hev en smal sejr (86-82) hjem over Stevnsgade i weekenden og ligger derfor nummer to i 1. division.

Læs Rasmus Møllers referat af kampen


19/3 - ARBEJDSSEJR OVER STEVNSGADE

Først en lille note om det tætte opløb til opgaven som kampens referent; Af dagens 10 Høbas spillere var Morten den eneste der ikke blev testet fra straffe linien.
Af de øvrige 9, skød kun Jørgensen (2 for 2) og Steen (7 af 8) over 50% fra linien!

Stevnsgade startede kampen stærkest og bragte sig foran 8-2. Herefter var kampen relativt lige, og de to hold fulgtes ad til midt i 1.ste period hvor vi laver et 12-0 run til stillingen 26-16. Stevnsgade får reduceret således at stillingen efter de første 10 minutter er 26-18. For os var især David (10p) og Friis (6p) stærke.

I anden periode får Stevnsgade bedre styr på forsvaret, og flere af deres spillere formår, på trods af vores højdefordel, at tage bolden stærkt til kurven.
Selv om undertegnede havde en klar følelse af at vi var et bedre hold end Stevnsgade, manglede vi på dagen den skarphed der skulle til for at trække fra. Samtidig præsterede vi at være 6 for 12 fra straffe linjen i anden periode, og måtte gå til pausen med en spinkel 44-40 føring. 

I 3. periode kommer Stevnsgade igen bedst fra start, og får bragt sig foran med 1. Stevnsgade virkede som om de havde et godt kendskab til vores spil, og forstod at udnytte dette. Der var således ikke mange lette scoringer til os, og da vi heller ikke havde den store effektivitet med skud udefra (Jakob ”Shooter” Friis naturligvis undtaget), var vores angrebs spil primært baseret på hårdt arbejde under kurven.
Med en veltimet treer lukker Was dog 3. periode til en Høbas føring 66-60.

I 4. periode kommer Stevnsgade igen igen igen bedst fra start, og med 7 minutter tilbage af kampen var der med stillingen 71-71 lagt op til en tæt afslutning.
En stærkt spillende Steen Sørensen var dog med 9 point i de sidste 6 minutter, en væsentlig faktor til at vi kan hive en 86-82 sejr hjem.

Da vi er bedre end AUS mht. indbyrdes opgør, betyder rundens resultater at vi ligger på andenpladsen i divisionen.
I de sidste to runder venter der dog to MEGET svære kampe, mod hold der nu igen kan øjne chancen for oprykning til ligaen…

Vi har dog også meget at spille for, da der med potentielle ture til både Lemvig og Aalborg næste år, er alt mulig grund til at gå efter ligaen.

;-)

Dagens point:
Steen 19, Friis 18, David 16, Winkel 13, Was, 6, Møller 6, Lars 5, Morten 2, Jørgensen 2, Byrge 1

Dagens ref: Møller med 2 for 5 fra linjen (i øvrigt det samme som Høbas’ Mr. News).

 


11/3 - HØBAS HEV EN SEJR HJEM OVER JONSTRUP

Høbas havde besøg af Jonstrup i den næstsidste runde af 1. division. Gæsterne lagde rigtig godt ud og sad på det meste af kampen, men Høbas formåede at vende kampen til sidst og rutinen hjalp således med at hive en kneben sejr på 76-73 hjem.

Læs Niels´ referat af kampen


11/3 - ÅRETS MEST UFORTJENTE

Da Friis ikke kunne komme til kampen og resten af holdet samtidig var usvigelige sikre fra straffelinjen (13/14), var det min (Niels) tur til at skrive referatet (5/8).

Modstanderen denne weekend var Jonstrup og de skulle vise sig at være en større mundfuld end sidst vi spillede mod dem i efteråret.
Det var et noget tungt mandskab der havde valgt at bruge sin tid i Hørsholm hallen denne lørdag. Jeg ved ikke om det var de seneste to nederlags påvirkning, sene lørdags frokoster, eller den lange sæson der gjorde det, men det tog et laaangt stykke tid at komme ud af start hullerne.
Til gengæld var Jonstrup spillerne meget klar og med hurtigt spil af hele holdet og en utrolig atletisk og dygtig både spiller og coach i David Lunn, skulle det blive en meget lang eftermiddag i Hørsholm hallen.
Gæsterne kom i første periode foran med 10-0 og kun pga. nogle gode afslutninger af Winkel og Waseem i periodens slutning kunne vi gå til periode pausen med optimismen bevaret, bagud 14-17.

Men Jonstrup valgte at gå lige så frisk og godt spillende til anden periode, som de have spillet i første. Alle spillere var trusler og med Thomas Schæffer godt skydende og David Lunn alle vegne, var det svært at komme nogle vegne med en rutine der sad noget fast i stive ben og langsomme bevægelser. Waseem og Lars nåede dog lige at få en teknisk fejl for på rutineret vis at forsøge at gøre opmærksom på en lidt skæv dommer præstation i første halvleg. Jostrup gik til pausen med en føring på 34-44.

Tredje periode, som normalt er der hvor Høbas rykker (?), bølgede frem og tilbage. Heldigvis havde Henrik et tidligt giftigt drive, som satte David Lunn på forsvarsprøve. Med dommerne ledende efter et dommerflow de endnu ikke havde fundet, fik David dermed sin fjerde fejl, hvilket skulle vise sig at få stor betydning for kampen. Vi kunne dog alligevel ikke helt komme op i omdrejninger og fortsatte spillet fra de to første perioder. Først med et run på 13-5 i de sidste 4 minutter, vha. lidt tungt spil under kurven krydret med en tre’er fra Henrik fik vi indskrænket forspringet til 6 point. Pausestilling 56-62.

Den sidste periode blev første gang vi kom foran i kampen. Mads Ole trak en rutineret fejl på Davis Lunn  i periodens fjerde minut, hvilket havde stor betydning for det unge Jonstrup hold. Fra en føring på 61-70 inden Davids femte fejl havde Jonstrup svært ved at få struktur og styr på spillet, og blev udsat for et tungt run på 12-0 i periodens sidste halvdel, til en Høbas føring på 73-70. Efter en timeout, havde Jonstrup bolden og rutineret lod Waseem og Niels Jonstrup spilleren få et 2 points layup (!). Med 20 sekunder igen lod Høbas bolden gøre arbejdet, som endte hos vores trofaste afslutter Winkel under kurven. Winkel scorede og satte efterfølgende sit bonus straffe til kampens slut stilling 76-72.

Det er altid godt at vinde, men den her havde vi helt ærligt ikke fortjent! Stor ros til Jonstrups hold som spillede en rigtig god kamp. Jonstrup har fundet en rigtig god kombination af unge dygtige spillere og en dygtig spillende coach i David Lunn. Fortsæt de gode takter og held og lykke fremover!  

Høbas: Niels 25, winkel 21, Waseem 13, Henrik 6, Steen 4, Mads Ole 3, Peter 2, Christian J 2.
Jonstrup: Thomas Schæffer 20 , David Lunn 19, Singh 13


6/3 - REFERAT AF HØBAS-AUS

Læs referatet fra Høbas SH ærgelige nederlag til AUS


6/3 - NEDERLAG I ÅRHUS

Et afbudsramt, men forventningsfuldt hold tog i weekenden til Århus for at møde AUS. (Sidste weekend havde vi lidt skuffende tabt til Herlev…!) Så vi havde ikke tænkt os at tage hele vejen til Århus for at tabe igen (der er så pisse langt hjem når man har tabt!!!). Med et lidt sent afbud fra Norre - var vi kun 8 mand samt lidt ”tynde” på gaurdpladsen, da kun undertegnede samt Jacob Friis skulle håndtere den plads. Det plejer jo nu ikke at være noget problem,.......så længe man har luft. Vi kom rimeligt fra start og på trods af, at AUS blev ved med at score - kommer vi ud af 1. periode med en føring på 4 p. (22-26).

Men med en meget hårdt spillet 2 periode bliver AUS fortsat ved med at score, samtidig med at de er meget aggressive på vore forwards, hvilket betød at vi havde svært ved at sætte vores systemer op. Men vi fandt fortsat nogle smuthuller, og med Byrgesens steals samt lange 3ér i sidste sekund, kunne vi gå til halvleg med en føring på 6 p.- (46-52)  - dog lidt uheldigt får Friis fik sin 4 fejl i slutningen af 2 periode.

Da vi går ind til 2 halvleg er det med fornyet luft, men kampen er fortsat meget hårdt spillet og vi begynder at løbe tør for kræfter samt nye ideer. Friis når at spille 2 min. inden han indkassere sin 5 fejl. AUS scorer 8 point i træk og vinder 3. periode (22-16)  - herefter er den helt lige (68-68) inden vi går igang med sidste periode. AUS kommer bedst fra start, men med en 1 mod 4 fast break og 3ér fra Mads Ole, giver det os fornyet energi. David og Byrgesen holder os inde i kampen resten af perioden, og med 1. min igen er den helt lige. AUS får scoret, men vi kommer hurtigt afsted og Winkel får 2 straffe. Kun det ene bliver sænket – vi er nede med 1 p. og de har bolden med ca. 40 sek. igen. De spiller den godt rundt og scorer, så vi er nede med 3. Hurtig Timeout!!!  Herefter bliver der spillet for David som får en rimelig åben 3ér, som desværre ikke går i…….

Winkel og Friis 3 point tilsammen i 2 halvleg. Og da vi normalt henter min. 40 point fra deres hænder manglede vi lidt der. Til gengæld steppede Byrgensen stort op og lavede 18 point.

David 19, Byrgesen 18, Winkel 15, Steen 10, Mads Ole 8, Friis 6, Bæk 5 og Møller 3
 
- Lars Bæk


3/3 - HØBAS TABTE TIL AUS

Høbas SH var en tur i Jylland til topkamp i 1. division. AUS viste dog ikke stor gæstfrihed og Høbas måtte vende snuden hjemad med et nederlag på 84-87. Med nederlaget indtager Høbas 4. pladsen i rækken med fire kampe tilbage mod hhv. Jonstrup, Stevnsgade, Roskilde og Falcon.


28/2 - HØJT AT FLYVE...

Der var topkamp i 1. division i søndags, da Høbas og Herlev tørnede sammen i Herlev Hallen.

Høbas kom godt fra start men tabte de sidste 13 minutter 11-36 og Herlev indtager 1. pladsen efter sejren.

Læs Rasmus Winkels referat af kampen


28/2 - HØJT AT FLYVE....

Det smagte lidt af gamle dage. Topkamp i herlevhallen, masser af omtale før kampen, en (næsten) fyldt hal, præsentation. Nu skulle den sandsynlige vinder af 1.division i år findes. Kunne man ane et ekstra lille glimt i øjnene og var benene måske næsten lige så spændstige i opvarmningen som de havde været en gang?
Kampen startede i hvert fald koncentreret fra Høbas’s side. Bortset fra Winkel der lagde stærkt ud med tre brændte layup i træk, spillede resten af holdet og specielt Niels godt og første periode endte 26-17 til udeholdet.
I anden periode kom Herlev bedst fra start, godt hjulpet af Winkel der nu viste at han også kunne brænde udefra. Herlev kommer foran 32-30 på et par treere af Kim P. der spillede en flot kamp for Herlev. Heldigvis for Høbas begyndte Steen at vise noget af det vi kender ham for og Høbas kunne gå til pausen foran med 40-35.
I tredje periode er Høbas foran med 8-10 point i det meste af perioden. Høbas har dog svært ved at holde Torsten, mens Winkel i den anden ende bliver ved med at demonstrere nye måder at brænde nemme scoringer på. Syv minutter inde i perioden fører Høbas dog alligevel 57-48 og har en klar fornemmelse af at have overtaget. Og så stoppede kampen pludselig for de gamle drenge… Om det var tankerne om en potentiel 1.plads, kollektiv Rigor Mortis eller om hele holdet bare besluttede sig for at følge Winkels eksempel kan ikke vides, men faktum er at vi taber de sidste 13 minutter af kampen med 11-36!!!!!
Det var en meget mærkelig fornemmelse at sidde i omklædningsrummet efter en kamp som man følte man havde fuld kontrol over og så have tabt sikkert med 84-68 og reelt været til grin i sidste periode.
Hvis der skal findes en årsag hos os selv må det være den være de cirka 20 brændte layups og en straffeprocent på 50 %.  Når det er sagt skal der dog lyde en stor ros til Herlev.
Herlev spiller flot fysisk forsvar samtidigt med at de har scoringstrusler fra alle positioner. De er bestemt et af de bedste hold i divisionen og vi håber at de beholder førstepladsen for vi synes de har fortjent den. At føre 1.division med en trup på 7-8 mand er imponerende!

Så det kom alligevel ikke til at lugte af gamle dage i Herlev hallen i søndags, og dog måske alligevel... Hvem af os har ikke før prøvet at tabe en vigtig kamp? Det er bare sjældent dem man husker, men de er jo også en vigtig del af spillet. Selvom det sved i den gamle stolthed og vindermentalitet i går, er vi i virkeligheden bare glade for stadig at kunne få lov til at være med i kampe som disse. Det er nu en gang sjovest at spille når der er noget at kæmpe om, og hvis det ikke gør lidt ondt at tabe en gang imellem, hvad er så glæden ved at vinde?

Så tak til vores modstandere i 1.division for mange gode intense kampe og vi ser frem til endnu en i AUS på lørdag.

Niels 20, Winkel 15, Steen 10, Friis 9, Norre 6, Møller 4, Was 3, Lars 1

For Herlev scorede Thorsten 24 og Kim 20

Yours sincerely Winkel
(straffe:3/6, layups: 6/14)


23/2 - HØBAS SKØJTEDE HENOVER ODENSE

Midt i al sneen drog Høbas SH mod Fyn for at spille mod Odense - en kamp der gav revanche til Høbas. Kampen blev vundet forholdsvist sikkert med et slutresultat på 86-66.

Læs Jacob Friis´ referat fra kampen


23/2 - HØBAS SKØJTEDE HEN OVER ODENSE OG FIK REVANCHE

Vi vidste på forhånd at vejrguderne ikke ville være med os, så vi skulle tidligt af sted inden kamp start 19:30. De sydsjællandske motorveje lå klædt i sne, så derfor var mødetidspunktet sat til 16:00 – på Burger King ved Køge.

I blandt bjerget af whoppere og cheeseburgere, havde der forvildet sig en grøn salat ind midt imellem alt det usunde. Måske var det Vinkel der tidligt var startet på at bygge strandformen op? Måske var det Was’, fordi han i forvejen følte sig uden for med sine blå teenage fastelavnsstøvler eller var det måske undertegnede der var beskyldt for at blive fed på ryggen efter seneste træningskamp mod ALBA, som havde besluttet sig for at gå på kur? Svar: None of the above. Til alles store overraskelse var det Steens! Tror aldrig der er nogen på holdet, som har set netop Steen spise salat. Det skulle vises sig at der var en menig med galskaben – (mere om det senere). Herefter troede de fleste at kursen var sat mod Odense, men efter en 20 minutters køretur, var næste mål McDonald’s. Her nøjes vi dog med kaffe – selvom Steen forsvandt i fem minutter og kom tilbage med ketchup på læben…(?)

Sidst vi var på besøg i Odense, vandt hjemmeholdet fortjent. Der var nogle ting der skulle ændres – først og fremmest indstillingen fra sidst.

I første periode kommer vi foran med 20-9 efter 7 minutter, efter godt forsvar. Friis og Niels tager den til hullet og leverer hhv. 9 og 7 point i perioden. I resten af perioden falder koncentrationen og vi går til pause foran 25-19. Forsvaret forsætter og vi forhindrer Odense i at score de første 6 minutter, og laver hermed et 10-0 run. Herefter hælder Odense tre treere i og vi går til halvleg 44-35 – lidt skuffede efter egentlig at have dækket meget godt op.

Den intense kamp forsætter og Odense for kæmpet sig tilbage midtvejs, så de kun er nede med 6. Tættere bliver kampen ikke, vi skaber igen afstand med et 9-0 run. Sidste periode forsætter rodet og begge hold skøjter rundt. Der er flere ufrivillige sammenstød, da ingen af spillerne kan stå fast på banen. Intensiteten og den uskønne kamp forsætter. Men i sidste periode kommer årsagen frem til valget af Steens Burger King salat frem. Vi presser, og stedet for at være ”målmand” som han plejer, kalder han selv at være forrest i presset til alles store overraskelse – måske især hans egen. Men der skal nok trænes lidt på den plads inden topkampen på søndag. (vi har stadig ikke hørt det sidste til Steen!) Sammen med Niels forsætter Steen ufortrødent arbejdet under kurven, og afgør kampen 80-61, 4 minutter før tid. Herefter kommer kampens sjovest og mest smertefuld indslag. Efter en scoring i feltet lander Friis på gulvet med krampe i venstre læg. Hidtil uhørte lyde/skrig vælter ud af kæften på holdets yngste. Lyde der måske ville få nabolaget i Voldsmose til at tro, der var kaldt til aftenbøn.

David, Steen og Rasmus er alle tæt på at løbe med trofæet, men som ventet var det favoritten med sublime 2/5 på straffe der løb med referatet og pokalen. Set i bakspejlet var det måske meget godt Steen ikke vandt referatet, da Lars rigtigt pointerer at indholdet ville være sparsomt: ” Vi var på burgerbar og spillede vist nok mod Odense. Vi vandt”. En lige så sand historie som redaktionens, men måske en anelse mere kortfattet. For at færdiggøre trilogien om Steen, blev der insisteret på lidt pølser, øl og sandwich fra Statoils køledisk i det sydsjællandske – måske efter et veloverstået foromtalte pres og en god samvittighed.

Tak til Odense for at flytte kampen. De spillede en god kamp, og redaktionen undrer sig over at de nu har tabt fem kampe i træk (?). Der er bred enighed om i truppen at FBKO er et hold som er svære at knække og går uimponeret til opgave. Der skal der også være plads til lidt brok. Det er uden sammenligning de dårligste forhold vi har spillet under i år (nu endda to gange).  Gulvet bør vaskes, det er alt for glat og på grænsen til uansvarligt.

Redaktionen har i denne omgang valgt at en ekstra lang version af referatet, da det sidste vil være det sidste herfra. Tak for i år :o)

Slut resultat: 86-66.

Point: Friis 24, Rasmus 18, Niels 15, Was 11, Steen 7, David 7 og Mads Ole 4.


8/2 - FORSINKET REFERAT FRA HØBAS-SOLRØD KAMPEN

Høbas tog en sikker sejr med hjem fra Solrød, da "kometerne" blev besejret med hele 110-62.

Læs referatet af kampen


8/2 - EN SIKKER SEJR OG LIDT TIL MÅLSCOREN

Så gik turen til Solrød en søndag aften. Et tophold mødte et bundhold. Så det lå i kortene at det skulle være en walk over. Vi stillede med de store drenge, da de små som Winkel, Friis og David ikke var udtaget….;o))

Med Niels B, Steen S og Rasmus M med på holdet får det Solrøds hold til at ligne et 1. års juniorherre hold. Og de store drenge tog også godt for sig af retterne og dominerede alt under kurven. Udenfor løb Due rundt og satte det ene face shot efter det andet, lidt ligesom i gamle dage. Due i hopla er ikke sjovt for den stakkel som skal dække ham. Har selv prøvet.

Kampen var meget ensidig med Høbas i fuld kontrol. Ved halvleg var stillingen 62 – 28 og med slutresultatet 110 – 62, fik Høbas 2 sikre point og lidt godt på målscoren. Høbas er det mest scorende hold i 1. division og vi har den bedste målscore.

Høbas indtager stadig en delt 2. plads i første division men nu deles den kun med Herlev. Det bliver en spændende kamp den 25.2 i Herlev


Jens D 25, Niels B  24, Rasmus M 13, Morten H 10, Mads A 10, Was 9, Peter D 9, Steen S 5, Lars B 5

Referent Mads A (India air), 0 for 2 på straffe, skudt i de sidste 30 sekunder af kampen….hvor smart er det?


27/1 - HØBAS VANDT OVER LEMVIG

Høbas SH fik idag besøg af Lemvig, og kunne hente endnu to point ind på kontoen efter en sejr på 83-76.

Med sejren indtager Høbas 2. pladsen i 1. division, dog med en kamp mere end forfølgerne fra både Roskilde og Herlev

Læs Jacob Friis´ referat af kampen


27/1 - HØBAS HOLDT SKANSEN

Efter at have vundet forholdsvist komfortabelt i Lemvig før Jul, havde vi fornemmelsen af at kampen mere eller mindre var afgjort inden den var fløjtet i gang. Stemningen under opvarmning var meget løssluppen og overraskelsen lå og lurede. Måske var det selvtilliden efter 40 points sejren i Værløse i sidste weekend, hjemmebanen eller måske var det VM i Håndbold – mere om VM senere…

Til trods for Lemvig havde været tidligt oppe (afgang kl. 0600 fra det nordjyske), var det Høbas der blev taget på sengen i første periode. Lemvig var godt skydende og fører efter de første 10 minutter 21-24. Specielt Niels Dahl (10 p) gør sig bemærket med to af Lemvigs tre tre’ere i perioden. Vi hænger en smule i forsvaret, og angrebsmæssigt er det Niels (8 p) og Friis (7 p) der scorer pointene.

Det er som om vi ikke rigtig kunne komme i gang i forsvaret, reboundspillet eller få gang i vores fastbreaks og få de lette point. Dagens positive overraskelse, Niels Dahl, forsætter med at score og slutter halvlegen med 16 point. Lemvigs one-man-show Tamargo har scoret 14 point ved pausen. Men skulle bruge overraskende mange forsøg på at skrabe de point sammen. Det er Lemvigs rollespillere der holder dem inde i kampen med masser af rebounds der giver adskillige angreb med to, tre og fire skud. Norre træder i karakter og slutter halvlegen med en buzzerbeater tre’er der holder os tæt på gæster med 44-46.

Der blevet lavet aftaler i halvlegen for det var der brug for! Vi fik talt om vores forsvarsgejst eller mangel på samme - det var vi enige om var nøglen til vores sejr. Byrgesen aka ”Lars Jørgensen” og Friis aka ”Traktoren fra helvede (Kiel)” var opstemt på at gøre en forskel i anden halvleg. Stemningen blev pisket op, så vi kunne undgå et upset i Hørsholmhallen.

I bedste Håndbold stil dækkede vi en skæv fem-en på Tamargo, og det skulle vise sig at blive afgørende. Tamargo havde tilsyneladende fået al for meget harpiks på hænderne, og kunne slet ikke finde sine medspillere. Efter solidt forsvarsspil af Høbas’ svar på Lars Jørgensen, gav det en masse fastbreaks og banede vejen for et 12-0 run på de første fem minutter. Der skulle dog mere til at ryste gæsterne og igen-igen slår Niels Dahl til og svarer igen med 5 point der bryder vores run. Efter tredje er stillingen 68-58 og nerverne kom igen uden på tøjet efter en forløsende periode. Vinkel har for alvor meldt sig ind i kampen, hvor han sammen med Niels og Lars Jørgensen kontrollerer rebound spillet fuldstændigt. Tamargo kvitterer Henriks buzzerbeater fra halvlegen med selv at hælde en i, da hornet lyder (hans eneste point i perioden).

Lemvig hænger stadig på, og hver gang vi kommer foran med 10 point eller mere bliver der svaret igen med tre’ere eller and-one’s – stor ros til gæsterne, der forstå at steppe up og levere varen. Vores forsvar blev afgørende og kampen blev aldrig tæt. Men takket være vores store stregspillere, fik vi hevet en arbejdssejr i hus, og slap dermed ved skrækken. Det skal dog nævnes at min egen favorit Was iskoldt hælder de sidste to straffe i, og herved undgår et oplagt referat til slutstillingen 83-76.

Her på redaktionen er vi meget positivt overrasket over Lemvigs danske spillere, der viste god moral og stor træfsikkerhed. Man burde måske lave en lille smule om på konceptet eller undlade at medbringe harpiksen til kampene. Det virker som om man i Lemvig har mere at bygge på, end man selv tror. Det er dagens kamp et tydelig eksempel på, og her afgjorde Lemvig reelt selv kampen ved at spille på én hest. Det var jo tydeligt at andre også kunne ramme…

Interesse var ellers stor til dagens kamp, da Mads Ole helt fra Kuala Lumpur sviner undertegnede for 2/7 på straffelinien med en oversøisk sms! Jeg tager det som en lykønskning med referatet.

Vi takker Lemvig for en fair og velspillet kamp og ønsker dem en sikker tur hjem – samtidig med vi undrer os meget over spilletidspunktet især gæsternes geografi taget i betragtning!

Point

Høbas: Friis 26, Rasmus 20, Niels 18, Byrgesen 6, Was 4,Due 4, Norre 3 og Damse 2.

Lemvig: Niels Dahl 28, Tamargo 22.


21/1 - HØBAS HOLDT DAMPEN OPPE

Mange såkaldte ekspertpaneler på diverse basket hjemmesider havde tippet at Høbas ville løbe ind i et nederlag, da de her til eftermiddag skulle møde Værløse på udebane.

Men både benene og motivationen var i top og Høbas kunne tage hjem fra Søndersøhallen med en stor sejr på hele 88-50.

Læs topscorer Rasmus Winkel´s referat af kampen

Høbas indtager 4. pladsen i 1. division med 20 point - både Herlev på 3. pladsen og Roskilde på 2. pladsen har også 20 point, mens 1. pladsen indtages af AUS der kun har haft et enkelt nederlag i denne sæson.


21/1 - DAMPEN BLEV HOLDT OPPE

Det var med en hvis spænding at Høbas troppede op i Søndersø hallen. Værløse har et ungt og talentfuldt hold med masser af hurtighed og energi – normalt ikke Høbas’ livret. At blive tippet som tabere af flere ekspertpaneler, var kun med til at øge spændingen, men måske også motivationen.

Kampen startede i højt tempo med to tændte hold. Værløse pressede men Lars sørgede for at pille forsvaret fra hinanden med masser af sukkerballer. En velspillet periode endte 24 – 16 til udeholdet. Anden periode forsatte efter samme mønster hvor specielt Due viste gode takter og Friis viste nye evner som langskytte. Værløse skiftede mellem zone, pres og personlig, men lige lidt hjalp det og Høbas kunne gå til pausen med 17 points forspring.
En af Høbas’s største modstandere gennem sæsonen har været de påtvunge 15 minutters nedkøling i halvlegen. 17 points kan hurtigt forsvinde når man har svært at bøje benene.
En fokuseret opvarmning i pausen har dog vist sig at hjælpe og der blev lagt ud med lyn og torden i tredje periode. Et super forsvar ført an af Niels og Norre der lå mere på gulvet end han stod op, holdt Værløse fuldstændigt væk fra kurven. Værløse ramte 3 tre’ere, men ingen point inden for cirklen i en hel periode! Samtidigt begyndte Mads Ole at hælde langskud i. 20-9 til Høbas.
Koncentrationen faldt lidt i fjerde periode og Værløse blev ved med at kæmpe for sagen, men Byrge og Morten Moonwalk gik forrest og sørgede for at intensiteten blev holdt og at Høbas kunne tage hjem med en sikker sejr på 88-50 i bagagen.

Vi beklager, at vi måtte skuffe de ellers meget kompetente ekspertpaneler, men de kunne selvfølgelig heller ikke vide at alle 10 mand der spillede havde været til træning i onsdags…

Rasmus 31, Due 13, Mads Ole 12, Niels 11, Friis 8, Morten 5, Norre, Bæk, Byrge og Peter 2.

Referat af Rasmus - 6/10 på straffe og et par manglende assists


16/1 - RUSSISKE TILSTANDE PÅ HØBAS SH1

Glostrup blev som forventet sendt hjem med et nederlag på 25 point, men langt fra så overbevisende som cifrene antyder.

Der var bred enighed om at 10 mand til dagens kamp nok var bedst, set i lystet af julen nok stadig spillede os et puds. Vi startede kampen med at presse, og til trods for et par langsomme tilbageløb, fører vi efter første periode med 26-14.

Anden og tredje periode bliver en lidt rodet affære, hvor Mads Ole hælder den ene treer i efter den anden. Glostrup gider ikke rigtig slippe, og er kun nede med 6 point i inden fjerde periode begynder. Det kunne let have gået galt, men coachens genistreg tidligere i kampen skulle vise sig at bære frugt. Allerede i 2. periode blev der økonomiseret med kræfterne, hvor 5 mands udskiftninger, blev kørt som kæder. Disse russer-udskiftninger bar frugt, da første kæde med 8 minutter igen af kampen afgør sagerne - til trods for kun at have trænet en enkelt gang i det nye år. Et 20-2 run på 6 minutter sender gæsterne til afgørende tælling.

Denne russer stil håber vi forsætter i de kommende kampe, inden alle igen kan begynde at trække vejret på banen. Det får vi nemlig brug for, når vi i næste runde skal møde de top trimmede Værløse drenge. Til denne kamp forventes vi at have min personlige favorit med til næste referat, Was igen er med i truppen.

Mit personlige mål om at få indført mit eget angrebssystem og slippe for referater kræver nok yderligere træning. Der er nok mange som mener der er langt til mål, men jeg lever forsat i håber – og som Vinkel siger (hørt senere på aftenen)l: ”Nytårsforsæt holder aldrig”

Resultat: 91-66

Point: Rasmus 28, David 16, Friis 12, Mads Ole 10, Møller 8, Peter 5, Morten 5, Byrge 4 og Norre 3.

 

Ref: Jacob Friis – Hovedsponsor af den efterfølgende pokeraften


17/12 - HØBAS SEJREDE I ÅRETS SIDSTE KAMP

Høbas SH kan holde jul på en delt 2. plads i 1. Division efter en sejr over Falcon på 81-71.

Læs Jacob Friis´ referat af kampen

Næste kamp for Høbas er 13. januar 2007, hvor Glostrup kommer på besøg i Hørsholm Hallen.


10/12 - HØBAS TABTE TIL ROSKILDE

Høbas havde i lørdags besøg af Roskilde, der pt. indtager 2. pladsen i 1. division. På trods af at Høbas havde rimelig godt fat i Roskilde sædvanlige power-trio: Hermansen, Sarquah og Kingombe, led Høbas sæsonens 3. nederlag på 68-81. Med nederlaget, ligger Høbas nu på 4. pladsen, á point med Herlev (3.) og Roskilde (2.), mens AUS stadig besidder førstepladsen.

Læs Jacob Friis' referat af kampen

Sidste kamp inden julepausen er på søndag, hvor holdet tager en tur til Frederiksberg for at møde Falcon.


17/12 - FORTJENT SEJR PÅ FREDERIKSBERG

De gamle pressede Falcon rundtossede, og fik en fortjent sejr på Frederiksberg.

Til trods for et sent afbud fra Steen og en fræk prioritering af Lars blev det til en sikker sejr i Bulowshallen.

Der var noget der skulle rettes op på, efter det skuffende nederlag til Roskilde i sidste weekend. Julefrokosten var ude af benene hos alle undtagen undertegnede,….og det var MEGET tydeligt!

Der var udtaget ti mand, men 8 var i trøjen da vi startede. Steen har stadig ondt i foden, men vi forventer han stiller til juleafslutningen på onsdag. Han er blandt favoritterne til at tage lightning titlen på lille kurv. Lars havde valgt at medbringe øllerne og lægetasken, men glemt spilletøjet. En knivskarp prioritering!

Vi startede med at presse, og kom foran 25-11. Et lettere frustrerede Falcon hold går til pausen bagud med 10 pinde.

Det tætteste Falcon kommer på er 6 point, inden vi igen trækker fra godt anført af Byrge og Winkel. Vi fører med 12 ved halvleg. Pausen bliver brugt til en sjælden omgang opvarmning, så vi er klar til at spille en god tredje periode (se Roskilde referat). Vi spiller en solid 3. periode, til trods for vi taber den med 2.

I fjerde kan Winkel gå på vandet og smider alt i. Han scorer vores sidste 16 point, og lukker kampen som aldrig bliver spændende. Undertegnede gav ellers Falcon chance, efter at have fået tekniskfejl, og serverer bolden samt 4 straffe til deres ’kaner. Men rutinen lukker og slukker alt håb for hjemmebane holdet.

Vi slutter første halvdel af sæsonen på en delt andenplads, som vel er ok, men med nogle ærlige nederlag. Dem for vi rettet op på i anden halvdel. Som lovet blev tredje periode en succes, og med lidt god julemad i maven og snaps i benene er vi klar til anden halvdel i det nye år.

Spilleren med den dårligste straffeprocent, vinder referatet af dagens kamp. Efter en dobbelt tjans, er målet ikke at skrive flere i denne sæson. Det kommer jeg heller ikke til. Men min favorit i det nye år er klart Was.

Point: Winkel 38, Niels 22, Was 7, Friis 5, Byrge 4, Peter 3 og Lars 2

 

REF Jacob Friis - 5 fejl, 9 minutter og en julefrokost rigere.

 



10/12 - SÆSONENS 3. NEDERLAG

Første periode var meget intens og fysisk, hvilket resulterede i en del bold tab for begge hold. Det var tydeligt at det var i forsvaret at kampen skulle vindes, og vi havde også til hensigt at holde Roskildes trio Kweku Sarquah, Kingombe og Hermansen fra fadet. Det skulle dog vises på længere sigt ikke at være nok… En rodet periode ender 13-12 til hjemmeholdet.

Anden periode starter fint med 18-14, hvorefter vi beslutter at dække zone…stor fejl. Vi bliver gang på gang straffet af nogle velspillende gæster, som laver et 11-0 run og åbner en føring på 10 point. Lidt mere energi og især Rasmus Møller for os tilbage i kampen, så vi næsten lukker hullet. Halvlegsstilling 36-42. 

Efter halvlegen forsætter Roskilde deres shooting clinic, vi dækker egentlig ret godt op men Hermansen og Andreas hælder hver et par tre’ere i og åbner en 20 points føring. Vores angrebsspil hænger overhoved ikke sammen. Vi smider bolden væk, og alle for lov til at drive ned gennem midten, og splitter vores forsvar ad. Vi hænger med hovedet.

I sidste periode presser vi det bedste vi har lært, …og det virker! Vi starter med et 15-2 run, og har pludselig kontakt, 62-70 med 5 min. tilbage. Vi er trætte, og bliver i de næste to angreb straffet med to tre’ere som reelt afgør kampen. Vi forsætter med at presse tempoet, men løbet er kørt. Slutstilling 74-87.

Til vores store overraskelse dækkede Roskilde ikke zone en eneste gang, og set i lyset af vi kun ramte en enkelt tre’er var det måske meget godt. Roskilde var bedre på dagen og formåede at ramme et par vigtige tre’ere (i alt 9!!!). Til trods for før nævnte trio blev holdt i rimelig snor (Kweku 5, Kingkombe 8 og Hermansen 18), steppede resten anført af Toke Sinding op, og afgjorde kampen. Roskilde var bedre på dagen og vandt fortjent.

Høbas: Friis 23, Rasmus 21, Møller 10, Niels 8, David, Norre og Was alle 4.

Roskilde: Toke Sinding 20, Hermansen 18, Djala 15.

 

Søndag venter en svær opgave ude mod Falcon, en forhåbentlig vigtig sejr ligger og venter, så vi sent søndag kan gøre status over første halvdel af sæsonen. I de tre seneste kampe har vores tredje periode være meget dårlige – og i dag kostede det os sejren. Det gør det ikke på søndag…

- Jacob Friis.


3/12 - HØBAS SLOG STEVNSGADE

Høbas SH var igår eftermiddags en tur på Nørrebro, hvor modstanderen hed Stevnsgade, der befinder sig i den nederste halvdel af tabellen. Høbas fik en en sejr hjem på 74-64 og indtager derfor 1. pladsen i 1. Division, dog med en kamp mere end de nærmeste forfølgere fra AUS. Læs referat af kampen

Næste kamp for Høbas er lørdag d. 9. december kl. 16.00, hvor Roskilde, der slog klubbens basketliga hold ud af pokalen, kommer en tur forbi Hørsholm Hallen.


2/12 - SEJR I NØRREBROHALLEN

Det var en kamp som på forhånd var udråbt til sæsonens vigtigste kamp. For Waseem var det en kamp mod sin ungdomsklub og gamle klubkammerater. Kampen blev fra starten kontrolleret af Høbas med et godt tempo og utroligt stærkt inside spil. Specielt var Friis i sit shooting mode og scorede 10 af Høbas 22 point i første periode som endte 13-22. Anden periode fik han dog hjælp fra hot-hand Winkel og idet Høbas styrede hele rebound spillet kunne de fortjent gå til pause med stillingen 32-48. I pausen blev talt med store bogstaver fra Ryan`s side hvilket fik Stevnsgade til at spille det spil som alle havde forventet i denne sæson. De dækkede hårdt op og begyndte langsomt at finde en rytme i spillet. De vandt også velfortjent denne periode 22-15, men havde hele tiden svært ved at holde vores store mennesker fra kurven. Stevnsgade fortsatte det hårde forsvar i 4. periode og fik reduceret føringen til kun 6 point, men det var også det tætteste de kom på. Lars fik styr på tropperne og kunne køre sejren hjem til stillingen 74-84.


Winkel 27, Friis 18, David 10, Waseem 7, Niels 6, Bæk 5, Mads-Ole 5, Rasmus 5, Byrge 3

- Waseem


28/11 - REFERAT AF HØBAS - JONSTRUP

Så er der kommet referat fra Høbas - Jonstrup kampen i weekenden. Se hvad Rasmus Møller har at sige om kampen.


28/11 - SEJR OVER JONSTRUP

Til søndagens kamp, blev der stillet op i et Høbas ”light” udgave, da David, Niels og Steen alle havde parkeret deres kilo hjemme.
Fra modstanderen Jonstrup skulle opmærksomheden især rettes mod deres amerikaner og en ny guard fra det tidligere Jugoslavien, som efter sigende skulle være god.

Begge Jonstrups forventede esser blev dog fra kampens start holdt i meget kort snor af et på alle pladser veloplagt Høbas hold. I angrebs enden viste Høbas samtidig både koncentration og effektivitet, og kunne slutte første periode med en overbevisende 23-9 føring.

I anden periode fortsatte Høbas det gode spil i både forsvar og angreb. Da Jonstrups anerikaner samtidig kort inde i perioden måtte sætte sig ud på bænken med sin 3. fejl, virkede Jonstrups spillere noget tunge i benene. Det blev udnyttet til det ene fastbreak efter det andet, og da Wassem i back-to-back fastbreaks lagde ikke-kigge-bag-om-ryggen-sukkerballer til Winkel layups, var det svært at holde smilene tilbage. Mod slutningen af halvlegen dalede koncentrationen noget, og der blev misset en del layups, således at Jonstrup vel i princippet skulle være glade for kun at slutte halvlegen bagud med 20-45!

I 3. periode viste det sig straks at Jonstrup havde brugt pausen noget mere fornuftigt end Høbas!
Amerikaneren David skulle vise at de 2 point han havde nettet i 1. halvleg ikke væk dækkene for hans evner. Samtidig var intensitet fra Høbas ikke så høj som den burde være, med halvsløjt forsvar, mistede bolde og brændte skud til følge.
Resultat: et 16-2 run til Jonstrup til stillingen 36-47.
Mod slutningen af perioden kommer fokus dog efterhånden tilbage, og Winkel kan med 6 point i de 2 sidste minutter lede Høbas til en 53-39 føring efter 3 perioder.

I sidste periode er der styr på tingene; godt nok formår Høbas ikke at stække Jonstrups angreb som i første halvleg, men angrebs spillet kører igen udemærket. Med 7 minutter tilbage af kampen starter Høbas et 13-3 run til stillingen 73-51, og kampen er lukket.
Kampen slutter med en 79-60 sejr, og 2 point til kontoen.

Dagen Point:
Winkel 27, Friis 16, Wassem 12, Møller 8, Mads O 6, Bæk 5, Byrgesen 3 og Hovgaard 2.

Deres reporter:
Rasmus Møller – 2/4 på straffe, men dog tilfreds med endelig at have bidraget i en kamp.
 


26/11 - HØBAS SLOG JONSTRUP

Høbas SH var i eftermiddag på besøg hos Jonstrup og her blev det til en komfortabel sejr på 77-60. Høbas ligger nu på 2. pladsen i 1. division med 6 sejre og 2 nederlag. På 1. pladsen ligger AUS, med et enkelt nederlag til netop Høbas.

Referat af kampen følger


11/11 - HØBAS STOPPEDE AUS

Høbas sørgede for at der ikke længere er nogle ubesejrede hold i 1. division da de idag slog AUS i en tæt kamp. Kampen var indtil de allersidste sekunder helt tæt, men Høbas spillede rutine-kortet og hev sejren hjem

Med sejren på 96-94 indtager Høbas igen 1. pladsen i division, dog med en kamp mere end de nærmeste forfølgere fra netop AUS. 

Læs Henrik Norres referat af kampen

I andre kampe i 1. division slog Lemvig Glostrup i en tæt kamp der endte 75-74 til Lemvig. Roskilde slog Herlev 88-73 i Herlev Hallen, mens Falcon som ventet Solrød med cifrene 86-61

 


11/11 - HØBAS TILBAGE PÅ SPORET

I lørdagens kamp mod AUS fra Århus, kom de gamle Høbasser igen på ret køl. Selve kampen startede i godt tempo, hvor AUS havde en høj scoringsprocent der med blandt andet 5 træffere fra 3-eren , og gode fastbreaks, kunne lukke første periode af med en 4-points føring. I 2. periode fik Høbas lidt mere styr på angrebsspillet, og med tungt spil af Niels Bjerregaard og Rasmus Winkel, kunne der med 13 ud af 13 straffe rettes op på stillingen. Et par 3` ere og lidt fastbreak fik rystet AUS erne en smule. Perioden gav det største ryk, hvor Høbas vandt med 10 point.
3. periode blev dog lidt af en tur op ad bakke. AUS gik i de første 4 minutter fra bagud 47 – 53 til en føring på 59 – 55.
Holdene fulgtes ad resten af perioden, hvor AUS faktisk spillede pænt basket og Høbas forsøgte sig med interne verbale motivations rutiner. Alle point til Høbas kom under kurven, og med 2- points føring til AUS inden sidste periode, måtte denne taktik holdes, især fordi AUS langsomt var begyndt at komme i fejl problemer.
Tempoet kommer stadig fra AUS, og Høbas hænger på med nød og næppe. Med 1½ minut tilbage skyder AUS 2 straffe og reducerer til 91 – 90, men i efterfølgende angreb øger Niels føringen med sine sidste 2 points af i alt 27. AUS forcerer, men der bliver lukket godt af, så bolden erobres af Høbas. Herefter fejles der på Henrik Norre, der sætter det sidste straffe til en føring på 4.  AUS forsøger igen, men et kort lay-up presses og brændes, så Høbas kan holde bolden til 13 sek. Igen, hvor Christian Byrgesen fejles, og således lukker kampen med 2 straffe scoringer. AUS angriber til sidst, hvor ingen fejler, og reelt giver det sidste lay-up væk.

En vigtig sejr, efter de sidste 2 nederlag til Odense og Herlev. Spillet kom aldrig op og flyde, hvilket blandt andet skal tilskrives et godt kæmpende AUS mandskab, men nok også den store ændring der er i spiller truppen fra kamp til kamp.

Statistikken der er til rådighed giver følgende fakta;
Score; (21-25) (32-22) (17-25) (26-20)  slut resultat; 96 – 92
Bjerregaard 27, Winkel 26, Norre 14, Was 10, Bæk 7, Byrgesen 6, Mads Ole 3 og Peter D 2.
Høbas 3ère:   4 stk   ,  straffe ; 26 ud af 32
AUS 3`ere :  14 stk  ,  straffe ; 15 ud af 27

Der er en stor glæde ved at spille i Høbas truppen, en glæde der motiveres yderligere ved den gode modstand vi møder i kampene. Den største udfordring, som vi faktisk havde kalkuleret med inden udfordringen i 1. division, er vores egen formåen til at finde en spillerytme, ud fra de spillere der er til rådighed.
Vi håber alle kan blive klar efter næste weekends turnerings pause, så der kan sluttes godt af inden jule pausen.

- Henrik Norre


7/11 - TOPHOLD KOMMER BESØG

Lørdag tager Høbas imod AUS, 1. divisions eneste ubesejrede hold. Herlev kan dog nå at ændre dette inden kampen, da de to hold mødes onsdag aften.

Høbas møder op til kamp med to nylige nederlag til hhv. Herlev og Odense, der i øjeblikket indtager 1. og 2. pladsen i 1. Division. AUS der som sagt stadig er ubesejrede har dog spillet 1 kamp mindre end hjemmeholdet, når de møder op i Hørsholm Hallen lørdag. Profilerne hos gæsterne er Allan Mortensen, Anders Hejgaard og Thomas Kjærgaard, og Høbas skal have godt fat i disse spillere for at bryde AUS' sejrsrække.


4/11 - HØBAS LED DERES ANDET NEDERLAG I TRÆK

Høbas SH havde her til eftermiddag besøg fra Herlev. Begge hold tabte deres kampe i sidste runde og var derfor sultne efter at hive sejren hjem. Desværre for Høbas, blev det Herlev, der var uden karantæneramte Jesper Lundin, der trak det længste strå og hev en sejr hjem på 64-73.

Læs Peter Damm's referat af kampen og se hvad Herlev siger om kampen

Næste weekend tager Høbas imod AUS, der blot tre dage inden skal i kamp mod netop Herlev


4/11 - SÅ SKETE DET.... IGEN

Den korte version: Høbas tabte, spillede under standard!
Den længere version: Med det seneste nederlag (svagt) i erindringen, så skulle vi vende skuden, og genfinde vores spillestil og -glæde. Men det blev op ad bakke fra kampens start. Med en lav score i første periode 10-13 til Herlev, så fik vi aldrig gang i vores flydende angrebsspil. I 2. periode kom der lidt gang i vores angreb, men til gengæld løb Herlev fra os sidst i perioden, hvor vi på et tidspunkt var bagud med 12 pinde. Et godt run til sidst gjorde, at vi kun var bagud med 7 ved halvleg. Efter pausen kom der mere gang i vores offensiv, og ledet af Winkel og Friis fik vi kontakt midt i perioden. Da Lars satte to og Mads-Ole en 3'er (vores første i kampen???), så var vi pludselig oppe med 4 point i det 8'ende minut. Steen fik uheldigvis på dette tidspunkt en fiberskade i læggen, hvilket gjorde os mere sårbare i det defensive, og Herlev løb et 8-0 run hjem til sidst. 48-52 inden sidste periode. Indtil det 6. minut fulgtes begge hold ad indtil stillingen 59-59, og det var primært takket været Winkel, som scorede 10 af vores 16 point i denne quarter. Til sidst tog Herlev over, og vi formåede kun at score 5 point på 4 minutter! Herlev vandt fortjent 64-73.
 
At holde modstanderen på 73 point er ikke skidt, men når vi så selv kun scorer 64 (mod 90 point i snit i de første 5 kampe), så er det svært at vinde. Kun én spiller "delivered as expected", mens vi andre lå en del under standard. På lørdag tager vi imod rækkens eneste ubesejrede hold - AUS. De spiller kamp mod Herlev onsdag, så vi kan håbe, at den sidder lidt i benene hos århusianerne. Vi skal ændre stilen, hvis vi vil forblive i topstriden, når vi skal spille den sidste af 3 kampe i træk mod de nuværende tophold i divisionen.
 
Topscorere:
Winkel 22, Friis 11, Bæk 8, David 7, Due og Steen 5 hver og Mads-Ole og Damm 3 hver.

- Peter Damm


29/10 - SÅ SKETE DET...

Høbas SH der indtil idag førte 1. Division inkasserede sæsonens første nederlag da holdet idag var på besøg i Odense. Kampen endte 73-75 i Odense´s favør.

Læs Høbas´ referat af deres første nederlag.

Se hvad Odense siger om kampen


29/10 - SÅ SKETE DET...

Høbas 1. herre senior tabte søndag den 29. oktober udekampen mod Odense med 73-75. Før kampen førte vi 1. division, idet vi var ubesejrede i 4 kampe. Odense lå på 3’de pladsen med én tabt kamp. Dagens kamp var dermed topkamp, og Odense endte desværre med en sejr. Efter dagens kamp er vi rykket ned på andenpladsen i rækken efter Odense, selvom vi har en bedre målscore. Det skyldes reglen om at resultatet i interne kampe tæller mere end den totale målscore.

Vi vandt 1. periode med 2 point, men tabte de to næste perioder med hhv. 7 points og 4 point. Vi stod overfor starten på en 4. periode med at være bagud med 9 points – 50-59. Selvom vi vandt 4 periode med 7 points var det ikke nok. Henrik Norre bragte os ind i kampen med at score 13 point i sidste periode – heraf tre 3-pointscoringer. Vi foran med 4 points, da der var 2 minutter igen, men kunne ikke stoppe Odenses Martin Klarsson i at score 6 points, hvoraf de 2 sidste var på straffe 2 sekunder før tid (han scorede 25 i alt).

I 3 periode scorede vi kun 15 points, hvilket ikke mildt sagt ikke er op til vores normale standard.
Skal man konkludere noget positivt af kampen, er det at vi kun taber med 2 points på en dag, hvor ikke mange spillede op til deres normale standard. Derudover er det en spændende, men dog risikabel strategi at satse på at Henrik kan score en del 3-pointere i sidste periode!

Næste kamp er på lørdag den 4. november i Hørsholmhallen, hvor vi skal spille mod Herlev kl. 17.00. Herlev har hidtil også kun tabt én kamp, så det bliver spændende. Én ting er sikkert – vi vil gøre meget for at få Odense kampen gemt langt bort i glemmebogen!

Topscorere:
Norre 16, Winkel 15, Steen 13, Waseem, Friis og Due 8, Møller og Mads-Ole 2 samt Jørgensen 1.

- Jørgensen


21/10 - HØBAS STADIG UBESEJREDE

Efter damernes kamp skulle Høbas i ilden mod et ungt Solrød hold. Det blev til en storsejr på hele 103-77 til hjemmeholdet, hvilket giver dem en foreløbig flot 1. plads i tabellen. Udover Høbas er AUS og Herlev ligeledes ubesejrede og man må sige de "ældre" herrer har sat deres præg på 1. division indtil videre. Næste kamp for Høbas er søndag d. 29. oktober, hvor holdet skal en tur til Odense.

Læs Morten Hovgaards referat af kampen


21/10 - ENDNU EN SKALP I BÆLTET

Høbas – Solrød 103 – 77

Så skete det igen. De aldrende løver fra Høbas tog sin fjerde sejr på stribe. Solrød på hjemmebane viste sig at være en overkommelig opgave. Der var aldrig rigtig spænding i kampen. Høbas tog hurtigt føringen med 10 point og Solrød kom aldrig nærmere end dette.

Man kunne dog godt se på Høbas, at man lige skulle løbe efterårsferien ud af benene. Kampen startede i et sløvt tempo og da Solrød aldrig for alvor blev farlige, kørte Høbas i perioder på autopilot og smed en del bolde væk. Til tider viste løverne fra Høbas dog, at de forstår at spille basketball på højt plan ved lækre detaljer og boldforståelse i særklasse. Især Steen Sørensen viste gode takter med gode bevægelser under kurven. Til allersidst levede basketball sportens Grand Old Man Henrik Norre op til sit ry som en af de bedste 3 point skytter gennem tiderne med 5 af slagsen i sidste periode alene.

Igen var pointene spredt ud over hele holdet, hvilket godt demonstrerer den bredde Høbas har. Jakob Friis 19, Rasmus Winkel 19, Henrik Norre 19, Sten Sørensen 15, Wassim Ahmad 11, Christian Byrgesen 7, Jens Due 6, Morten Hovgaard 6, Rasmus Møller 2.

Næste gang går turen til Odense.

- Morten Hovgaard


15/10 - HØBAS VANDT I LEMVIG

Ja, så gik turen til Limfjorden hvor vi skulle møde rækkens unge løver fra Lemvig.

Kurt havde arrangeret en perfekt tidsplan som holdt hele vejen, så efter omkring 5 timers rejse tid stod den på pizza i Lemvigs cafeteria, med efterfølgende basketball appetitvækker i hallen med kamp mellem Lemvigs 2. hold og Bakkens 3. hold.

Trods den lange rejse gik opvarmningen fint, specielt Waseem havde utrolig friske ben gennem hele opvarmningen med imponerede ”slash-drives” mod kurven til stor tilfredsstillelse for hele Lemvigs underholdningsparate hjemmepublikum. Waseem blev dog mindre frisk da han indså at Lemvigs amerikanske spiller, som har snittet 40 + point i de seneste to kampe viste sig at være en guard han skulle dække.

Men det gik fint. Amerikaneren blev holdt til 30 point for hele kampen, så stor ros til specielt Lars og Waseem som gjorde det rigtigt godt. Winkel forsøgte sig også med nogle dybe slides, men coachen indså hurtigt at Winkel kunne bruges bedre andre steder på banen.

Lemvig lagde hårdt ud og førte 23-20 efter første periode, så der var der nok nogle af de tilrejsende sommerhus gæster der frygtede det kunne blive en lang eftermiddag. Men Høbas lod rutinen få overtaget og gennem hårdt forsvar og solidt angrebsspil gik vi til halvleg med en føring på 4 point, 41-45.

3. periode viste sig at gøre forskellen. Miv valgte at satse stort og trods Niels’s problemer med den fugtige hals indflydelse på muligheden for at lægge de lækre frispilninger sikkert i kurven, sad Høbas på kampen med imponerede rebound spil af specielt Steen, som viste at de 135 kg godt kan bruges fornuftigt i 1. division. Waseem og Lars fortsatte deres dominans i forsvaret, Winkel og David fortsatte deres dominans under kurven, mens Henrik og Mads Ole sørgede for at lægge pres på fra distancen så stillingen var 59-73 da 3. periode var slut.

4. periode fortsatte i samme stil og Høbas hev endnu en god sejr i hus med en slutstilling på 70-93!

Derefter gik turen med rutebil og kolde øl til tog stationen i Holstebro, hvor endnu en hyggelig togtur med kortspilning, referatskrivning og lidt mere øl-drikning lå og ventede.


Niels

Score: Niels 20, David 19, Waseem 18, Winkel 16,  Norre 9,  Mads Ole 9, Lars 2


14/10 - HØBAS ER 3 FOR 3 I 1. DIVISION

Høbas var i dag en tur til Lemvig, og efter en sikker sejr på 93-70 bliver togturen hjem mod København nok lidt sjovere.

Læs referat af kampen

Læs Lemvigs referat på Lemvigs hjemmeside

TV Midt/Vest var på pletten i Lemvig Idrætscenter og det blev der et lille indslag og klip fra kampen ud af. Se klippet her


 

7/10 - HØBAS VANDT DERES ANDEN KAMP I 1. DIVISION

Høbas SH havde debut på hjemmebane og de skuffede ikke. Det blev til en sikker sejr over Værløse på 91-67.


Læs referat af kampen her

Se billeder fra kampen

Høbas SH spiller deres næste kamp i 1. division lørdag d. 14. oktober, hvor de skal en smuttur til Lemvig! Inden da er der dog pokal kamp i Hørsholm Hallen hvor Høbas møder klubbens eget Basketligahold

Held & lykke til Coach Miv og resten af holdet!

 

7/10 - HØBAS – VÆRLØSE: 91-67 (26-19; 26-12; 19-21; 20-13)

Efter en uge på førstepladsen var det i weekenden så tid til at forsøge at hente endnu 2 point til tabellen. Modstanderen denne gang var Værløse, som vi havde tabt til i Herlev Cup to uger forinden. Så der var flere ting, der stod på spil.

Helt efter planen startede vi med at udfordre dem under kurven og ved at slå vores mand i én-mod-én situationer. Winkel var den første til at 'poste' en mindre spiller op – Waseem tog stafetten videre ved sine karakteristiske cutting-edge-street-style drives. Friis og Byrgesen fik også nettet til at synge med henholdsvis 13 og 12 point i de 2 første perioder.

I de to sidste perioder faldt effektiviteten i angrebet en smule – dog øgedes underholdsningsværdien endnu mere. Winkel leverede to super dunk, hvoraf fotografen fangede det ene. Fotografen nåede desværre ikke at fange Lasses power-block og det efterfølgende spændstige antridt i fast-break. På denne eftermiddag i Hørsholmhallen kunne det ikke ses, at Lasse er blevet en kende tungere end i fordums tid.

I forsvaret havde vi et særligt fokus på deres skud og på at tage rebounds. Netop disse to situationer var baggrunden for det seneste nederlag til Værløse. Koncentrationen og aggressiviteten blev holdt kampen igennem, og det lykkedes at holde Værløse på 67 point.

Alt i alt blev det til endnu en underholdende kamp med masser af point, en styrkelse af forsvaret og en fordeling af spilletiden, hvor alle ti spillere aktivt bidrog til yderligere 2 point til tabellen.

Den kommende uge bliver utrolig spændende. Først er der 'The Rumle in the Jungle': Pokalkampen mod Hørsholms herrer på onsdag og derefter kamp mod Lemvig på lørdag.

Lemvig er en af de andre ubesejrede hold i 1. division, så det bliver en interessant kamp i det nordjyske.

Men først er der pokalkampen. Kom og deltag i braget i hallen – du har mulighed for at se de mindre lette mod de mere lette, de mindre unge mod de yngre, de mere rutinerede mod de ligeså spændstige…. Der bliver lukket op for godteposen kl. 21.15

Waseem 18, Winkel 17, Byrgesen & Friis 14, Due 12, Steen 7, Mads O. 4, Lasse & Møller 2


- Christian Graff Byrgesen (2 missede straffe uden forsvar eller opstilling)


30/9 - HØBAS VANDT SÆSONDEBUT

Høbas senior herrer spillede i dag deres første kamp i 1. division og lagde ud med en overbevisende sejr over Glostrup på hele 90-50 i Glostrup Hallen i eftermiddags. Høbas har dermed fået en ønske start på deres nye sæson. Læs referat fra kampen

I dagens to andre opgør i 1. division slog Lemvig Roskilde med 92-72 og Falcon-Stevnsgade kampen endte 79-55.

Høbas spiller første kamp på hjemmebane lørdag d. 7. oktober kl. 15.00 mod Værløse


30/9 - FLOT SÆSONDEBUT

Efter megen snak skulle der endeligt tages fat på Høbas debut i 1.division og det var et tydeligt motiveret hold der var mødt op i Glostrup Hallen. Dette kunne blandt andet ses af at holdet var i gang med opvarmningen hele 30 min. før kamp start…

Kampen startede da også forrygende og lystavlen stod på 34-11 efter første periode. Spillet flød, godt forsvar og en høj skudprocent - vores to centere Niels og David scorede 5 treere i løbet af 4 minutter! Specielt David var god i første periode med 16 point og megen energi.

I anden og tredje periode var procenterne ikke helt så høje og koncentrationen faldt også en del hvilket betød flere turnovers og mindre flydende spil. Dog var det meget positivt at der stadig blev arbejdet godt i forsvaret – jeg fik at vide at flere havde set Lars Bæk slide op til flere gange. Jeg tror aldrig at Høbas har holdt et hold til 29 point i de tre første perioder før, og det er helt klart en af de ting vi skal blive ved med at fokusere på hvis vi skal klare os godt i 1.div.

I fjerde periode fik Glostrup bedre gang i deres spil og perioden endte uafgjort 21-21 til slutresultatet 90-50. Nu kan vi i hvert fald sige at vi har ligget nr. 1 i 1.division, så må vi se hvor længe det holder.

Generelt viste kampen gode takter og spilletiden blev godt fordelt mellem de 9 mand der alle bidrog til spillet. Vores største udfordring består stadig i at få holdet spillet sammen og holde en god rytme med udskiftninger i løbet af kampen.

I april måned sad vi og diskuterede hvorvidt vi havde lyst til at rykke op i 1.division. Jeg tror at alle i dag er glade for at vi valgte at gøre det og at vi allerede har vist at vi har berettigelse til at spille i rækken.

Vi ser frem til næste udfordring der er Værløse på lørdag kl. 15 i Hørsholm hallen, og Hørsholm1 i pokalen hvor vi jo har en revanche til gode.

Scoringen fordelte sig som følger:
David 32, Niels 19,  Friis 13, Winkel 10, Waseem 4, Møller 4, Morten 3, Byrge 3,


Rasmus Winkel – 0/3 på straffe :-)


25/9 - HERLEVS DIVISIONS STÆVNE

Puljen så på forhånd ud til at blive en god test for os - ALBA (2. div) Værløse (1. div) og TEAM Sjælland (BL). Puljekampene og en seedning i andet lag mener vi selv var fortjent - så i forhold til sidste år, var det vel forventet at vi ville blande os lidt i toppen. Men der var/er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Hvor gode er vi i forhold til sidste år? Kan vi konkurrere med yngre, stærkere og hurtigere hold? Måske vigtigst af alt... havde vi endnu et upset i ærmet ligesom sidste år? En ting var dog sikkert, at efter weekendens strabadser var vi en del som var blevet klogere.. .og meget udmattede!!!

Fredag aften:
Første test var ALBA, og allerede inden opvarmningen var der smil at spore i truppen. En tydelig glæde ved at være tilbage i Herlev hallerne, hvor vi året forinden havde taget et par gode skalpe, og inderst inde lå der vel et håb vi kunne gøre det igen... ALBA kampen vil i hvert fald give os det første hint.
Vi fik ellers den start vi havde brug for med en hurtig 6-2 føring. ALBA kæmpede dog ufortrødent videre på trods af den store højdeforskel og stressede os i forsvaret. Midtvejs i 1. halvleg var der stillingskrig, hvorefter vi endelig vi lukket af i forsvaret og bragt os foran med 15-20 point som reelt afgjorde kampen. Efter pausen forsatte vi med at udnytte vores størrelse, som skabte den nødvendige plads til vores skytter (Læs: Ikke undertegnede). De sædvanlige tre'ere faldt ikke i, men det lykkedes dog stadig at vinde 2. halvleg med 10 point. Så en alt i alt godkendt indsats mod ALBA, der siden sidste sæson har skiftet en del ud. Så resultatet var desværre ikke direkte målbart med sidste sæsons topkampe i 2. division.
 
Lørdag formiddag:
Allerede hér var benene vel medtagede, men tanken om TEAM Sjælland (TS) og endnu en mulig skalp - blev fokus hurtigt flyttet... Heldigvis har vi i år en endnu bredere trup, og friske folk var også klar i kulissen.
TS var da også et spændende bekendtskab. Rygtet om en superpointguard og holdets egne forventninger om at ende i Basketligaens øverste tredjedel, gjorde vi var ekstra opsatte på at levere et godt resultat. I en meget tæt og fysisk kamp trak TS fra før halvleg og førte med 6 point. I en halvleg hvor specielt vores indside spillere og Waseem leverede varen. TS forsatte deres uhyggelige træf sikkerhed bag 3-pointslinien (36 point af 67 på 3'ere) som var uslagsgivende for kampen. Undertegnede kan bekræfte at rygtet om en superpointguard bestem er velfortjent, efter kampen var jeg rimelig rundtosset og ret udkørt.
 
Lørdag eftermiddag:
Vi havde spillet træningskamp mod Værløse for et par uger siden hvor vi vandt med 7 point med 7 mand og forventningen var vel at vi skulle vinde kampen. Der var tre-fire nye mand med, men til trods af det blev det til et nederlag på 10 point. Angrebsmæssigt kom der aldrig rytme i spillet og Værløse kom med megen energi og godt spil. Værløse fik en fuldt fortjent sejr og vi blev mindet om at bare fordi man har slået et hold en gang, er der ingen garanti for at man gør det igen næste gang.
 
Søndag formiddag:
Amager i kvartfinalen i Herlev lyder som en velkendt cocktail. De havde revanche til gode fra sidste års upset, og vi skulle have visket et 50 points pokal-exit ud fra sidste sæson. Det kan vel beskrives meget kort: Der blev gået til vaflerne! Amager dækkede godt op, og var meget bevægelige i angrebet. Vi fulgte dog pænt med, indtil de trak fra før pausen med en 6 points føring. Efter pausen blev 2-3 minutter udslagsgivende og Amager trak fra og vandt fortjent med 10-12 point.
 
Alt i alt var Herlev Stævnet en begyndelse....Vi har lært vi kan spille lige op med de fleste, hvis vi har kræfterne og viljen til at koncentrere os. Gør vi ikke det i hele kampen, kan vi også tabe til alle! Så onsdag til træning er vel en ny begyndelse - forhåbentlig en begyndelse til noget stort..

Skrevet af Jacob Friis – manden med weekendens dårligste straffeprocent


Hørsholm 79'ers Webbureauet Krogstrup & Hede